Datingråd
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kærlighed

Skuespilleren, makeupartisten og TV-personligheden: Sådan mestrer du den første date

af Christoffer Mygind Juul 5/12/2023
Jeanette Lagoni fra ‘Gift ved første blik’, makeupartist Sara Rostrup og Anne Sofie Espersen deler blandt andre deres bedste råd til en god date

Det er ikke altid lige nemt at knække koden til gode date. Særligt den allerførste af slagsen kan være særligt nervepirrende.

Hvad skal man snakke om? Er der mon kemi? Og hvordan viser man sin bedste side frem på en god måde?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det har ni forskellige danskere givet et bud på. Datingtjenesten Tinder har nemlig spurgt en række personer om deres allerbedste datingråd, der bunder i lektioner fra det virkelige liv.

For eksempel fortæller skuespiller Sylvester Byder, at det er vigtigt at være åben om sine grænser og behov fra starten af, mens Jeanette Lagoni, der er kendt fra TV-programmet ‘Gift ved første blik’, mener, at nøglen til en vellykket første date er selvtillid og PR-manager Benjamin Rønnow understreger, at vi alt for ofte lader os påvirke af venners meninger uden grund, når vi dater.

Det er derfor blandt andet åbenhed, ærlighed og ikke mindst autencitet, der går igen for mange af de ni adspurgte personer.

Vi har samlet alle de gode datingråd herunder.

Foto: PR
Sylvester Byder

Sylvester Byder, 23 år, skuespiller (single):
“Vær ærlig. Både om dine grænser og dine behov. Man kan let komme galt afsted, hvis de to ting ikke er afstemt på forhånd. Folk kan have vidt forskellige indgangsvinkler til at kaste sig ud i dating-verdenen. Få styr på dem fra starten.”

Trine & Peter Yderholm, 53 år, selvstændige (ungdomskærester, været sammen i 36 år):
“Vær din egen person i forholdet. Det er afgørende ikke at miste sig selv, hvad enten det er i de tidlige stadier af dating, i et nyt eller længerevarende forhold. Hold aldrig op med at date hinanden; fortsæt med at være nysgerrig på dig selv, dine omgivelser og din partner."

Foto: PR
Jeanette Lagoni

Jeanette Lagoni, 30 år, butiksindehaver og TV-personlighed (i et forhold)
"Selvtillid og autenticitet er nøglen til en god første date. Vælg et outfit, der får dig til at føle dig både komfortabel og selvsikker – et, der afspejler din personlige stil, ikke hvad du tror, andre forventer du kommer i."

Sara Rostrup, 42 år, makeupartist og influencer (i et forhold):
“Med mindre I skal mødes på en natklub, så bør du vælge den makeup, du bærer mest til hverdag. Uanset om du normalt kører turkis øjenskygge eller kun lidt mascara på vipperne, bør du vælge den mest naturlige version af dig selv, som føles rigtig for dig. En første date er ikke dagen, hvor du bør eksperimentere med en ny frisure eller den flydende eyeliner, med mindre du nailer den til hverdag. Hvis du er på helt bar bund kan et godt look være nyvasket, løst hår, mascara på vipperne, lidt cremeblush i kinderne, som giver en god glød, og resterne duppet let på læberne under en god læbepomade. Buk vipperne inden mascara, så du får det meste ud af dine øjenvipper og nøjes med 2 sprøjt parfume.”

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Anne Sofie Espersen

Anne Sofie Espersen, 50 år, skuespiller (i et forhold):
“I stedet for at starte en date med en større salgstale om alle dine fortræffeligheder, så gør både dig selv og din date den tjeneste at være nysgerrig og spørge ind til den anden. Det er som regel sådan man finder frem til om matchet er korrekt. Hvis du kun sidder og taler om dig selv, bliver du ikke så meget klogere - og så kunne I lige så godt blive hjemme.”

Benjamin Rønnow, 26 år, PR Manager (single):
“Stol mere på sig selv, og måske ikke lytte så meget til ens venners meninger. Man kan hurtigt blive påvirket af andre, hvilket kan have en negativ indflydelse på ens dating oplevelse. Så mit råd må være spring ud i det, hyg dig og lær en masse nye mennesker at kende - lad vær at tag det hele så bogstaveligt.”

Foto: PR
Patricia Jiménez

Patricia Jiménez, 30 år, sexolog og forfatter (single):
"Et af hovedproblemerne ved initialfasen af dating er, at der er meget usikkerhed. Derfor er den gode kommunikation og transparens noget af det vigtigste, når vi møder et nyt menneske, og vi begynder at date mere kontinuerligt. Vi ved aldrig, hvad der sker i andre mennesker, og derfor er det vigtigt at spørge. Men du skal selvfølgelig også være villig til at høre svaret. Når du ved, hvor du selv står, og hvor din date står, kan du være mere autentisk. Ikke blot overfor din date, men mere vigtigt overfor dig selv. Det er ligegyldigt om der er gået en uge, eller om der er gået fire måneder. Hvis du har et behov for at forventningsafstemme, så afsøg den afstemning, men kommuniker tydeligt hvad du har brug for."

Amalie Tinghøj, 26 år, studerende (i et forhold):
“Se dating som en mulighed for at lære et nyt menneske at kende, som du ellers måske aldrig ville have mødt. Drop de høje forventninger - både til dig selv og til daten. Se det som en oplevelse, stol på din mavefornemmelse og husk at ha’ det sjovt imens – jeg fandt faktisk selv min kæreste gennem Tinder, og nu har vi været sammen i ét år.”

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.


Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her