Sådan holder du orden i din garderobe

Annonce
Sådan holder du orden i din garderobe

En ny sæson er skudt i gang og dermed også behovet for at fylde garderoben med nye efterårsvarer. Men har du det helt rigtige garderobeskab til det tøj, du allerede har og alt det, der er på vej? 

Med et velindrettet garderobeskab er der ikke bare lagt op til god plads og en smuk præsentation af din garderobe, men du har også muligheden for at kunne holde orden i tøjet og sortere det efter farve, materiale og anledning.

Italienske Molteni&C har specialiseret sig i garderober, og deres garderobeløsninger er en drøm for enhver med trang til tidløst design af høj kvalitet og en forkærlighed for italienernes evne til at kombinere elegance og raffinement.

En af de ting, som Molteni&C særligt lægger vægt på, er netop at levere skabe, der gør det nemt for dig at holde orden. Deres garderober fås i flere skalerbare varianter, hvilket gør dem praktiske og imødekommende uanset størrelse og budget, og uanset om dit skab skal fremstå som en del af indretningen eller 'forsvinde' ind i vægpartierne.

En overskuelig garderobe stiller naturligvis også krav til vores egen ordenssans. Vi har spurgt ELLEs Fashion Director Josephine Aarkrogh til råds og fået hendes personlige tips til at holde orden i garderoben:

Hvad var det vigtigste for dig, da du indrettede din garderobe?

Masser af plads, så jeg kan se mit tøj og har et overblik. Tøjet opbevarer jeg i skabe og skuffer, og ved siden af soveværelset har jeg et lillebitte rum, som min kæreste har malet støvet lyserødt og indrettet til mit sko- og taskeskab. Der er hylder hele vejen op langs væggen, så der kan stå mange sko.

Hvordan holder du orden i din garderobe?

Jeg har små rumdelere i skufferne inddelt i fx strømpebukser, ankelstrømper og printede/glimmerstrømper, så det er nemt at finde rundt i. Lige nu hænger alle mine skjorter/toppe i farveorden, så er det nemt at finde om morgenen. Men i en travl hverdag kommer der med tiden lidt rod i det, så indimellem laver jeg en ’forårsrengøring’ og sorterer, folder osv. Det er lidt som at starte på en frisk.

Har din garderobeindretning nogen betydning for dit valg af tøj til daglig – eller har du allerede besluttet, hvad du skal have på, før du åbner skabet om morgenen?

Jeg beslutter det næsten altid om morgenen, for jeg klæder mig meget på efter humør. Det gør modeugepakning ret svært, kan jeg godt afsløre! Men ofte starter det med skoene, så jeg starter i skoskabet og arbejder mig op. Jeg har - indrømmet – ret meget tøj, og kan nogle gange godt ryge i den fælde, at jeg bruger de meget basic ting mest. Så indimellem beslutter jeg mig aftenen før for, at i morgen skal jeg have denne frakke/kjole/nederdel på.

INTERSTUDIO har specialiseret sig i garderobeløsninger og repræsenterer blandt andet italienske Molteni&C i deres Home-butik øverst i Galleri K i indre København. Hos INTERSTUDIO Home kan du derfor få vejledning og rådgivning til din kommende garderobeløsning både hvad angår design, funktion og budget. 

Og som noget helt særligt tilbyder INTERSTUDIO Home lige nu 15% rabat på alle slags garderobe- & skabsløsninger fra italienske Molteni&C, hvis du bestiller inden den 23. oktober 2017.

I galleriet kan du finde inspiration til nogle af de elementer i Molteni&Cs garderobesystemer, som kan gøre din garderobe overskuelig, funktionel og samtidig personlig.

Sådan holder du orden i din garderobe

 

 

 

Relaterede artikler