Datingchatten: Foodie-turisten fra Abu Dhabi

Mathilde og Bea er ikke skribenternes rigtige navne, ligesom deres dates kælenavne, arbejdspladser og stævnemøde-spots kan være ændret for anonymitetens skyld. Redaktionen er bekendt med kildernes rigtige identitet, og korrespondancen bygger (desværre) på virkelige hændelser.

Mathilde: Det her er en af de mest vanvittige historier i mit liv.

Bea: Hvad sker der?

Mathilde: Jeg mødtes jo med Abu Dhabi.

Bea: OMGGGGGG fortæl!!!

Mathilde: Okay, det der sker, er jo, at vi matcher på Tinder for flere måneder siden. Det viser sig hurtigt, han er turist fra Abu Dhabi og primært er i København (alene) for at spise sig igennem alle de bedste restauranter.

Bea: Giv ham mit nummer.

Mathilde: Haha I know ik. Nå, han skal hjem dagen efter, så vi når ikke at mødes, men rykker samtalen over på Insta og skriver i MÅNEDSVIS. Vi skriver seriøst hver dag. Ved hele tiden hvad han laver, vi sender billeder, videoer osv. Bliver sgu lidt vild med ham.

Bea: Altså hvilken slags billeder?

Mathilde: Alle slags. Havde set alt på den her mand, men aldrig mødt ham. Føltes på en måde så wack, men også så rart at jeg ikke kunne få mig selv til at stoppe det. Klip til at han skriver, han er ved at planlægge sin næste tur til København.

Bea: Yes, yes. yes. Hvad gør du?

Mathilde: Skriver “trouble” i kalenderen alle de dage, han er i byen og sender ham et screenshot.

Bea: Haha genialt.

Mathilde: Så sender manden mig i ramme alvor en liste over sine restaurantbookinger. På den uge han er (alene) i København, skal han bl.a. på Noma, Geranium, Kadeau (en casual flyvetur til Bornholm for en frokost), Jatak, Mielcke og Hurtigkarl, Sushi Anaba, Barr og Iluka. Og så er han sådan “which ones do you wanna join me for?”

Bea: DET ER LØGN. Hvordan føles det at leve min drøm???

Mathilde: Ærligt, jeg var seriøst i chok. Men jeg valgte den første aften, han kom, og mødtes med ham på Jatak. Bare in mind, jeg havde set alt på den her mand. Pånær hans højde …

Bea: Nej nej nej, det siger du ikke til mig.

Mathilde: Han er så sød og sjov og cute, men betydeligt lavere end mig, og I’m sorry, hvis det gør mig til et dårligt menneske, men jeg tænder seriøst bare af på det. Efter vi (læs: han) havde betalt på Jatak, gik vi en lille tur, og jeg følte seriøst, jeg skulle kigge ned for at tale med ham.

Bea: Ej skat, forstår. Man kan jo ikke ændre på, hvad man finder tiltrækkende. Hvad fanden gør du så?

Mathilde: Jeg krammer ham farvel, han er pissesød og galant. Spørger ham, hvordan jeg betaler ham for middagen, hvor han er sådan “lol wtf you dont”.

Bea: Oliepenge.

Mathilde: Haha præcis. Vi aftalte at mødes igen et par dage senere og spise noget aftensmad, når jeg havde fri fra arbejde. Klip til at vi efter middag nr 2 ender på hans hotelværelse i går aftes.

Bea: NEJ!!!! Var han blevet højere???

Mathilde: Nej. Jeg ved ikke, hvad fanden der foregik. Vi havnede ligesom bare deroppe, og jeg tænkte, at jeg ville give det et skud. Vi begynder at kysse, men jeg kan slet ikke være i det. Det er ligesom bare for meget det hele. Så meget at hans brillestel seriøst sidder fast i min mikroskopiske Maria Black-diamant-øreringe

Bea: Hahahaha finder du på det her nu?

Mathilde: I swear to god. Det ender med, jeg siger, jeg bliver nødt til at komme ud og få noget luft. Får klaustrofobi af det der lille hotelværelse. Han ender med at følge mig hele vejen hjem på gåben (langt for en, der er vant til at sætte sig ind i en bil i 500 grader hver dag), og i morges skrev jeg til ham, jeg kunne mærke, vi havde fået bygget det her lidt for meget op, og at jeg ville trække mig.

Bea: Åhhhh skat, det lyder ikke rart. Håber du er ok. Har et møde nu, ringer senere. Kys