Kontroversiel dokumentar afslører dystre detaljer om Britney Spears
Foto: Mega
Tragisk

Kontroversiel dokumentar afslører dystre detaljer om Britney Spears

af Tanja Hartmann 9/02/2021
Vi har gennem årene fulgt Britney Spears i medgang og modgang. Vi har set alt fra hendes store succeser med poppede hits til hendes breakdowns med paparazziangreb og spontane hårklipninger. Nu afslører dokumentaren ’Framing Britney Spears’ nye og skelsættende detaljer om popstjernens mentale helbred.

’Framing Britney Spears’ er en dokumentar produceret af Samantha Stark fra The New York Times. Dokumentaren er fyldt med konspirationsteorier, tilbageblik og dystre videoklip af den kendte superstjernes liv.

Du kommer helt tæt på alle de problemer, som Britney Spears er stødt på gennem årene. Hun har i sin karriere været udsat for både sexistiske udtalelser, dømmende blikke og hadefulde kommentare.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men der er især én problematik, som fylder meget, og som formentlig er den væsentlige grund til de mentale breakdowns.

Faren styrer hendes liv

Britney har nemlig siden 2008 været under et værgeskab af sin far, Jamie Spears. Det giver faderen en stor kontrol over alle aspekter af hendes liv.

Et af de områder, som hendes far har taget kontrollen over, er hendes penge. Trods at pop-prinsessen har tjent milloner af dollars, styrer faren økonomien. Britney har derfor ikke adgang til sine egne hårdt tjente penge.

Læs også: Britney Spears til ELLE: svært altid at se godt ud

"Den centrale problematik i vores dokumentar er, at trods Britney lever et travlt popstjerneliv, er hun i konstant kontrol. Hun tjener millioner af dollars, og alligevel får vi at vide, at hun ikke får lov til at træffe sine egne beslutninger", fortæller producenten af dokumentaren, Samantha Stark.

Faderen styrer også, hvad Britney fortæller til offentligheden. Derfor er det sjældent, at vi hører fra hende, og faktisk kunne de ikke en gang få en udtalelse fra Britney selv til dokumentaren. Dokumentaren er derfor baseret på vidneberetninger fra personer, der har stået hende nær.

Hun vil gerne være fri

Den massive kontrol har taget psykisk hårdt på Britney Spears. Det har gået hende så meget på, at hun sidste år hev sin far i retten for at fjerne ham fra værgeskabet.

Desværre tabte Britney sagen, og hendes far forblev derfor hendes værge. Det fik Britney Spears til at sige, at hun ikke vil optræde, sålænge hendes far havde ansvaret for hendes karriere.

Britneys fans har været meget støttende gennem hele processen. De har været så støttende, at de har sat en bevægelse i gang, der hedder #FreeBritney. Fans verden over håber på, at det kan hjælpe til, at sangerinden kommer ud af sin fars hårde greb.

Også store kendisser, som Sarah Jessica Parker, støtter op om bevægelsen. De har fået en dybtfølt medfølelse med Britney, efter de har set dokumentaren. Britney har dog ikke selv set filmen, da hun synes det er for hårdt at gense tiden under værgeskab af faren.

Hvis du ønsker at vide mere om Britneys hårde liv, så er dokumentaren allerede tilgængelig nu på streamingtjenesten Hulu.

Selvom Britney har haft det hårdt, har hun altid været stilet på den røde løber. Du kan se Britney Spears' tid på den røde løber i galleriet her:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her