Foto: Line Thit Klein
Bolig

Marie Monrad Graubøl: "Vores køkken er i høj grad et arbejdsrum"

af Nanna Moth 4/10/2016
For stylist og skribent Marie Monrad Graubøl kan tingene godt være smukke, bevares, men først og fremmest skal de kunne tåle at blive brugt. I hendes køkken må man for eksempel gerne sylte rødbeder uden at være bange for at spilde. Se det fine køkken her.

I det nye ELLE Decoration har vi fokus på køkkenet, hvor du kan møde fire danske kvinder, med fire vidt forskellige og meget personlige køkkener.

Tidligere har vi også mødt stylist og skribent Marie Monrad Graunbøl, som også er indehaver af produktionsselskabet 'Revolver', til en køkkensnak. Kom med indenfor og se hendes køkken og læs hvordan det gik, da stribent Mille Collin Flaherty besøgte hende på Vesterbro i København, hvor hun bor sammen med sin mand Jonas Keiding Lindholm og deres datter, Elin Mildrid.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tekst: Mille Collin Flaherty

Kan du beskrive dit køkken?

Når jeg kigger på mit køkken, tænker jeg først og fremmest på den benhårde proces, det var at planlægge og bygge det. Og på at min mand og jeg kender hver eneste mursten og hvert eneste lille hjørne, fordi vi lavede det hele selv, da det blev sat i stand.

Hvad tænkte du, da du så køkkenet første gang?

Jeg tænkte: ’Hell no. Hvordan skal vi nogensinde få noget godt ud af det her?’ For at få et stort rum har vi brudt tre rum ned: en gang, et lille kammer og det oprindelige køkken. Vi skrællede alt. der er i dag intet herinde, der står, som det var.

Læs også: Nyt ELLE Decoration på gaden i dag!

Hvad talte I om, da I renoverede køkkenet?

Vi lagde ud med, at det selvfølgelig skulle være det her fantastiske, specialdesignede snedkermesterkøkken, men da vi så kom til køkkenet, havde renoveringen af resten af lejligheden sprængt budgettet, så det blev til en Ikea-model. Men bygget ind på rummets præmisser.

Hvorfor ser dit køkken ud, som det gør?

Det er opfyldelsen af en drøm om at få lige præcis det køkken, vi gerne ville have – og ikke mindst om at få plads. Vi er begge nogle råvarenørder og går op i, at det, vi putter i munden, skal være af ordentlig kvalitet, så vores køkken er i den grad et arbejdssted, og det kræver altså noget albuerum. Vi har derfor også investeret i et stort, italiensk kokkekomfur, der kan alt muligt, og vasken er stor, for den skal kunne rumme nogle gulerødder. Det skal fungere!

Hvad er du særligt glad for ved dit køkken?

Komfuret. Det er et stort, potent stykke mekanik, der bare virker, og vi er så glade for, at vi har bygas, for induktion ville aldrig fungere for os. Der skal være ild, når man laver mad! Som et modspil til macho-komfuret har jeg mine krøllede keramikting, som jeg har fundet på rejser og hos keramikere, jeg kender. De er med til at gøre det til et imødekommende rum, man føler sig velkommen og hjemme i.

Læs også: Hanne Graumann: Sådan bor jeg

Hvad synes du er køkkenets funktion i et hjem?

At fungere som samlingssted. Vi er typerne, der holder bordskik, og vi kunne ikke drømme om at spise foran fjernsynet. Med årene er jeg blevet umanerligt glad for at spise – jeg kan næsten ikke holde ud, hvis ikke maden er velsmagende og lækker at se på. Det giver mig så meget livskvalitet – ikke mindst fordi det at dele et måltid, man har gjort sig umage med, er en kæmpe kærlighedserklæring til dem, man holder af.

Hvad går du særligt op i ved et køkken?

At der er en vis soliditet og bestandighed, så tingene kan tåle at blive brugt. Vi har f.eks. lakeret bordpladen, fordi den skal kunne tåle, at vores datter Elin sylter en rødbede. Jeg elsker også vores gulve, der er inspireret af overfladen på et gammelt træskib. Igen det med soliditeten. Og så er de smukke.

Hvorfor ender de gode fester altid i køkkenet?

Fordi man må ryge – det må man i hvert fald gerne i vores køkken, når der er fest! Og fordi alle bilder sig ind, at de går afsides for at tale om noget hemmeligt.

I galleriet kan du se flere billeder af Marie Monrad Graunbøls fine køkken.

Psst... Det nye ELLE Decoration er på gaden nu og er fyldt med skøn inspiration til dit køkken.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her