Se den nyeste 'Carpool Karaoke' med popdronningen P!nk

Carpool Karaoke med rockmama P!nk
Foto: Youtube
Han har haft medpassagerer, der tæller lige fra USA’s tidligere førstedame Michelle Obama til yndlingsstjerner som Justin Bieber og Chris Martin.
 
 
Vi taler selvfølgelig om James Corden og hans ikoniske gimmick ’Carpool Karaoke’, hvor Corden drifter Los Angeles tynd med fuld skrue på højtalerne og en kendis på passagersædet.
 
'Carpool Karaoke' er uden tvivl blandt de mest ikoniske gimmicks, vi kender i dag, og den kære Corden har da også lavet mere end 35 videoer af slagsen, siden han i marts 2015 åbnede karaoke-ballet med selveste sangstjernen Mariah Carey.
 
Læs også: Ny ’Carpool Karaoke’: Stark-søstrene fra Game of Thrones bag rattet
 
Og bedst som du troede, at der ikke var flere kendisser, han kunne hive med ombord til en køretur gennem Los Angeles gader, så byder hans seneste 'Carpool Karaoke' på en køretur på popprinsessen P!nk, og det tør siges, at ’She got the party started’!
 

via GIPHY

For med P!nk på førersædet bliver der både sunget med på storhits som 'Raise Your Glass', 'Get the Party Started' og 'What About Us', ligesom der bliver talt om popdronningens helt store teenageidol Bon Jovi.
 
Læs også: Spice Girls genforenes i 2018 – og vi kan ikke få armene ned
 
Det er så absolut en fest at være med på sidelinjen, når P!nk og James Gorden er på tur, ikke mindst på grund af videoens afslutning, som i den grad er et grineflip værd. Her tester de to nemlig, om det rent faktisk – som P!nk påstår – giver en stærkere vokal, når man synger på hovedet.
 
...Hvad testen viser, afslører vi ikke, men du kan se hele ’Carpool Karaoke’-videoen med P!nk og James Corden her:

... Og så er det vel aldrig for sent til et gensyn med P!nk, der har haft et hav af vilde looks, som tæller alt fra pink hår i de spæde 00'ere til et mere glamourøst, ja næsten prinsesseagtigt-look her i 2017.

Se popidolets vilde stilforvandling gennem årene i galleriet nedenfor!

P!nks vilde stilforvandling gennem tiden

Relaterede artikler