Foto: Asger Mortensen
Annonce

Vinderinterview med Julie Fagerholt

af Rose Maria Boelsmand 14/05/2018
Julie Fagerholt gik i år hjem med prisen for ’Årets designer’ til ELLE Style Awards. Prisen er en af hovedpriserne, og svarer til Oscar-uddelingens Årets Film. Vi mødte en stolt Julie Fagerholt lige efter hun modtog sin pris…

Torsdag den 3. maj inviterede ELLE-redaktionen hele den danske modebranche, kendisser samt alle vores mest modeinteresserede læsere indenfor i DR Koncerthuset til ELLE Style Awards 2018.

En aften, der på alle måde stod i discoens tegn med alt, hvad der dertil hører neonlys, retro-rytmer, pangfarver og glimmer. Det var en lang dag, aften og nat, hvor ikke et øjeblik måtte gå til spilde, og derfor startede ELLE-redaktionen allerede fra en tidlige morgenstund i Beauty Loungen med masser af kaffe fra Nespresso, for at holde os vågne til de sidste rytmer ebbede ud til årets store afterparty på natklubben Arch.

Ligesom til Oscar-uddelingen er der også til ELLE Style Awards særlige priser, der betegnes som hovedpriser i løbet af aftenen. Med andre ord, de priser, der er med til at definere den danske modebranche og de magiske og kreative mennekser, der skaber de items, vi kommer til at drømme om, købe ind af og se allevegne i løbet af et modeår. Derfor er netop kategorien ´Årets Designer’ en af de aller-vigtigste – og i år blev prisen præsenteret i samarbejde med Nespresso og overrakt af ingen ringere end Josefine Petterson – bedre kendt som Noora fra Skam – der på syngende og charmerende norsk og i en drøm af en pallietbestat Stine Goya kjole overrakte prisen til årets designer.

Prisen 'Årets designer’ fokuserer på designere med en tydelig design-DNA, som følger designeren uanset modehus, og som på én og samme tid er trendsættende med forståelse for den kommercielle side af design. Endelig skal den nominerede have minimum seks sæsoner bag sig som etableret designer og have imponeret særligt i 2017 med sine kollektioner.

De nominerede var i år Anne-Dorthe Larsen (Lovechild1979 og Nué), Julie Fagerholt (Heartmade) og Stine Goya - og det blev stylist Julie Fagerholt, som løb med den fine pris.

Se Josefine ”Noora” Petterson overrække prisen her:

Vi mødte Julie Fagerholt backstage til showet, lige efter hun havde fået overrakt sin pris af Josephine.

Tillykke! Sidste år vandt du prisen for årets accessories-kollektion. Hvordan føles det at stå med en statuette igen i år?

Det er jo fantastisk. Det er et kæmpe skulderklap igen, og jeg er bare meget glad og taknemmelig.

Du har meddelt at du stopper som designer i den virksomhed, du selv startede for mange år siden. Hvad så nu?

Lige nu trækker jeg lige vejret, og så er jeg sikker på, at der viser sig nye veje.

Josephine, hvordan har det været at være med til ELLE Style Awards?

Det har været dritkult. Jeg blev helt sjokka over alle outfits. Jeg har aldrig før været på noe sån egentlig. Jeg føler ikke rigtig, at vi har det samme i Norge. Jeg husker, at jeg var litt sån ”I’m I too much?” inden jeg kom her, men wow no! Det er vældig fint at se de mange kjempefine outfits og sko. Jeg svimmer snart.

Årets stylist blev præsenteret i samarbejde med årets kaffesponsor Nespresso, som foruden at være en del af årets VIP-middag, hvor alle gæster fik serveret delikat kaffe efter middage, så de kunne holde sig helt vågne både under og efter showet, også sørgede for at ELLE-redaktionen og de VIPs der gæstede Beauty Loungen på SP34 fik masser af koffein og god energi til hele dagen lige fra morgenstunden. Og ja, der blev drukket mange kopper!