ELLE Style Awards 2017 Se 'den røde løber' live på Facebook med Cecilie Haugaard som vært

Annonce

Lige om lidt går det løs, og der er kun få dage til, at ELLE Style Awards 2017 løber af stablen. ELLE Style Awards er den største modefest i Danmark, og det tiltrækker naturligvis en stjernespækket parade af smukke mennesker i deres stiveste puds på den røde løber! Med andre ord, det er ikke et øjeblik, man vil gå glip af. Vi kender det jo selv fra Oscar-uddelingen, hvor dét vi i høj grad tuner ind på, er de magiske 'red carpet moments' inden selve awardshowet. Fornøjelsen over de smukke kjoler og søde par skal ELLEs læsere naturligvis ikke gå glip af den 23. maj, og derfor sender vi for første gang live på Facebook - direkte fra den røde løber når de kendte gæster ankommer!

Men det er ikke bare en hvilken som helst livetransmission, der er i vente! ELLE har nemlig allieret sig med den smukke og drøn-charmerende Cecilie Haugaard, der vil interviewe de kendte gæster på den røde løber, når de ankommer til ELLE Style Awards. Der er med andre ord lagt an til en hel times guf for øjnene - og ikke mindst også lattermusklerne, når Cecilie Haugaard spørger ind til alt fra gæsternes rød løber looks, hvad de glæder sig allermest til ved aftenen - og måske deler lidt glamourøse guldkorn?

Cecilie Haugaard er naturligvis valgt som værtinde til den røde løber fordi vi slet ikke kan få nok af hendes store smil fantastiske grin - og ikke mindst fordi hendes kæreste, Christopher, sidste år vandt prisen som Årets Mand, og smeltede vores hjerter lidt med sin søde tak til 'kvinden bag manden'. I år, hvor vi i øvrigt har to stærke kvinder i front som værtinder til selve showet, synes vi derfor kun det var nærliggende, at bringe endnu en stærk kvinde frem i rampelyset allerede ved ankomsten, til at tage i mod gæsterne på den røde løber.

Der er inviteret mere end 300 af Danmarks største stjerner inden for mode, musik og kultur, der alle skal en tur op ad den i år fjer-prydede løber, inden den eksklusive middag, der afholdes inden showet. Kom med helt tæt på og se alle gæsterne ankomme og tilsæt et drys stjernestøv til din tirsdag aften direkte fra din Facebook-feed!

Glæd dig til at tune ind d. 23. maj kl. 17.00 - 18.00 på Facebook, når vi sender live fra den røde løber til ELLE Style Awards med Cecilie Haugaards som værtinde! 

Psst...! Hvis du vil være sikker på ikke at misse live-udsendelsen, så klik ind på ELLEs Facebookside allerede nu og vælg "Følger" og sæt flueben ved "Notifikationer - Til" - så får du automatisk besked, når vi starter liveudsendelsen!

Relaterede artikler