Justin Bieber og Hailey Baldwin: Gift eller ej?
Foto: The Mega Agency
Bryllupsfeber

Justin Bieber og Hailey Baldwin: Gift eller ej?

af Christine Aaby Reitoft 17/09/2018
Det nyforlovede par, Justin Bieber og Hailey Baldwin, er blevet spottet foran New Yorks Rådhus, men betyder det, at det unge par sagt endelig ja til hinanden? Eller passer rygterne ikke?

Siden Justin Bieber og Hailey Baldwin offentliggjorde deres forlovelse den 7. juli 2018, har rygterne om deres forestående bryllup svirret, og mange spørgsmål står fortsat ubesvaret hen såsom, hvor og hvornår skal vielsen finde sted, og hvilken kjole skal Hailey bære på sin store dag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Torsdag den 13. september 2018 blev der så igen fyret op under bryllupsspekulationerne efter, at Hailey og Justin var blevet spottet foran hovedindgangen til Rådhuset i New York – for betød det, at parret var blevet gift i al hemmelighed?

Det har ikke været nemt at finde hoved og hale i de mange modstridende udmeldinger fra både pressen, parret selv og deres venner, men nedenfor har vi forsøgt at samle beviserne for og imod, at der skulle være fundet en forlovelse sted.

Ifølge PEOPLE Magazine så er svaret på, om de to turtelduer er blevet forlovet, JA!

En religiøs kilde bekræftede nemlig overfor magasinet, at Justin og Hailey juridisk set var blevet gift på Rådhuset, men at de fortsat har i sinde at afholde en religiøs vielse og efterfølgende fest for familie og venner inden for den nærmeste fremtid. En anden kilde tæt på parret udtalte desuden noget afslørende til magasinet, at: ”De kastede sig ud i det uden rigtigt at lytte til nogen”.

Derudover har en insider-kilde fortalt magasinet TMZ, at Justin var meget følelsesladet under besøget på Rådhuset, hvor han sagde følgende til sin forlovede: ”Jeg kan ikke vente med at gifte mig med dig”.

Justin skulle efter sigende også have takket en officiel embedsmand for at ”holde det under radaren”.

Læs også: Hvem er Justin Biebers forlovede? Her er alt du skal vide om Hailey Baldwin.

Sidst men ikke mindst, så har en kilde tæt på Justin tidligere fortalt PEOPLE Magazine, at popstjernen og hans forlovede foretrækker at blive gift relativt hurtigt og under afslappede forhold: ”De ønsker ikke en lang forlovelse, og er allerede begyndt at planlægge deres bryllup. Lige nu så kunne de godt tænke sig en lille ceremoni med deres respektive familier. De planlægger altså ikke et stort kendisbryllup”.

Det, der derimod taler imod et hemmeligt bryllup, er det faktum, at Hailey lynhurtigt greb til tasterne for at afvise rygtet om hendes ægteskabsstatus.

I et Twitter-opslag, blot to timer efter de første medier begyndte at rapportere om begivenheden, skrev hun: ”Jeg forstår godt hvor spekulationerne kommer fra, men jeg er ikke gift endnu!”. Efterfølgende har en af Justins venner desuden udtalt, at bryllupsplanlægningen er i fuld gang - på trods af det kortvarige besøg på Rådhuset.

Parrets besøg på rådhuset kan også være resultatet af, at de fik udstedt en ægteskabserklæring. Og i så fald vil det betyde, at et bryllupp er nært forestående - I New York er erklæringen nemlig kun gældende i 60 dage efter udstedelsen.

Hvad end der er op og ned i historie om de to turtelduer, som naturligvis allerede fylder meget i sladderpressen, så håber vi, at der venter et stort bryllup mellem Justin og Hailey med alt, hvad dertil hører af en overdådig location, designerbrudekjoler og celebre kendisser som gæster.

... For et bryllup mellem The #Baldwins kan vist kun blive et af dem, der vil gå over i kendishistorien.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her