Foto: PR
Karriere

Liv Sandberg er chef for TikTok i Norden: “Jeg har prøvet på at se min karriere som en kontinuerlig læringskurve"

af Christoffer Mygind Juul 7/11/2022
Med over 20 års erfaring fra internationale stillinger, giver topchefen her sine bedste råd til dig, der vil til tops i fremtidens virksomheder med udgangspunkt i sin egen tilgang til karriere.

Med over en milliard aktive brugere verden over, er TikTok et af verdens absolut største sociale medier. Det mærkes også herhjemme, hvor en rapport fra DR Medieforskning viser, at 11 procent af danskere over 12 år nu har en TikTok-profil.

Det er en relativ stigning på godt 50 procent fra 2020. Den vækst har ført til øget fokus på Norden fra den kinesiske underholdningsplatform, og i spidsen for den nordiske afdeling står svenske Liv Sandberg.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi mødte den nordiske chef for TikTok i København til en snak om, hvordan hun er nået til tops i internationale virksomheder som blandt andet Facebook, hvorfor hun tror, TikTok er blevet så populær og om sine bedste råd til den yngre generation, der gerne vil gøre karriere.

Hvordan har din tilgang til karriere været?
"Jeg startede hos bureauet Starcom som Junior Account Manager, og efter 14 år var jeg CEO. Men det var ikke mit endelige mål at blive chef. Jeg har aldrig haft et mål om at få en høj lederstilling. Jeg har prøvet på at se min karriere meget mere som en kontinuerlig læringskurve. Så hvor man traditionelt set bevæger sig op ad stigen i en virksomhed, har jeg i stedet prøvet på at bevæge mig til siden for at lære noget nyt. Da jeg for eksempel startede hos Facebook efter at have været CEO hos Starcom, var det i en mindre rolle, hvor jeg gik fra at være leder for over 100 mennesker til bare seks personer. Der har jeg fået mange kommentarer på, hvorfor jeg dog ville forlade sådan en flot stilling for at gå ned ad rangstigen så at sige. Men jeg var virkelig nysgerrig på, hvordan Facebook fungerede som virksomhed. Så for mig har det altid været det at lære nye ting mere end at stige i graderne."

Hvad ville dit råd være til kvinder, der gøre karriere i lignende virksomheder?
"I dag oplever jeg ofte, at den yngre generation af karrieremennesker kun tænker på, hvad deres næste skridt er og hvordan de hurtigst muligt kan blive forfremmet. Der tror jeg, det er meget vigtigt, du tænker over, hvad du gerne vil lære og opsøger det. For det næste skridt skal nok komme, hvis du bliver ved med at være nysgerrig, modig og udfordrer dig selv så meget som muligt."

Hvordan har du udfordret dig selv?
"Jeg prøver at sige ja til så meget som muligt. Selvom jeg ikke altid føler mig selvsikker i det eller noget lyder skræmmende, har jeg altid forsøgt at give mig i kast med det. Faktisk lidt fake it til you make it-agtigt. Det har været ting som at holde oplæg foran et stort publikum eller træde ind i nye roller, som jeg ikke vidste så meget om. Så jeg har prøvet mig meget frem og forsøgt ikke at være bange for at fejle. Og jeg tror, at særligt kvinder føler, de skal vide alt for at sige ja til en ny opgave eller rolle i stedet for at sige ja først og så finde ud af det hen ad vejen. For der er jo ingen, der ved alt."

Om Liv Sandberg

  • Managing Director for TikTok Nordics
  • Uddannet i Business Administration fra Luleås Tekniske Universitet
  • Har tidligere været hos den svenske afdeling af mediebureauet Starcom som CEO, hos Facebook Sverige som Head of Agency og haft stillinger i Samsung og MTV
  • Født og opvokset i Luleå, Sverige

Hvorfor tror du, det er sådan?
"Det er svært at sige. Vi kvinder skal sørge for at have hinandens ryg og støtte op om hinanden, for vi skal være bedre til at turde mere. For jeg tror, at mange mænd har mere selvtillid i deres karriere og ikke er så bange for at fejle, hvor vi kvinder måske har været mere vant til at træde i baggrunden, fordi vi gerne vil være mere sikre på vores kunnen. Så der skal vi være bedre til at finde modet til at sige ja til mere, fordi det løser sig i de fleste tilfælde."

Føler du dig selv sikker i dit arbejde hver dag?
"Slet ikke, nej. Den her rejse med TikTok har netop været en af de ting, hvor jeg har udfordret mig selv til at sige ja. For da jeg fik muligheden for det, havde jeg ingen anelse om, hvor jeg skulle starte. Selvom jeg selvfølgelig havde masser af idéer og erfaring. Men det var en stor udfordring for mig, da vi midt i pandemien skulle bygge det nordiske hold op fra bunden og jeg skulle tænde passionen i dem for noget, som jeg selv ikke en gang var sikker på endnu. Det var svært."

Hvorfor tror du, TikTok er blevet så populær?
"Jeg tror, det er, fordi TikTok har bragt noget til folk, de havde brug for. Et sted, hvor der plads til, at man kan være sit autentiske jeg og være kreativ på så mange måder. Det var noget, folk havde brug for - særligt under pandemien, hvor TikTok stadig var et forholdsvis nyt foretagende. Folk havde svært ved at være isoleret, havde ikke mulighed for at se venner og kunne ikke date. Og der tror jeg, at TikTok er blevet et solrigt hjørne på internettet uden det polerede udtryk, som vi har været vant til at se i så mange år på sociale medier. Det tror jeg, folk havde brug for. Og så kan alle, der har en mobil, blive creators inden for meget små niche-områder som bagning eller indretning. Du behøver ikke være Kim Kardashian for at nå et globalt publikum - du kan bare være dig selv."

TikTok for fået en del kritik for sin databehandling. Skal man som bruger være bekymret for det?
"Det vigtigste for os er, at vores community trygt kan opdage, skabe og nyde underholdende indhold. Samtidig er sikkerhed en topprioritet, og det er vigtigt at have for øje, at TikTok-appen ikke er særlig med hensyn til den mængde oplysninger, den indsamler, sammenlignet med andre mobilapps. Vi indsamler kun oplysninger, som brugerne vælger at give for at skabe den bedste brugeroplevelse - altsammen i overensstemmelse med praksisser for branchen og EU-lovgivning."

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her