Oplev pHformula til ELLE & Dig: Hudplejemærket, der går imod strømmen

Annonce
Til vores store læserevent 'ELLE & Dig' kan du opleve det spanske hudplejemærke pHformula, som har gjort en signifikant forskel for ELLEs Beauty Director Anne P.'s hud - hvordan og hvorfor fortæller hun til ELLE&Dig, men her kan du møde hudkosmetolog Jane

Når kalenderen siger november, helt specifikt den 5. og 19. november, afholder vi traditionen tro vores store læserevent ELLE&Dig i henholdsvis København og Aarhus. 

Her kan du møde ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, moderedaktør, Josephine Aarkrogh og sidst, men ikke mindst skønhedsredaktør, Anne P., som alle vil dele ud af deres viden og allerbedste tips inden for styling, mode og skønhed.

Og apropos skønhed, så vil Anne P. blandt andet introducere til det spanske hudplejemærke pHformula, som står hendes personlige skønhedshjerte særligt tæt.

 
Hvis du endnu ikke er så bekendt med pHformula, er det vigtgste at skrive sig bag øret, at den afgørende trumf i pHformulas hudplejefilosofi er syre. Eller nærmere et transportsystem, der hedder Ph-Dvc™, der på sikker vis transporterer syre, vitaminer, antioxidanter samt antiinflammatoriske ingredienser ned i huden. Længere ned end de fleste andre produkter arbejder.
 
 
For hvor de fleste hudplejemærker hovedsageligt koncentrerer sig om den øverste del af huden – særligt når vi taler peeling eller resurfacing (hvor man ligesom tvinger det øverste hudlag til at regenerere sig selv, så huden ser yngre ud og har masser af udstråling) – så arbejder pHformula mere indefra og ud. Hele idéen er, at hvis vores væv i huden er i balance og sundt, så er huden mere modtagelig for hudplejen og dens aktive ingredienser, ligesom huden ganske enkelt ser meget smukkere ud. Så enkelt er det egentlig, og hvis de få hudplejeprodukter er de rigtige til din hud, så har den i bund og grund ikke brug for mere ifølge det spanske hudplejemærke. 
 
ELLEs Anne P. har talt med Jane Varto Skjelmose, der er kosmetolog og indehaver af pHformula Academy & Clinic på Østerbro, og som har arbejdet intenst med mærket, siden hun blev introduceret for stifterne, hudplejeterapeut Petru van Zyl og farmaceut og Ph.d. Fernando Bouffardo, i Barcelona i 2011. Hun blev fuldstændigt overrumplet af mærket og dets hudplejefilosofi, på trods af at hun havde arbejdet som kosmetolog i mere end 23 år på daværende tidspunkt:
 
”Mødet rev fuldstændig tæppet væk under mig og min opfattelse af, hvordan jeg tidligere havde oplevet, tænkt og arbejdet med ingredienser, væv og hudpleje generelt. For mig er hele pHformulas tanke om at skabe en sund hud, en hud i ro og balance, helt essentielt, og det er der, resultaterne opstår. For er der først skabt ro, forsvinder mange af de problematikker, som kunden oplever.”
 
pHformula er en unik kombination af farmaceutisk forskning og kosmetologisk grundviden, der skaber resultater med få, men effektive produkter.
 
”Når huden bliver gjort sund, det vil sige, at den kommer i balance, er der nærmest ingen grænser for, hvad du kan med din hud. Får du f.eks. skabt ro på en aknehud eller en hyperpigmenteret hud, kan du meget bedre arbejde med problematikken og få den til at forsvinde. Faktisk tror jeg, at jo mere enkelt du kører din hudpleje, jo større resultater vil du få i kombination med de rigtige og aktive ingredienser,” erklærer Jane.
 
Hvis du vil blive endnu klogere på pHformula og deres hudplejeprodukter skal du skynde dig at købe billet til ELLE & Dig 2017 den 5. eller 19. november i København eller Aarhus, hvor ELLEs Anne P. også løfter sløret for sine egne personlige erfaringer med hudplejemærket og deres produkter - herunder hvilken signifikant forskel, produkterne har gjort for hende og hendes hud: 
 

Sponsorerne til ELLE&Dig 2017 er Ellos, ILVA Trend, Miild, pHformula, Egekilde, be-fashionable.com, Fiat 500, Stender og Libresse.

 

 

Relaterede artikler