Her er alle kjolerne fra den røde løber
Lars H. Laursen
Annonce

Her er alle kjolerne fra den røde løber

3/05/2018
3. maj 2018 - af Emilie Bech Zerlang
ELLE Style Awards 2018 blev traditionen tro et mekka af smukke kjoler, og flere af gæsterne havde taget årets disco-tema til sig og skabt det ene 70'er inspirerede look efter det andet med glimmer, glitter og masser af farver. Vi har samlet alle billederne fra den røde løber til ELLE Style Awards 2018 her...

Årets ELLE Style Awards blev traditionen tro en aften, hvor hele Danmarks modeelite, kendisser og andre fashionable kvinder og mænd mødte op i den ene smukke og customized kjole og suit efter den anden - og ja, de lignende allesammen en million. Intet mindre.

Særligt for årets udgave af ELLE Style Awards var, at aftenes discotema satte nye standarder for, hvad årets gæster mødte op i.

For selvom der stadig var den ene smukke, lange gallakjole at spotte efter den anden på den røde løber, så var der også flere af gæsterne, der havde valgt at gå all-in på discotrenden med glimmer og glitter til den helt store guldmedalje, svaj i bukserne og masser af farver ligesom buksedragten og suiten også var at spotte på flere af aftenens gæster - og vi elsker det!

Se også: Vind en customized magnum-champagne fra Moët Chandon

Glæd dig blandt andet til at se, hvordan designeren Julie Fagerholt valgte at fortolke aftenens disco-tema på den røde løber, ligesom du ikke må misse den drøm af en Stine Goya kjole som hele verdens SKAM-stjerne 'Noora' aka. Josefine Frida Pettersen, havde valgt til anledningen.

Og når det nu var disco, der dannede rammen for årets ELLE Style Awards, er det selvfølgelig også oplagt at kigge efter gæsternes valg af hår og makeup - og her skuffede aftenens celebre gæster heller ikke.

En af de gæster, som valgte at gå all in på disco i valget af hår og makeup var Emili Sindlev, der havde pyntet sine læber med guld og Mette Marie Lei Lange, der havde guldglitter i håret.

Med andre ord, så var der fuld smæk på farverne og smukke kjoler, suits, og hår/makeup til årets ELLE Style Awards, og i galleriet har vi samlet de smukke outfit fra årets største modefest...