lady-gaga-takketale-grammy-awards-elle-dk
Foto: MEGA
Grammy Awards 2019

Lady Gaga dedikerede sin takketale ved Grammy Awards 2019 til et meget personligt emne

af Nikita Hoffmann Andersen 11/02/2019
En af verdens mest omtalte sangerinder p.t. hedder Lady Gaga, og ved årets Grammy Awards 2019 vandt hun intet mindre end tre priser. Den nyudklækkede skuespiller havde meget på hjertet, og derfor dedikerede hun sin ene takketale til et helt særligt emne…

Søndag den 10. februar blev måske brugt på sofaen hjemme hos dig, men i Hollywood-land stod den altså på glitter og glamour, idet årets Grammy Awards skulle uddeles.

De mange kvindelige inviterede havde brugt timevis i hår og makeup, og måske særligt dem, der var nomineret til en af de helt store priser.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

En af dem var Lady Gaga. Faktisk var den 32-årige New York-fødte sangerinde ikke bare nomineret til én pris, men derimod hele fem af slagsen, og ved hendes entré på den røde løber bekræftede hun da også endnu engang, at kødkjoledagene for længst er byttet ud med high fashion.

Lady Gaga var klædt i Hedi Slimanes design for Celine, og det er da heller ikke første gang, at sangerinden du jour viser sin støtte til den ellers noget udskældte Slimane.

Foto: MEGA
Lady Gaga i (new) Celine.

Lady Gaga var nomineret i følgende kategorier: Record Of The Year (Shallow), Song Of The Year (Shallow), Best Pop Solo Performance (Joanne), Best Pop Duo/Group Performance (Shallow sammen med Bradley Cooper) og Best Song Written For Visual Media (Shallow).

Læs også: Så meget har Lady Gagas stil udviklet sig fra 2010 til i dag.

Det var ikke alle fem nomineringer, der blev anerkendt med en gylden grammofonplade, men det blev altså til hele tre stk., idet Lady Gaga vandt i kategorierne Best Pop Duo/Group Performance (Shallow), Best Song Written For Visual Media (Shallow) og Best Pop Solo Performance (Joanne).

Da Gaga skulle takke for prisen for Best Duo/Group Performance på vegne af både sig selv og Bradley Cooper, gjorde hun det ved at dedikere sin tale til folk med psykiske problemer. Lady Gaga sagde nemlig:

”Hvis jeg ikke får en anden chance for at sige det her, så vil jeg bare sige, at jeg er så stolt af at være en del af en film, der adresserer problemer vedrørende psykisk sygdom. En masse kunstnere døjer med det, og vi bliver nødt til at tage os af hinanden. Så hvis du ser en, der ikke har det godt, må du ikke kigge den anden vej. Og hvis du ikke selv har det godt, selvom det er svært, så prøv at find modet i dig selv til at dykke dybt og fortælle det til en anden”.

Gaga har tidligere brugt sin stemme til at adressere mental sundhed, fordi det er et meget personligt emne for sangerinden. I sin takketale ved SAG-AFTRA Foundation Patron Awards i november 2018 brugte sig selv som eksempel: "Når jeg taler om psykisk sygdom, især når jeg taler om min egen, bliver jeg ofte mødt med stilhed", sagde sangerinden. Her advokerede hun ligeledes for, at psykisk sygdom skal bringes frem i lyset.

Du kan se hele Lady Gagas personlige takketale fra Grammy Awards 2019, hvor hun selvfølgelig også takker Bradley Cooper, lige her:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her