Kommentar: “Vi skal dele og handle på visionen om en fremtid, hvor alle kvinder er værdige og frie”

Aram Ostadian-Binai er stifter af og direktør for the Soulfuls. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Den unge generation er klar til forandring.

De har fået nok af den økonomiske model, den systematiske ødelæggelse af naturen, korrupte regeringer, diskrimination og den ulighed, der skiller os ad og er en af årsagerne til vold. De føler, at den verden de står til at arve, er en katastrofe.

Visionen for en bedre og friere verden deles af aktivister, kunstnere, videnskabs-eksperter, biologer og listen bliver ved. Alle i hver deres felt, men alligevel forenet. Vi har brug for at få ryddet op.

De unge leder revolutionen

Generation Z er blevet det iranske regimes mest frygtede opponent, skriver The Telegraph i en artikel. Den hidtil usete kraft til forandring er dukket op blandt en ny generation af internetkyndige unge. De iranske unge, ligesom unge verden over, længes efter frihed til at udtrykke sig, leve deres egne liv, og være i kontrol over den verden de en dag skal arve og lede.

Det iranske folk rejser sig og gentager “Woman, Life, Freedom”, og de betaler den ultimative pris for at forandre det, der har defineret deres skæbne de sidste 44 år: et diktatorisk styre, brutal kønsdiskrimination og hårdføre måder at censurere iranske kvinder.

Kvinder på frontlinjen vil tippe magten over

“I det 21. århundrede vil kvinder ændre magtens natur, magten vil ikke ændre kvindens natur”, sagde Bella Abzug (activist og kongresmedlem i New York) for 40 år siden. Og måske er det netop det, der er ved at ske nu.

Kvinder har spillet en central rolle i Irans opstand, siden den antændte for to måneder siden.

En kvindeledt revolution med sloganet “Woman, Life, Freedom” med de originale kurdiske ord “Jin, Jiyan, Azadi” og på persisk “Zan, Zendegi, Azadi”. Det er et nik til den 22-årige kurdisk-iranske kvinde, hvis død var starten på protesterne.

Mahsa (Jina) Amini blev banket og slået ihjel af Irans moralpoliti for ikke at bære sin hijab korrekt. Modige kvinder i Iran er fast besluttet på at ændre magtens natur.

“Vi skal trodse, være ulydige og forstyrre. Der er ingen anden vej.”

Ordene kommer fra Mona Eltahawy, en egyptisk-amerikansk freelance journalist baseret i New York. Hun har skrevet essays om blandt andet kvinders rettigheder og muslimske politiske emner, hvor hun pointerer, at der er mange grunde til at frygte konfrontation. Især når man ser på de frygtelige statistikker om kvinder, der bliver solgt, slået, voldtaget og dræbt over hele verden.

De iranske, tavsgjorte kvinder og piger, der bryder fri på gader verden rundt, på sociale medier, med kunst, musik og ord, leder en revolution. De deler en fremtidig vision for deres land og kvinder. Visionen om frihed.

Iranske kvinder, sammen med det iranske folk, viser verden at ægte solidaritet kommer til udtryk i handlinger og at prisen for frihed og retfærdighed er værd at betale.

“Iranske kvinder er fucking bad ass”, “Iranske kvinder skal lede verden”, “Iranske kvinder smadrer patriarkatet en gang for alle” er nogle af de overskrifter, der kommer frem i de her dage. Deres tapperhed har efterladt mange menneskerettighedsforkæmpere, feminister og de, der tit står i fronten, tomme for ord.

De iranske kvinder giver verden en lektion i modstandsdygtighed, tapperhed og frihed. Og alt de beder os om, er at forstærke deres stemmer.

Det iranske fodboldlandshold undlod at synge med på deres nationalsang før deres VM-kamp mod England. Og ved ikke at bruge deres stemmer, risikerer de deres egen sikkerhed, for at støtte de iranske kvinders kamp for frihed.

Vi er vidne til en bølge af unge feminister, der er oprørske, kreative og bringer deres humor i spil. Den iranske revolution vil, når den er opnået, markere historiens første revolution på sociale medier. Måden sociale medier er blevet brugt som et værktøj til at udtrykke sig på, bruge sin stemme sammen med mennesker over hele kloden, er ved at ændre både feminisme og aktivisme, som vi kender dem.

Respekt, lydighed og frygt, som er indpodet i kvinder fra den dag, de bliver født, og altså ikke nedarvet, har efterladt os uvidende om vores egen magt.

Hvis vi kan realisere vores egen magt, den magt der er så stærk, at patriarkat frygter den og undersøger metoder til at knuse den, hvis vi kan bruge den magt til at sætte os selv og andre fri og nå potentialet, vil vi tippe balancen mod en mere retfærdig civilisation.

Og til sidst en opfordring: Hvis du ikke bryder dig om kun at tale de iranske kvinders sag, så find en anden måde at stå op for kvinder.

Nationalitet er ikke vigtig, så længe du møder op og bruger din stemme. Så længe du skaber synlighed. Så længe du gør noget for andre end kun dem, der ser ud som dig. Så længe vi deler og handler på visionen om en fremtid, hvor alle kvinder er værdige og frie.

Lad os følge i trop sammen med generationen af unge. Lad os skabe forandring.