Ny fotobog om ligestilling i musikbranchen: "Der er masser af kvinder og kønsminoriteter. I spiller dem bare ikke"

I 2019 offentliggjorde musikorganisationen Gramex en opgørelse over, hvilke danske artister og sange, der blev spillet i radioen. Den viste, at der kun var mænd på alle årets top 10-lister. For tredje år i træk.

Opgørelsen fra Gramex gav anledning til debat i og om den danske musikbranche.

Den gjorde også, at fotograferne Merle Mejlby og Christina Jensen påbegyndte et fotoprojekt, der skulle modbevise det argument, som musikbranchen brugte til at bortforklare mændenes dominans på top 10-listerne.

"Et tilbagevendende argument fra branchen har været, at grunden til, at de hverken booker eller spiller lige så mange kvindelige artister er, at de ikke er der. Men det passer simpelthen ikke, og det er grunden til, at vi har skabt '50/50'. Der er 51 artister med i vores projekt. Ingen af dem er mænd. Så '50/50' skal altså være et visuelt modargument, der skal vise, at der er masser af artister, der ikke er mænd derude. Argumentet holder simpelthen ikke. Vi ved jo, at der er masser af kvinder og kønsminoriteter i musikbranchen, I spiller dem bare ikke, og det var egentlig det, der var startskuddet til projektet, " siger fotograf Christina Jensen, der også er kendt under navnet chris1million.

'50/50' er navnet på fotoprojektet blevet, hvor 51 kvindelige, nonbinære og transkønnede artister er blevet fotograferet af Merle Mejlby og Christina Jensen. Stephanie Asi Brix har været primær makeupartist på projektet. '50/50' bliver udstillet på flere forskellige lokationer i Danmark i løbet af året, og så udkommer det som en fotobog 8. marts, der også er Kvindernes Internationale Kampdag.

Hvor lang tid har I brugt på projektet?
”Vi gik i gang i 2019… Men så har der jo været corona undervejs,” siger Merle Mejlby.

Det har været en hård fødsel?
”Det må man sige. En hård, lang fødsel, som der heldigvis er kommet en rigtig dejlig baby ud af, hvis vi nu skal blive i den terminologi,” svarer Merle Mejlby.

Hvordan er I kommet frem til de kvinder og kønsminoriteter, der er med i projektet?
”Vi startede med at lave en bruttoliste med kvinder og kønsminoriteter, som vi gerne ville have med. Nøgleordene for projektet er ligestilling, diversitet og repræsentation, og derfor ville vi selvfølgelig også gerne have en blandet skare til at deltage. Der skulle både være upcoming og etablerede kunstnere, der skulle være unge og modne artister, og der skulle være forskellige musikgenrer og etniciteter,” forklarer Christina Jensen.

Hvor mange fra jeres originale bruttoliste har I fået til at deltage?
”Vi har fået ét decideret nej. Og ellers har det været fordi, det ikke kunne lade sig gøre af praktiske årsager, fordi vi har lavet projektet under corona. Så vi kan roligt sige, at vi har oplevet, at opbakningen har været overvældende,” siger Merle Mejlby.

Hvad har været vigtigt for jer, da I lavede ’50/50?
”Det var vigtigt for os at lave et projekt, som artisterne kunne se sig selv i. Det handler jo om dem, og derfor var det virkelig vigtigt for os, at vi ikke trak noget ned over hovedet på dem, eller at de slet ikke kunne genkende det problem med ligestilling, vi gerne ville afdække. Vi har holdt mange møder og sparringer med artisterne undervejs, så vi kunne få bekræftet, at det var den rigtige vej, vi gik,” siger Merle Mejlby.

Hvilken respons har I fået fra de artister, der deltager i projektet?
”Der er flere af dem, som har sagt, at en af grundene til, at de gerne ville være med i vores projekt er, at det gør det muligt for dem at deltage i debatten og belyse problematikken uden rent faktisk at skulle sige noget. De skal bare stille op til et billede. Det er slående, synes jeg, for det er åbenlyst stadig ikke fedt at blande sig i ligestillingsdebatten herhjemme,” siger Christina Jensen.

Hvad vil I gerne opnå med ’50/50’?
”Det her er et projekt, der henvender sig til to målgrupper. Den første er musikbranchen, og jeg ville da ønske, at spillesteder, pladeselskaber og bookingsteder vil have vores bog stående som det mest naturlige, så det kan være en visuel reminder om at huske på alle de seje kvinder og kønsminoriteter, der findes i musikbranchen. Jeg tror ikke, at den her skævvridning er af ond vilje. Jeg tror ikke, at det er nogen, der prøver at lukke kvinder ude. Jeg tror, det handler om vane, og at man hyrer og spiller det, man er vant til. Så derfor kan man måske kigge på vores bog og tænke: ’Hov, hvornår har jeg sidst booket en kvinde eller en kønsminoritet?’” siger Christina Jensen.

”Udover det vil vi også gerne have, at bogen henvender sig til den yngre musikforbruger. Vi mangler rollemodeller, som unge kvinder og kønsminoriteter kan spejle sig i, og det håber vi selvfølgelig også, at bogen kan bruges til,” supplerer Merle Mejlby.

Har I en historie, der betyder noget særligt for jer fra projektet?
”Vi bad artisterne om selv at tage tøj med til fotoskydningerne, og så skulle vi nok sørge for hår og makeup. Josephin Bovién, som er på forsiden af bogen, havde ikke fanget, at hun skulle have tøj med, så hun mødte op i sit helt almindelige hverdagstøj. Det er slet ikke, fordi der er noget galt med det, men det var vitterligt bare slidte jeans og en t-shirt, hun mødte op, og hun blev helt paf over, at hun skulle have haft tøj med. Men skæbnen ville, at vi samme dag også skulle tage billeder af Karen Mukupa. Hun er selv designer, så hun havde mange forskellige outfits med, og hun sagde med det samme: ’Du låner bare noget af mit tøj.’ Jeg synes, det er et ret fint eksempel på kvinder, der hjælper kvinder. For vi skal jo stå sammen og hjælpe hinanden, ikke? Det skal vi altid huske.”