På besøg hos Yvonne Koné

 

Interview med designer Yvonne Koné

Yvonne Koné følte sig hjemme i det øjeblik, hun så sin lejlighed første gang, til trods for at væggene var turkise, gulvene belagt med plader og tæpper, og at flere af vinduerne havde været blændet i en evighed. Her havde en dame boet næsten hele sit liv, og lejligheden stod til total istandsættelse, før Yvonne Koné og familien kunne flytte ind.

"Selv om det her er en stor lejlighed, og der er højt til loftet, er der stadig noget hyggeligt over den. Vi bruger hvert et rum, og kommer ud i alle kroge hver dag. Samtidig er der plads til, at jeg kan have mit kontor hjemme," fortæller Yvonne Koné og kigger fra stuen ind i sit arbejdsværelse, hvor en stålreol optager hele endevæggen.

Se også: ELLE elsker: Yvonne Koné sandaler

"Jeg kan godt adskille arbejde og privatliv, og isolere mig fra, at der står en bunke med vasketøj. Jeg kan også godt holde fri, særligt nu, da jeg kan lukke døren til mit arbejde," fortæller Yvonne Koné.

Når døren er lukket, er det en anden reol, der er centrum for Yvonnes liv, nemlig den indbyggede fra Københavns Møbelsnedkeri, som hun bestilte som noget af det første, da de overtog lejligheden. Hun elsker den, fordi den er klassisk og tidløs, og fordi den viser ting frem, uden at det bliver hverken for rodet eller for udstillingsagtigt.

"Da vi flyttede ind, og fik de ting tilbage, vi ikke havde set i et halvt år, havde vi det bare sådan: O.k., hvorfor er det lige, vi har gemt den her underlige ølkasse? Vi gik alle vores ting igennem igen, så nu bor vi stort set kun med det, vi bruger og kan lide," fortæller Yvonne Koné.

I reolen står der flest bøger, nogle billeder, en samling sorte skitsebøger, et par billeder og en filmprojektor, der skyder billeder over på det store lærred, der kan rulles ned på den modsatte væg. Trods de mange rum er reolen blottet for nips, og Yvonne Koné får heller aldrig hverken pyntepuder, flæser eller en stor, hvid puf inden for døren. Hun beskriver sin stil som 'ret maskulin', og synes af samme grund, at hendes mand Rasmus er ret heldig.

 

Relaterede artikler