Foto: Kristofer Johnsson
Mit univers

Kom indenfor hos den svenske blogger Carolina Storm

af Rebecca Laudrup 10/07/2020
Personlig stil er mere end bare dit look. Alt, hvad du omgiver dig med – fra beauty til bøger – viser, hvem du er. Og for svenske Carolina Storm er det de lyse farver, den buede sofa og en bog i hånden.

// Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs martsnummer 2020 //

Svenske Carolina Storm flyttede i efteråret 2019 ind i en ombygget fabrik med 4,3 meter til loftet. Både hendes mand, entreprenør og kunstner Mattias Storm, og Carolina selv blev øjeblikkeligt forelskede i de enorme vinduer og det smukke lys, som lejligheden på Kungsholmen havde at byde på.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Til sommer, når træerne udenfor er grønne og frodige, bliver det, som hun siger, ’som at bo i et træhus!’ Indretningen har de tænkt nøje over, og for at lejligheden ikke skulle føles alt for industriel, har de valgt møbler med runde, bløde former, såsom et rundt spisebord og en buet sofa, der bringer roen frem i stuen. Gulvtæppet, velourgardinerne og mohair-tæppet på sofaen giver desuden rummet en varm og hyggelig stemning. ”Jeg vil gerne have, at det skal føles roligt, varmt, personligt og imødekommende, når folk træder ind i vores hjem. Vi elsker at have venner på besøg, og mange af vores møbler, såsom sofaen og spisebordet, er ideelle til socialt samvær,” fortæller Carolina.

Kærligheden til minimalismen

Min stil er minimalistisk med et tvist. Jeg elsker enkelt tøj, som stadig har noget ekstra, som f.eks. et voluminøst ærme eller et interessant snitDen måde, hun leger med volumen og silhuetter på, elsker jeg, for hendes design er både delikate og kraftfulde på en og samme tid. Jeg er også en virkelig stor fan af Sophie Bille Brahes smykker!

For Carolina kan skønhed være mange ting, men når det kommer til hendes egne skønhedsrutiner, starter det hele med velplejet hud. Hun er dybt fascineret af amerikanske Tata Harpers produkter, for selv om hun med en et-årig i huset har væsentligt mindre tid til at kigge sig selv i spejlet end tidligere, hjælper produkterne hendes hud til fortsat at have en helt særlig glød. ”Jeg er ret religiøs, når det kommer til min hudplejerutine. Det er langtfra et ti-trins koreansk regime, men det inkluderer altid en rensning, serum og fugtighedscreme til min tørre hud. Hvis jeg har tid, har jeg en til to gange om ugen Tata Harpers Resurfacing-maske på, for huden stråler bagefter.” Derudover elsker hun sin RMS Living Luminizer: ”Søvn kan indimellem være en luksus, som jeg ikke nyder meget af, og derfor er en highlighter et must!”

Kulturen, der trækker

Personlig velvære er dog ikke kun beauty, tøj og interiør for den svenske blogger. Hvis hun har en fridag, vil du højst sandsynligt finde hende krøllet sammen i sin sofa med en spændende bog og et glas god vin. Hun elsker at læse og kan ikke gå ud af en bogbutik uden at have købt noget med hjem. En yndlingsforfatter eller -bog har hun dog ikke, for der er simpelthen for meget godt derude, siger hun. ”Jeg kan virkelig ikke vælge en favorit! Men den sidste bog, jeg læste, var Joan Didions ’Et år med magisk tænkning’, og den var både rå, personlig og fuldstændig fænomenal,” fortæller hun.

At kunne få lov til at fordybe sig i tingene, giver hende ro og inspiration – for de to ting går nemlig hånd i hånd. ”Jeg elsker at gå på kunstmuseer, besøge mine yndlingsantikvitetshandlere og lege med min søn i parken. Og der, hvor jeg finder allermest inspiration, er i kunstværker, bøger, museer og gamle film,” fortæller hun og fremhæver tre kvinder, hun særligt ser op til: den britiske indretningsarkitekt og -designer Rose Uniacke, som hun føler nærmest har en poetisk måde at indrette og designe på, modedesigner Gabriela Hearst, hvis tilgang til bæredygtig luksus er beundringsværdig, og den internationalt anerkendte svenske kunstner Hilda Klimt, der fascinerer både med sin kunst og som kvinde.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her