Foto: Malte Kristiansen
Annonce

Dét havde modellerne på under modeshowet til ELLE Style Awards 2018

af Rose Maria Boelsmand 9/05/2018
Vil du opdateres på de største trends, der kommer til at dominere på beauty- og modefronten i efteråret 2018? Vi guider dig her til top-aktuelle looks, der blev vist under modeshowet til ELLE Style Awards, med hår og makeup af L’Oréal Paris og styling af Melanie Buchhave.

Intet ELLE Style Awards uden et brag af et modeshow. Og 2018 var ingen undtagelse. Til trods for at tiden og rammerne omkring showet som helhed var skruet tilbage til de buldrende slut-1970’ere og den legendariske disco-natclub Studio54, hvor ikoner som Andy Warhol og Debbie Harry dansede side om side med Grace Jones, Bianca Jagger og Iris Apfel, skuede modeshowet som altid fremad og præsenterede de trends, vi allerede nu kan glæde os til at hoppe i, når kalenderen siger efterår senere på året.

Modeshowet var som altid præsenteret i samarbejde med ELLE Style Awards hovedsponsor, L’Oréal Paris, der stod for modellernes makeup-looks, og som afspejlede de nyeste trends inden for hår- og makeup, under kyndig ledelse af key makeup artist (og ikke mindst ELLE Style Awards nominerede og tidligere vinder) Sine Ginsborg.

Læs også: Sine Ginsborg om de 4 beauty trends for AW18, der blev vist til ELLE Style Awards 2018

Den cool styling af modellerne, der bød på det allerbedste fra den danske modescene med brands som Gestuz, Stine Goya, Julie Fagerholt Heartmade og Malene Birger og smykker fra de nominerede smykkedesignere og Jane Kønig, stod sidste års vinder af kategorien Årets Stylist, Melanie Buchhave for. Og selvom alle looks var spritnye og udelukkende viste styles fra de kommende AW18 kollektioner, havde Melanie Buchhave alligevel formået at indarbejde en masse disco-referencer i stylingen.

Som et cool twist – og som direkte nik til den tiltagende globale rejsetrend, bar udvalgte modeller kufferter fra Samsonite på catwalken – og det urbane blev understreget med funky briller fra Profil Optik og Fleye Copenhagen.

Se med i galleriet, hvor du finder alle credits på modellernes looks.