Jesper Theil Thomsen: "Hvis ikke vi som unge handler nu, er jeg bange for, at der ikke sker noget, før det er for sent"

Artiklen er først bragt i ELLEs martsnummer 2022.

Jeg har været med til at stifte Saga, fordi jeg kan se en række problemer i vores samfund, som jeg synes, at vi forsømmer at gøre noget ved. Der har aldrig været flere unge indlagt med psykiske lidelser, end der er i dag. Mængden af unge førstegangskøbere på boligmarkedet er halveret i løbet af de seneste 40 år. Og min generation har udsigt til at blive den første generation siden 2. Verdenskrig, der ser ud til at blive fattigere end den foregående.

Der kan være mange årsager til, at der ikke bliver gjort noget ved de problemer, men én af dem er, at vi har haft en demografisk udvikling i Danmark, hvor befolkningen er blevet ældre. Mere end halvdelen af de stemmeberettigede danskere er i dag over 50 år, og derfor er det dem, politikerne fokuserer på, når de skal udvikle politik. Til sammenligning repræsenterer voksne danskere under 30 kun 18 procent af stemmerne – og om 20 år vil det tal være faldet til 14 procent. Derfor tror jeg, at der er brug for en organisation, som kan være med til at sikre, at de unge bliver hørt igen.

Idéen til Saga opstod af to ting. Den ene var en række samtaler mellem min medstifter og gymnasiekammerat Alexander Hasenberg, der begyndte for cirka to år siden. Alexander kommer fra en klassisk borgerlig familie, og jeg kommer fra en venstreorienteret, men vi er begge enige om, at der er noget galt med den måde, hvorpå vi udvikler politik i Danmark. Det er blevet alt for populistisk og alt for kortsigtet.

En anden oplevelse var støj-debatten, der fulgte i kølvandet på corona-nedlukningen, som også blev en øjenåbner for mig. Da alle kulturelle tilbud for de unge lukkede, rykkede festerne ud i parker og på pladser, hvilket skabte støjgener for dem, som boede i nærheden – ofte med de højttalere, som vi laver i min virksomhed, Soundboks. At nogen støjer, så andre ikke kan sove om natten, er selvfølgelig ikke i orden, men da jeg gik i dialog med kommuner, offentlige institutioner og politikere om at finde løsninger på problematikken, oplevede jeg konsekvent, at ingen så på sagen fra de unges perspektiv. Der blev kun set på, hvordan man kunne stoppe støjen og ikke på årsagen til, at de unge festede i offentligheden, og hvordan man kunne skabe alternativer eller nye kulturtilbud til dem – det var med andre ord, som om de unge ikke var en reel faktor i flere af beslutningsprocesserne, men at det blot handlede om at tilfredsstille den del af befolkningen, der sidder på magten.

I Saga har vi en todelt opgave foran os. Den første del går ud på, at vi skal skabe en ny politisk struktur, hvor vi kan engagere en bredere del af den danske ungdom. Danske unge har aldrig været mere samfundsengagerede, end de er nu: 76 procent af danske unge mellem 13 og 30 har en klar holdning til, hvor samfundet skal bevæge sig hen. Men samtidig har der aldrig været færre danske unge i partipolitik: Blot 0,8 procent af den samme gruppe er medlem af et politisk parti. Jeg tror, at det bl.a. skyldes, at vores måde at anskue politik på i Danmark står for fald: fra rød til blå, fra venstre til højre og fra socialistisk til liberalistisk. Hvis du i dag skal være for en progressiv identitetspolitik i Danmark, er du også nødt til at være for højere skatter, fordi du så skal stemme Enhedslisten, SF eller Alternativet. Men det er langtfra alle unge, der går ind for begge dele. De kan ikke se sig selv i de partipolitiske programmer, og sådan har jeg det også. Jeg har længe følt mig politisk hjemløs og ikke anet, hvor jeg skulle sætte mit kryds, når jeg skulle stemme.

Den anden del handler om at styrke ungdommens stemme i den offentlige debat. Når man melder sig ind i Saga, bliver man bedt om at svare på, hvad man kæmper for at ændre i det danske samfund. Når vi har indsamlet nok data, udvælger vi de tre problematikker, som går igen blandt flest af vores medlemmer, og udarbejder løsningsforslag med hjælp fra både uvildige eksperter og medlemmerne selv. Når de er færdigudviklede, får vi vores partnere i Deloitte og Kraka til at beregne omkostninger og effekter, og endelig vil vi præsentere dem for politikerne på Christiansborg med et håb om at få dem stemt igennem.

Politik handler om at definere rammerne for fremtiden. Der er noget paradoksalt i, at den magt i stigende grad tilfalder alle andre end dem, der skal leve i den fremtid. Et godt eksempel er klimakrisen, som kommer til at få store konsekvenser for min generation – og for de kommende generationer – hvis ikke vi gør noget nu. Men den handling, der skal til, kræver også ofre af dem, der ikke længere er her om 30 eller 40 år. Hvis ikke vi som unge handler nu, er jeg bange for, at der ikke sker noget, før det er for sent. Måske nødvendiggør befolkningsudviklingen endda, at vi skal kigge på valgretsalderen og give flere unge ret til at stemme.

Men vores projekt er ikke et nulsumsspil. Vi ønsker ikke at tage fra de ældre og give til de unge. Vi tror heller ikke, at det er ond vilje fra politikernes side, at der ikke bliver lavet politik for de unge. De problematikker, vi peger på, er ikke kun et problem for de unge, men også for resten af samfundet, og vi tror på, at politikerne vil lytte, hvis vi råber dem op og viser dem vejen.

Når jeg kigger på mine venner, ser jeg mange, som kæmper med psykiske problemer. Som ikke kan finde et sted at bo. Eller som får deres uddannelser flyttet til den anden ende af landet. Jeg håber, at vi med Saga kan skabe et sted, hvor de og mange andre unge kan finde et hjem for både deres frustrationer og deres samfundsmæssige engagement. Hvor de kan være med til at skabe en stemme, som sikrer, at der bliver lyttet til den næste generation. Der er rigeligt at kæmpe for.

Mød flere af kræfterne bag Saga i ELLEs martsnummer i interview-serien 'Ungdommens stemme' på side 35.