Foto: Mikkel Tjellesen
ELLE AWARDS

Kom med bagom de cool hårlooks til ELLE Style Awards 2016

af Emilie Bech Zerlang 7/06/2016
Vildskab, mod, en alf og en moderne Marie Antoinette. Hårartist, Nina Larsen, stod i spidsen for L’Oréal Paris’ hold, der kreerede frisurer til de tre stylistshows til ELLE Style Awards 2016. Resultatet var spektakulært, og her kan du høre mere om de smukke looks og tankerne bag...

Da årets ELLE Style Awards løb af stablen i DR Koncerthuset var et af højdepunktenre under showet de 3 stylistshows af de tre nominerede i kategorien 'Årets Designer' og 'Årets Stylist'

Alle modellerne fik sat hår af L'Oréal Paris' hårteam, herunder hårartist, Nina Larsen, som stod i spidsen for L’Oréal Paris’ hold.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

De tre stylistshows var dedikeret til unikke universer, der tog gæsterne med på eventyr. Først en live skakdyst, derefter en vild metamorfose fra yndig alf og til dystopisk anarkist og til slut stak vi af til Paris’ gader. Den store diversitet i temaerne gjorde sig også gældende i de hårlooks, som Nina kreerede, men den store fællesnævner var fokus på kontraster.

Se også: De flotteste beautylooks til ELLE Style Awards 2016

"Jeg holder meget af at arbejde med kontraster, da det klart skaber en større dynamik i stylingen. Hvert element kommer på en helt anden måde til sin ret. Samtidig bliver udtrykket mere moderne”, forklarede Nina Larsen bag en sky af hårlak backstage.

Kontrasterne kom til udtryk på forskellig vis. Til Katrine Aggers show legede Nina med sort og hvid, som illustrerede skatspillets farver. Det blide alfelook med langt og bølget hår kontra de sorte, korte og mere by-punkede frisurer var omdrejningspunktet til Rikke Wackerhausens show. Og til Barbara Gullsteins show med den parisiske vibe arbejdede Nina med et look, der fint legede med modspillet mellem maskulinitet og femininitet.

Det blev Barbara Gullstein, som rendte af med titlen ”Årets Stylist”, og her emmede en stemning af parisisk mystik, og modellerne udstrålede maskulin femininitet, som netop var det, Nina gerne ville skabe: ”Hårlooket skulle tilføre kant til Ole Ydes smukke tøj. Det skulle være kontrastfuldt. Feminint og glat, løsthængende hår men med en maskulin og firkantet form på toppen i ’wet look’. Her legede jeg med kontrasterne mellem det våde og tørre hår”.

Læs også: ELLE Style Awards 2016: 12 højdepunkter fra aftenens taler

Den franske vibe havde hun også indtænkt: ”Det parisiske look blev illustreret ved at finde inspirationen fra Helmut Newtons udfordrende og kraftfulde portrætter af stærke, parisiske kvinder. Det kom til udtryk i det grafiske ren-friserede look med en skarp sideskilning. Sexet, grafisk og kontrastfuldt”.

Flere looks gjorde sig særligt bemærkede ved mængden af hår – og dramatisk højde. De høje frisurer til Katrine Aggers show og det meget lange hår til Rikke Wacherhausens show krævende langt større hårpragt end modellerne var udstyret med fra naturens hånd, og der blev derfor brugt bunkevis af hårextensions. ”Piger med fint eller tyndt hår kan ved hjælp af extensions få helt nye muligheder for frisurevalg. Der findes flere forskellige påsætningsmetoder. Personligt er jeg vild med Splendid Hair, fordi du kan skabe et naturligt look til selv det fineste hår. Jeg elsker at forvandle et tyndt gennemsigtigt hår til en lækker og tæt manke ”, fortæller Nina Larsen.

I galleriet har vi samlet nogle af de produkter, der blev brugt til at skabe de fine hårlooks til årets ELLE Style Awards 2016 og til sidst i galleriet kan du også se resultatet af de forskellige hårlooks til de 3 forskellige shows.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her