Foto: Asger Mortensen
Annonce

Vinderinterview med Helena Christensen

af annonce & 6/05/2018
Interview: Katrine Damgaard
ELLE-prisen er altid den store finale til ELLE Style Awards. Det er en særlig ærepris, der hvert år overrækkes direkte fra ELLE-redaktionen til én modtager, der fortjener en ekstraordinær hyldest. Og i 2018 løb topmodel Helena Christensen med prisen. Læs hendes reaktion på overraskelsen her.

Torsdag den 3. maj bragte ELLE discoen tilbage i fuld vigør under ELLE Style Awards 2018. Det var en aften, hvor der hverken var sparet på neonlys, retro-rytmer, pangfarver eller glimmer - og alt hvad der i øvrigt hører til de pulserende 1970’er-vibes, der regerede i den legendariske natklub Studio54’s storhedstid i New York.

Foruden de mange formidable og moderne fortolkninger af magiske disco-looks på den røde løber og et eminent sceneshow med værterne Esben Bjerre og Mette Lindberg i front, var det som altid aftenens 16 priser, der var omdrejningspunktet for hele affæren. Ikke mindst den vigtigste pris af dem alle, ELLE-prisen, der som altid uddeles som den sidste under showet af ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal i samarbejde med aftenens hovedsponsor, L’Oréal Paris.

ELLE-prisen adskiller sig fra de øvrige priser til ELLE Style Awards, da den ikke har nogen nominerede. Den uddeles hvert år direkte af ELLE-redaktionen til én modepersonlighed, der i en årrække har ydet en helt bemærkelsesværdig indsats for dansk mode. Personen har været toneangivende i dansk mode og spillet en afgørende rolle i at få Danmark på det internationale modeverdenskortet.

… og i år var det supermodellen Helena Christensen der blev hyldet af ELLE og hele den tilstedeværende danske modebranche. Helena Christensen, der til dagligt bor i New York, var fløjet til Danmark for at overvære showet, og blev tydeligt rørt da hendes navn blev kaldt, og hun fra scenen blev modtaget af stående ovationer. Desuden var der sammensat en hyldest-video til Helena, hvor hendes venner som Bono, Camilla Stærk og Julianne Moore blandt andre bidrog og sagde tillykke.

ELLE mødte Helena Christensen og Cecilie Ingdal backstage umiddelbart efter prisen var blevet overrakt.

ELLE-prisen har ingen nominerede, men kun en modtager. Hvorfor skulle Helena have den i år?

Cecilie Ingdal: “Der er ingen tvivl om, at Helena er et kæmpe ikon i den danske modebranche. Det har hun været i mange år, og hun kunne sådan set have fået prisen de forgange år også, men det passede rigtig godt i år, da hun jo i efteråret igen trådte frem på catwalken sammen med sine supermodel-kollegaer. Det var totalt oplagt for os at vælge hende nu.”

Helena, du bor i New York. Hvorfor var det vigtigt at komme og være med i aften?

Helena Christensen: “Fordi den danske modebranche er fantastisk. Jeg har altid været meget stolt over for det første at være dansker, for det andet at være i en branche, som har inspireret mig igennem hele livet. Jeg beundrer virkelig de danske modedesignere, og 70% af min garderobe er dansk design.”

Hvad betyder det for dig personligt at modtage den særlige ELLE-pris?

Helena Christensen: “Det er selvsagt en kæmpe ære, og jeg modtager den på vegne af all de mennesker, jeg har arbejdet med gennem alle årene. Det er så fedt, at det vi laver, er et resultat af et tæt samarbejde mellem kreative og unikke mennesker. Og så er jeg selvfølgelig virkelig stolt over at stå med den i hånden og kunne vise den til mine forældre og sige, at alt det hårde arbejde har været det hele værd.”

ELLE-prisen præsenteres hvert år i samarbejde med L’Oréal Paris, der gennem alle de seks år ELLE Style Awards har været afholdt, har været hovedsponsor på showet. I år var ingen undtagelse, og L’Oréal Paris har traditionen tro været med hele vejen - lige fra stylingen af værtinde Mette Lindberg på det allerførste foto-shoot, hvor vi offentliggjorde årets værtspar, til den disco-inspirerede beauty-serie, der pryder siderne i det nummer af ELLE, der hylder discoen.

… Og det stopper ikke her: til selve ELLE-style Awards kunne ELLE-redaktionen traditionen tro tjekke ind fra morgenstunden i en helt særlig L’Oréal Paris Beauty Lounge på Hotel SP34, hvor hele L’Oréal Paris hold af hår- og makeupartister stod klar til at gøre ‘ELLEingerne’ klar til den røde løber. Desuden er L’Oréal Paris hvert år afsender på de fascinerende beauty looks der er et nøgle-element i modeshowet under prisuddelingen, hvor de nyeste og mest inspirerende beauty-trends præsenteres.

I år havde L’Oréal Paris sågar overgået sig selv og til den røde løber skabt en foto-væg i form af en gigantisk pladespiller og overdimensionerede læberstifter som foto-props krydret med roller-girls, der uddelte Color Riche Shine læberstifter på den røde løber.

I galleriet nedenfor har vi samlet et udpluk af alle L’Oréal Paris’ højdepunkterne fra ELLE Style Awards 2018 - swipe, og find inspiration til dit næste makeuplook.