Se Jennifer Lopez’ smukke forlovelsesring
Foto: MEGA
Forlovet

Se Jennifer Lopez’ smukke forlovelsesring

af Line Sara Simonsen 11/03/2019
Den 9. marts 2019 offentliggjorde Jennifer Lopez, at hun er blevet forlovet med baseball-spilleren Alex Rodriguez. Se J.Los smukke forlovelsesring og få samtidig et overblik over hendes kærlighedsliv so far...

Jennifer Lopez har de seneste par dage postet billeder på sin Instagram-profil af sig selv og baseball-kæresten Alex Rodriguez på en romantisk ferie på Bahamas.

Og ferien må siges at have toppet den 9. marts 2019, da Alex gik på knæ for J.Lo og gav hende den smukkeste forlovelsesring på ringfingeren.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

J.Lo kunne ikke holde den gode nyhed hemmelig særlig længe for offentligheden, og lagde derfor selv et billede op af den smukke ring suppleret med en masse hjerter i teksten til billedet:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Jennifer Lopez (@jlo) den

Forlovelsesringen, som Alex har givet hende, har heller ikke været helt billig. Ifølge amerikansk ELLE, er det en emerald-skåret ring mellem 11 og 15 karat, og den vurderes til at have en værdi på cirka 5 millioner dollars.

Forlovelsen kommer dog ikke som den største overraskelse for omverdenen.

J.Lo og Alex har officielt været kærester i to år, og da J.Lo gæstede den altid skønne Ellen Degeneres i hendes talkshow i midten af februar, hintede hun da også, at hun nok ville få en ring i den nærmeste fremtid.

Ellen Degeneres havde også sit sjov med det, og valgte at give J. Lo et stort vægur med et billede af J.Lo og Alex, som kysser for at minde ham om, at tiden går, og at han hellere må skynde sig at gå på knæ.

J.Lo kunne ikke få armene ned over gaven og udtrykte, at hun ville give Alex den i gave til Valentines Day:

... Og måske det var det, der gav Alex det sidste skub? Et par uger efter var der i hvert fald en ring på fingeren hos J.Lo.

Men det er bestemt ikke første gang for J.Los vedkommende, at en mand er gået på knæ. Nej, det er faktisk 5. gang, at J.Lo bliver forlovet. Ja, rygterne siger faktisk, at det er 6 gange, men at hun den ene gang sagde nej. Til hvem vides dog ikke…

Læs også: Her er den kendte danske sportspige, der dater Zac Efron

Jennifer Lopez blev først forlovet med Onjani Noa, hvem hun har var gift med fra 1997 til 1998. Senere blev hun så forlovet med backup-danser Chris Judd, og forlovelsesringen, som han gav hende, var også emerald-skåret (ligesom hendes nyeste ring), og var et 6-cifret dollars-beløb værd. De to var gift fra 2001 til 2003.

Foto: MEGA
J.Lo med forlovelsesringen fra Chris Judd.

I 2002 blev J.Lo så endnu engang friet til – denne gang af Ben Affleck, som friede til hende med en 6,1 karat Harry Winston-ring til en værdi af omkring 2,5 million dollars. Parret valgte dog at sætte deres bryllupsplaner på pause i 2003, og endte aldrig med at gå ned ad kirkegulvet sammen.

Foto: MEGA
J.Lo med forlovelsesringen fra Ben Affleck.

Fra 2004 til 2014 var J.Lo gift med musikeren Marc Anthony, som friede til hende med en 8,5 karat blå diamantring, også fra Harry Winston, til en værdi af omkring 4 millioner dollars.

Men nu er det altså 43-årige Alex Rodriguez, der har Jennifer Lopez ved sin side, og vi krydser fingre for, at ægteskabet kommer til at vare resten af livet denne gang.

Vil du se flere imponerende forlovelsesringe? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet nogle af de smukkeste forlovelsesrine fra kendisserne gennem tiden.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her