Popdronningen Madonna fylder 60 år
Foto: All Over Press
Fødselsdag

Popdronningen Madonna fylder 60 år - ELLE siger tillykke!

af Christine Aaby Reitoft 16/08/2018
Det er næsten ikke til at tro, men den 16. august fylder hele verdens popdronning Madonna 60 år. Madonna står som popmusikkens ubestridte dronning igennem snart 4 årtier, hvor hun har udfordret konventioner, skubbet til grænser og ikke mindst skabt et imponerende kartotek af mindeværdige musikalske og stilistiske øjeblikke...
Madonnaen over dem alle fylder 60 år (ja den er god nok) d. 16. august, og det synes vi selvfølgelig fortjener en hyldest! Med et pladesalg på mere end 300 millioner er Madonna den bedst sælgende kvindelige artist nogensinde. Og ser man bort fra hendes køn, så indtager hun en imponerende fjerdeplads kun overgået af superstjernerne Elvis Presley, Michael Jackson og The Beatles – en rekord man i den grad må tage hatten af for.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Madonna Louise Ciccone imponerer også med sit visuelle udtryk, og er med tiden gået hen og blevet et globalt stilikon, der i den grad har været med til at præge modebilledet. Rækken af ikoniske Madonna-oufits gennem tiden er mange, men et af de outfits, der står klarest i vores - og sikkert manges andres hukommelse - er den vovede kegleformede bh, designet af Jean Paul Gaultier, som hun bar under sin 'Blonde Ambition Tour' i 1990. Et andet nævneværdigt stiløjeblik var uden hendes Material Girl-look tilbage i start 1980'erne, som havde referencer til soft punkt-stilen, og som blev kopieret af alt og alle i årene omkring 1984. På skønhedsfronten kan vi heller ikke sige Madonna uden at nævne hendes røde læber, platinblonde hår og glamourøse krøller i bedste Marilyn Monroe stil, som hun i øvrigt var dybt inspireret af i sine yngre dage. Men selvom Madonna for de fleste huskes for sin inspirerende, vovede og cool stil, så er hun også flere gange blevet kritiseret for netop sin stil - flere gange er hun faktisk blevet udnævnt til den værst klædte. Noget, hun fx blev i 2016 til Met Gala, hvor hun bar en sort, men meget gennemsigtig kjole fra Givenchy, som gav fuldt udsyn til hendes numse.
Foto: All Over Press
Madonna er vokset op i et katolsk hjem i Michigan, og hendes opgør med de katolske værdier og kirkens syn på seksualitet har været en drivkraft igennem hele hendesmusik karriere. Madonnaes internationale gennembrud kom med hittet ”Like a Virgin”, som indtog billboards førsteplads, og samtidig var en torn i øjet på den katolske kirke. Og netop det at forarge omverdenen med kontroversielle påklædninger, udtalelser og optrædener, er noget Madonna gjort et utal af gange, og et af de eksempler, de fleste nok husker var da hun i 2003 optrådte med Britney Spears og Christina Aguilera og optrådte med det famøse scenekys.
Foto: All Over Press
Rent musikalsk har Madonna også altid været klar på at forny sig selv og sin lyd, hvilket senest kom til udtryk ved, at hun inviterede nogle af tidens største og mest aktuelle kunstnere og producenter i form af Kayne West, Avicii og Diplo med på album ”Rebel Heart”, der udkom i 2015. Der er altså ingen tvivl om, at Madonna har levet et bemærkelsesværdigt og interessant liv, og hvis du vil lære hende endnu bedre at kende skal du slå op på side 54 i det nye ELLE, hvor modemanden Kim Grenaa hylder sit store idol Madonna. Kim Grenaa er nemlig ikke bare fan af Madonna; han henter igen og igen inspiration i hendes måde at gøre tingene på uden kompromis og er meget inspireret af hendens popkunstneriske kreativitet, der rækker ud over både musikken og Madonna som person. Du kan også se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet nogle af hendes mest opsigtsvækkende looks gennem tiden.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her