Foto: Kavian Borhani
Krop

Hun har lavet intime voksbehandlinger på tusindvis af kvinder. Mange gange har hun fået spørgsmålet: “Ser jeg normal ud?”

Af ANNE JYDBY ABSALONSEN 6/07/2022
Stella Nisreen Kanaan, CEO og grundlægger af velværeuniverset Beauty Avenue, har i 21 år haft kroppen som sit daglige arbejdsfelt. For hende er det tydeligt, hvordan krop, velvære og seksualitet er tæt forbundet. Og det er lige så tydeligt, at der er mange ting, vi stadig ikke taler om

”Du, Stella, ser jeg normal ud”? Det spørgsmål har jeg fået mange, mange gange, fra de tusindvis af kvinder, der kommer fast hos os for at få brazilian sugaring efter en metode, jeg selv har udviklet. For vi kvinder ser jo ikke så mange yonier, og derfor kan det være svært og tabubelagt at forholde sig til sin egen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men jeg ser tusindvis, og ALLE er smukke, som de er. Der er ikke noget, der er forkert dernede. Der er mere end en, der har sagt: ”Tak, du har reddet mit ægteskab” efter en brazilian. Jeg bliver så velsignet hver dag, fordi kvinderne er taknemmelige, og det glæder mig, at jeg bidrager til selvtillid og genforelskelse i kvinders egen krop.

Berøring er en vigtig side af velværebehandlinger. Mange af os er ikke så gode til at bede om berøring eller er ikke vokset op med det, og hvis hverken vores partner eller venner rører ved os, hvem gør så? Jeg er en berøringsperson, så covid-tiden var virkelig forfærdelig for mig.

Jeg er begyndt at give kram og hånd igen, jeg vil ikke leve mit liv i frygt! Men jeg spørger først: ”Er du til et kram i dag?”, for jeg vil ikke overskride nogens grænser. En berøringsbehandling handler om at få kunden tilbage til sig selv, den stimulerer oxytocin-produktionen, det hormon, der giver os inderligt velvære og reducerer stress og giver os den der følelse af at komme tilbage til sig selv.

Vi får ikke den rigtige sex-undervisning i skolen. Det handler kun om ”sådan undgår du at blive gravid og få kønssygdomme”, det er meget klinisk. Men der burde være undervisning flere gange om ugen i krop og seksualitet. Sex er ligesom adskilt fra livet, og mange er bange for at tale åbent om det, selv i Danmark, som ellers er så frisindet. Særligt for nogle kvinder er det stadig skamfuldt at have ønsker til sex og nydelse, men vi burde jo lære om orgasme og behov, og hvordan vi kan give nydelse til hinanden.

Sex er noget af det vigtigste i vores liv, og vi må ikke undertrykke det, vi skal italesætte vores lyst og behov, og vi skal hjælpe de unge med, at sex og nydelse er noget af det mest naturlige i verden. Som helt ung havde jeg i Vi Unge læst, at man kunne lære at snave ved at bide i en tomat og prøve at fjerne al indmaden med tungen. Så jeg tog en tomat, fik krampe i tungen og tænkte: ”Nej det kan ikke være rigtigt, at det er sådan, man skal snave …”.

For nylig var jeg nysgerrig på tantra og lingam-massage, og så fandt jeg ’Beducated’, en online-sexskole, der forbinder sex-eksperter fra mange traditioner. Jeg foretrækker at lære af eksperter. Jeg anede f.eks. ikke, at toppen af pikken er den mest sensitive del, det er mandens klitoris, og det er den, man skal arbejde på … Der er meget, vi kan lære for at blive bedre elskere, vi investerer slet ingen tid i at lære at kunne give og modtage nydelse, og det dyrker jeg lige nu. Hvorfor har vi undertrykt det? Hvorfor har jeg ikke dyrket det lige så meget som andre aspekter af kroppen?

Stella Nisreen Kanaan, 44, CEO og grundlægger af velværeuniverset Beauty Avenue samt cosmetic formulator af sanse-hudplejeserien Naughty Alchemist, som hun udvikler i sit eget laboratorium.

Min mand og jeg har været sammen i 17 år, og jeg vil gerne udforske min seksualitet og sammen med ham forstå flere aspekter af vores behov. Vi vokser og udvikler os sammen på alle andre områder, derfor skal seksualiteten også følge med. Hvordan forbliver vi nysgerrige? Hvordan er det stadig et eventyr? Det er fantastisk at løfte energien, og at være i en seksuel energi med andre mennesker er så magisk, men at være åben over for sin partner og sige, jeg har lyst til det eller det. Mange forhold går jo i stykker, fordi folk ikke får talt ordentligt sammen.

Man holder MUS-samtaler på sin arbejdsplads, men hvornår holder man egentlig PUS-samtaler – parforholdsudviklingssamtale? Porno er stadig et tabu for mange kvinder, der heller ikke bryder sig om, at hele pornoindustrien mange gange er så mega ufed, men porno kan jo også være en god oplevelse. Den svenske pornoinstruktør Erica Lust burde alle kende, hun bruger rigtige par som skuespillere, det er både ophidsende, sensuelt og dejligt. Jeg har lært meget af at se det, det er også en måde at være seksuelle sammen på, og det er o.k. og en fin måde at pifte ens forhold op på.

Porno er stadig et tabu for mange kvinder, der heller ikke bryder sig om, at hele pornoindustrien mange gange er så mega ufed, men porno kan jo også være en god oplevelse. Den svenske pornoinstruktør Erica Lust burde alle kende, hun bruger rigtige par som skuespillere, det er både ophidsende, sensuelt og dejligt. Jeg har lært meget af at se det, det er også en måde at være seksuelle sammen på, og det er o.k. og en fin måde at pifte ens forhold op på.

Vi favner det nonbinære i dag, og det seksuelle spektrum fra homo til hetero, men vi glemmer tit alt det, der ligger derimellem. Og fra biseksuel til gay eller fra biseksuel til hetero er der også yderligere et bredt spektrum. Jeg synes, det er befriende, at der er mange måder at være seksuel på, og det er fedt at se, at der kommer flere og flere definitioner på. For det er med til at legalisere alle former for seksualitet. Vi glemmer lidt at tale om de aseksuelle, der elsker at være i et kærlighedsforhold, men ikke har behov for sex. Igen er det et spektrum, og der er mange nuancer. Jeg håber, vi som samfund kan gøre plads til, at vi kan være forskellige i måden, vi indgår i parhold på, og at vi kan lade os inspirere til at gøre tingene anderledes, end vi altid har gjort.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her