Alessandra følte sig bekræftet som stripper: “Det var en form for virkelighedsflugt”

Hvor mange måske går rundt og drømmer om, hvad de skal lave, når de bliver store, brugte Alessandra Gigi Staunstrup det meste af sin barndom på at overleve.

Hun skulle tage sig af sine to søstre i en tumult hverdag præget af misbrug og psykisk vold, hvor de tre søstre ofte var overladt til sig selv. Et ansvar der gjorde, at Alessandra blev hurtigere voksen end de fleste.

“Jeg fokuserede mest på mine søstres overlevelse. Blev de syge, var det mig, der hentede og passede dem. Så der var ikke rigtig plads til mig som 12-årig, for det handlede om de to små. Så jeg skulle meget hurtigt finde ud af at klare mig selv, ” fortæller Alessandra, der i dag er 30 år og i marts udkom med bogen ‘Nøgen’, hvor hun beretter åbent om, hvordan hun som 21-årig startede som stripper. En vej hun ifølge hende selv gik, fordi hun som barn ikke følte sig meget værd i en tilværelse, der blandt andet indebar en konstant følelse af utryghed.

“Der kunne nogle gange gå en uge eller 14 dage, før vi så min mor, der var ude og drikke. Det førte til en anbringelse, da jeg var 14 år, hvor vi så havnede hos min stedfar, der var gået fra min mor. Men sagsbehandlingen gik ikke så godt, så jeg var ikke tryg i det og gik nærmest bare og ventede på, at jeg ville blive fjernet igen.”

Da Alessandra er 16 år, bliver hun frivilligt anbragt på et bosted, og da hun er 20 år, får hun et job som bartender på en stripklub. Da hun nogle år senere flytter hjem til sin mor efter en række ubehagelige hændelser, bliver desperationen efter at stå på egne ben altoverskyggende. Gennem hendes job ved hun, hvor meget en stripper kan tjene på en aften, og det bliver derfor den vej, Alessandra går for at blive uafhængig.

“Jeg ved, at de piger, der arbejder på klubben, tjener mange penge, for det er mig, der bogfører deres indtjening. Der kan jeg se, at nogle af dem tjener op til 15.000 kroner på en enkelt aften. Så jeg tænker, at det er nemt,” fortæller Alessandra, der hurtigt derefter opdager, at det ikke kun er pengene, der er givende for hende. Også den opmærksomhed, hun får fra mændene, trækker jobbet op.

“Hele det her med, at der kommer en mand, der synes, at du er noget det smukkeste han nogensinde har set og har lyst til at bruge flere tusinde kroner på grund af dig, uden at have lov ved at røre ved dig, føltes så magtfuldt.”

Sammen med kollegerne og de goder, der fulgte med jobbet, blev det hurtigt en fest for Alessandra at være på arbejde. Det gav hende et afbræk fra den virkelighed, hun indtil på det tidspunkt kun havde oplevet som værende barsk.

“Jeg så det som en fest, jeg tjente penge på. Jeg drak masser af champagne, og jeg havde det godt med de andre piger. Så det føltes som en flugt, hvor jeg ikke behøvede at forholde mig til virkeligheden.”

Derfor blev privatlivet og arbejdslivet også sværere og sværere at skille ad for Alessandra, hvorfor grænserne blev udvisket og lettere at overtræde. Både dem, der aldrig skulle have være overskredet og dem, der kunne grines af. Som dengang, hvor et par havde forvekslet stripklubben med en swingerklub og under en optræden begyndte at have sex sammen foran Alessandra og kollegaen.

“Der var vildt grænseoverskridende, for de troede jo, det var tilladt, fordi de blev opstemt. Men der måtte min kollega og jeg bare grine af det, for det føltes så absurd. Men der har også været mindre sjove episoder, hvor jeg er blevet gjort fortræd og en kunde har forsøgt at have sex med mig mod min vilje. Alligevel var jeg aldrig bange for at gå på arbejde, for i den periode havde jeg svært ved at mærke mine følelser. Måske fordi jeg havde været udsat for nogle ting, som har lammet mig på en eller anden måde. Selvom jeg har været bange i nogle situationer, så har der skulle rigtig meget til, før min frygt blev aktiveret.”

De ubehagelige episoder blev ofte overskygget af de dage, hvor Alessandra kunne gå hjem med 25.000 kroner for bare en enkelt aften, hvor hun både havde haft det sjovt og fået den opmærksomhed, hun siden barnsben havde higet efter at få. Men det fik hende også ud til sted, hvor det blev sværere at sætte grænser både privat og på arbejdet.

“Jeg kunne ikke finde ud af hvem jeg var længere og min moral og etik skred fuldstændig. Jeg havde ikke styr på, hvordan man skulle opføre sig. Jeg blev ligeglad. Jeg tænkte egentlig kun på pengene. Det var det, der holdt mig i det så længe.”

Alessandra var stripper i fire år, indtil hun var blevet så blind på de store beløb, at hun en aften forsøgte at snyde en gæst, der ville købe stoffer af hende, med knuste panodiler. Det førte til en uoverensstemmelse med chefen, der endte med, at hun blev fyret. Det fik hende til at indse, hvad hun var blevet til gennem sit erhverv.

“Det var ikke det menneske, jeg ville være. Igen mistede jeg mit fundament, som jeg havde bygget op. Så nu skulle jeg til at finde ud af, hvem jeg så skulle være. I og med jeg havde blandet mit privatliv og mit arbejde sammen, blev det svært at finde ud af, hvem jeg var uden mit arbejde,” fortæller Alessandra om episoden, der blev et vendepunkt i hendes liv. For på det tidspunkt kunne Alessandra ikke se, hvordan hendes liv skulle kunne blive bedre. Derfor startede hun i terapi for at finde sit fodfæste igen.

“Jeg husker en episode lige bagefter, hvor jeg sad i mit vindue og tænkte, at det måske bare ville være nemmere at slutte det der - blive fri for at finde ud af, hvem jeg skulle være og hvad jeg ville. Men jeg er også en stædig person og har sat mig for, at mit liv ikke skal ende på bunden. Derefter startede jeg i terapi.”

Var Alessandra ikke blevet fyret, var hun ifølge hende selv fortsat som stripper på grund af det selvtillidsboost, det dengang gav hende. Men trods sine oplevelser og alt det, det gjorde ved hende at arbejde som stripper, har hun stadig stor respekt for faget og de kvinder, der er i det. Derfor vil hun heller ikke fraråde andre kvinder at gøre.

“Jeg vil aldrig advare folk mod stripperfaget. Men jeg vil advare mod det, hvis man ikke har det godt med sig selv. For man skal virkelig have en psyke, der kan holde til det.”

Alessandra læser i dag til socialrådgiver med et ønske om at specialisere sig inden for social- og forvaltningsret med fokus på børnesager. For med sin egen oplevelse som barn håber hun på, hun kan være med til at gøre det bedre for dem, der er i lignende situationer. Og så gør hun for første gang noget godt for sig selv.

“Udover den bekræftelse jeg i dag får fra familie, venner og min kæreste, så er jeg også blevet meget bedre til at bekræfte mig selv. Det er jo det vigtigste. Og så kan jeg i dag mærke mig selv for første gang, og jeg er blevet bedre til aktivt at fylde mit liv med gode ting og passe på mig selv og min krop.”