Frederik Bille Brahe om missionen med Kafeteria

Modekokken Frederik Bille Brahe tog et stort skridt i en ny retning, da han trådte ind i de historiske rammer på Statens Museum for Kunst. Her er publikum nemlig stort og bredt, og det er vigtigt, for Frederik går op i, at vi som samfund skal bevare om værne om vores vigtigste kulturelle institutioner.

”Museerne er vigtige for vores dannelse, og Statens Museum for Kunst har en central placering i vores opfattelse af os selv, vores samfund og vores kulturarv. Hvis vi vil bevare vores institutioner, er vi nødt til at lægge energi i dem.” Læs også: Se billederne fra årets modebryllup mellem Frederik Bille Brahe og Caroline Brasch Nielsen

Frederiks mission har været at gøre Statens Museum for Kunst mere folkeligt og samtidig skabe nogle rammer, der giver de besøgende en oplevelse. Netop den kombination fornemmes øjeblikkeligt, når man træder ind i det højloftede rum med det iøjnefaldende interiør og den tilbagelænede stemning, og det cementeres i særdeleshed, når man efterfølgende bestiller i baren, som kvitterer med en bipper, der både blinker og vibrerer, når maden er klar til afhentning. Spørger man efter et glas vand, henvises der også til høflig selvbetjening. ”Vi når ud til et stort publikum, samtidig med at indretningen og maden er superkurateret, forfinet og delikat. Selvom vi vil være folkelige, skal vi huske, at vi er i et hus, hvor kunst betyder noget,” fortæller Frederik til ELLE Decoration.

For at skabe det rette udtryk, inviterede Frederik den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo til at indrette caféen. Danh Vo har tidligere udstillet på Guggenheim i New York og er frem til den 2. december aktuel med soloudstillingen ’Danh Vo: Take My Breath Away’ på Statens Museum for Kunst. I forbindelse med forberedelserne til sin udstilling så Danh Vo de tomme lokaler, der skulle blive Kafeteria. ”Han syntes, det var et superinteressant rum, som han gerne ville være med til at skabe. Han er immigrant og har altid iagttaget og forsøgt at forstå systemerne udefra. Vi forstår hinanden, og sammen forsøger vi at nedbryde forestillingen om den typiske, kedelige institution. Dahn Vo er et af de vildeste mennesker, der findes. Han formår at være relevant for rigtig mange mennesker, og han er både kritisk og meget poetisk. Han er samtidig en sjov legekammerat, en superkurator og en stor inspirator.”

Kafeteria er indrettet med Enzo Maris møbler og Noguchis rispapirlamper, der gør kuraterede værker tilgængelige for et bredt publikum, kombineret med Nanna Ditzels caféstol ’Trisse’ og Poul M. Volthers tremmestol ’J46’, der i Frederiks optik er omtrent så demokratisk, som noget møbel kan blive. ”Folk går ikke på SMK hver dag, medmindre de er ret specielle eller arbejder her. Men hvis de kan få en god kop kaffe og sætte sig og blive inspireret af Noguchi-lamper eller Enzo Mari-borde, har vi måske nedbrudt grænsen mellem Sølvgade og Statens Museum for Kunst. Drømmen er at lave en institution i institutionen og et levende rum, hvor studerende læser, forretningsfolk arbejder, og gamle mennesker sidder og læser deres avis. For mig handler det også om at skabe liv og se folk sammen. Det er vigtigt, at vi samles om det gode i livet. Der er så meget dårligt,” slutter Frederik.