Bendtsens originale plakater i håndmalede rammer
Foto: PR
Shop

Bendtsens originale plakater i håndmalede rammer

af Katrine Damgaard 26/09/2018
Hun sælger litografiske kunstplakater i unikke, håndmalede rammer. Mest originale, men også genoptrykte plakater af den art, mange har en forkærlighed for. Kristine Bendtsens plakater er blevet så populære, at galleristen nu må udvide til større lokaler.
Fra Picasso til Chagall og Braque har de gamle kunstplakater fra det 20. århundrede atter fundet vej til vores bolig. Her pynter de side om side med illustrationer, litografier og fotos – gerne på en malet baggrund i en lækker støvet tone.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kristine Bendtsen er en af dem, der gør det nemt at indrette sig med den populære udtryksform. For snart fire år siden slog hun dørene op til sin butik i eget navn på Gammel Kongevej, hvor hun sælger kunstplakater i håndmalede rammer, som hun selv udtænker og skaber. Besøger man den lille butik på Frederiksberg, mødes man af et slaraffenland af plakater, nye som gamle, men mest gamle, der pryder væggene og står i lag langs panelerne.
Foto: Julie Bjarnhoff
Særligt de franske hitter, men også spanske, tyske og danske er at finde i det fristende udvalg. Og mest af alt er det nok øjet snarere end signaturen i højre hjørne, der er afgørende. ”Det er oftest motivet og farverne, der fanger. I starten troede jeg, at mange gik efter en bestemt kunstner, men sådan er det slet ikke. Da jeg åbnede min butik for snart fire år siden, kunne jeg næsten kun sælge billeder i sort og hvid. I dag er det farver, der sælger,” fortæller Kristine Bendtsen, da ELLE Decoration møder hende i butikken. Læs også: Barbara Husted Werner: Sådan bor jeg Kristine maler selv rammerne, og hun vælger stil, farve og udtryk individuelt for hver enkelt værk. Røde rammer blander sig med klassiske i sølv, og nogle plakater er indrammet på glasklar baggrund, mens atter andre er sat op på stribet tapet. ”Jeg lader farverne i billedet guide, og jeg forsøger ofte at skabe kontraster med en klassisk sølvramme om en moderne plakat eller en moderne, malet ramme til en ældre plakat. Jeg laver aldrig klassisk passepartout, det er så kedeligt og gammeldags. Jeg lader gerne plakaterne svæve på baggrunden under glasrammen.” De fleste plakater i butikken er originale udstillingsplakater, men enkelte er genoptryk, og det betyder, at Kristine kan sælge værker i forskellige prisklasser. Det kan måske også forklare populariteten, for prisspændet gør naturligvis, at flere kan være med. Læs også: 10 tekender til dit efterår Bendtsens er faktisk blevet så populær blandt sin stadig voksende kundegruppe, at Kristine til november udvider til større lokaler på Danas Plads 10, hvor hun med smukke lofter og karnap har udsigt til endnu skønnere rammer om sin butik. Det betyder flere flotte plakater, som unægtelig vil gøre det vanskeligere at vælge sin foretrukne, og spørger vi Kristine om hendes personlige favoritter og hvad hun synes, man skal gå efter, svarer hun: ”Jeg ser meget kunst og bliver faktisk lidt troløs. Jeg kan se noget og synes, det er helt fantastisk, og måneden efter kan jeg falde over noget endnu bedre. Men i bund og grund er jeg nok mest til de klassiske som Braque, Chagall og Picasso, helst i unikke rammer. Hvis man selv er på jagt efter en kunstplakat, skal man gå efter det uimodståelige, det man aldrig bliver træt af. Den, hvor man bare tænker, den passer godt hjemme hos mig.” Se mere på Bendtsens.com og kig igennem galleriet nedenfor, hvor ELLE Decoration har udvalgt seks favoritter.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her