Wegner designikon lanceres i særudgave

Wegner designikon lanceres i særudgave

Den danske arkitekt og designer, Hans J. Wegner, har designet mere end 500 stole og kaldes verden over for ’Stolens Mester’. Han var en af de store designere i den nordiske guldalder, fra ca. 1930-1970, og står bag klassikere som Y-stolen, Butterfly, CH22 og Elbow.

Se også: Favoritter: 10 smukke stole

I anledningen af Wegners fødselsdag udkommer Y-stolen for første gang i elm og for at hylde designeren, leveres stolen derfor med Hans J. Wegners signatur, diskret indgraveret i træet. Der er dog tale om en særudgave af den ikoniske stol, hvorfor stolen kun kan købes torsdag den 27. april 2017.

Det er designvirksomheden, Carl Hansen & Søn, der præsenterer særudgaven af det ikoniske design. Elm er en smuk træsort, der kan minde om eg, men som har en mere markant struktur med tydelige åretegninger. Det er første gang, at Y-stolen udkommer i elm, og det er en træsort, der ikke så ofte anvendes til møbler længere, dermed er der altså tale om en ganske unik stol på flere punkter.

Se også: Verner Panton på Hotel Alexandra

Y-stolen så dagens lys i 1950, og kræver den dag i dag stadig et stort stykke arbejde for Carl Hansen & Søns snedkere at udføre. Stolen skal samles af 14 dele, og sædet bliver håndflettet af 120 meter papirgarn, det er et udsøgt stykke håndværk hver gang en Y-stol produceres. 

Fødselsdagsudgaven af stolen er et unikum, så er du designentusiast, med en forkærlighed for Wegner, er det torsdag den 27. april 2017, at du skal slå til. Stolen kan købes hos Carl Hansen & Søns webshop d. 27. april 2017. 

Wegner ikon lanceres i særudgave

Relaterede artikler