Foto: MEGA
Pink Lady

Lady Gaga rockede et edgy brudepige-look til venindens bryllup

af Katrine Kæmsgaard 19/11/2019
Lady Gaga tilføjede endnu et erhverv til sit CV, da hendes tætte veninde gennem mange år, Sarah Nicole Tanno, sagde ja til sin udkårne lørdag den 16. november 2019. Gaga var nemlig brudepige og valgte at pointere sit nye erhverv ved at iføre sig en pink kjole og farve sit hår i selvsamme farve. Et look, som kun A Star is Born-stjernen kan rocke.

Lørdag den 16. november 2019 kunne Lady Gaga tilføje endnu en rolle til sit CV, men ikke af den kaliber som vi normalt ser sangerinden i.

Hun skulle nemlig være brudepige for sin gode veninde gennem mange år, Sarah Nicole Tanno.

Og hvor nogle brudepiger vælger at iføre sig en neutral farve for ikke at tage alt for meget af brudens opmærksomhed, valgte Gaga en noget anderledes stil.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Denne gang var det dog ikke en kjole af kød, som Lady Gaga jo troppede op i til MTV Video Music Awards i 2010, men sangerinden iførte sig i stedet en vovet, pink kjole og hår i selvsamme farve. Et look, som hendes mange følgere på Instagram fik lov til at se.

Foto: @ladygaga

Makeupartisten og bruden Sarah Nicole Tanno sagde ja til sin udkårne, Tim Stewart, som også er en god ven til Lady Gaga på en strand et ukendt sted i Mexico.

Læs også: Beyoncé beviser endnu engang sin queen-status i tætsiddende pallietkjole.

For snart et år siden tog Lady Gaga os med storm, da hun spillede en af hovedrollerne i kærlighedsfilmen over dem alle, A Star is Born.

A Star is Born blev modtaget med kæmpesucces, og Lady Gaga og medskuespilleren Bradley Cooper høster stadig likes og kommentarer for deres flotte præstation. Og for det ikke skal være løgn, har A Star is Born-albummet for kort tid siden nået dobbelt platin-status og solgt over seks millioner eksemplarer verden over.

Og selvom en kærlighedshistorie som den nærmest kun kan udspille sig på den måde én gang, drømmer vi om, at sangerinden og manden med den flotte hårpragt og det bjergtagende ansigt laver et comeback. Man har vel lov til at drømme.

Psst! Igennem årene har popdronningens stil gennemgået forskellige perioder, og vi har samlet nogle af hendes forskellige look i galleriet herunder.

Så klik løs i billederne og se mere til Gagas stiludvikling.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her