Hvad skal der til? Emilie Lilja og fire andre meningsdannere om den grønne omstilling

Emilie Lilja, content creator og meningsdanner

Hvorfor er bæredygtighed en mærkesag for dig?

Jeg interesserer mig for den grønne omstilling, fordi jeg synes, det er problematisk, at vi ikke har en løsning eller en fællesskabsfølelse om, at vi skal gøre det hele lidt bedre. Jeg er nysgerrig på, hvad jeg selv kan gøre, men også hvordan vi i Danmark kan være med til at sætte forbrugeradfærd på dagsordenen. Jeg tror på, at jo mere vi taler om det, jo mere tør vi også at handle på det. Selv går jeg meget op i at have en god mavefornemmelse om de samarbejdspartnere jeg vælger – og så har jeg meget fokus på, hvordan budskaber kommunikeres.

Hvem har ansvaret for at rydde op?

Altså, jeg er opdraget med, at man rydder op efter sig selv. Sådan bør det være helt generelt. Når det så er sagt, har jeg et håb om, at der bliver implementeret flere innovative løsninger i samfundet, som kan hjælpe, for vi skal have folk til at engagere sig. Der bliver brugt så meget energi på at råbe til folk at de skal tage sig sammen, men det er de færreste, der bliver motiveret af at blive skældt ud.

Hvad gør du for at inkorporere den grønne dagsorden i din dagligdag?

I starten inkorporerede jeg små ’bedre’ tiltag i min hverdag for at gøre bare lidt, fordi jeg ikke fattede, hvor kompleks den grønne omstilling egentlig er. I dag læser og lytter jeg til klogere mennesker end jeg selv for at søge viden om tiltag, der vil rykke i det store billede. Det er ikke, fordi jeg regner med at kunne redde verden, men jeg finder alligevel inspiration og motivation i kurser, webinarer og artikler, så jeg er bedre klædt på til at handle, når det kommer til den grønne omstilling.

Hvordan håber du, verden ser ud om 20 år?

Jeg håber, at politikerne overholder den agenda, de har sat for den grønne omstilling. At innovative løsninger, som virker, er blevet skalérbare. At vi er blevet mere bevidste om vores forbrugsadfærd og om, hvordan vi kan gøre det bedre uden at gå på kompromis med livskvaliteteten. At mine børn er langt klogere end mig, så jeg kan lære af dem, hvordan vi fortsat passer godt på vores jord.

Nikita Andersen, redaktionschef hos ELLE

Sustainability er et af de helt store emner i modeverdenen. Hvordan forholder ELLE sig til det?

Mode er ikke bæredygtigt, og det bliver det aldrig, men når det så er sagt, gør vi os naturligvis en masse tanker om det ansvar, vi har som modemedie. Både i forhold til de produkter, vi anbefaler, og den måde vi italesætter forbrug – og det har ændret sig en hel del de sidste par år. Før i tiden så du ofte vendinger som ’sæsonens musthave’ eller ’it-items’ i ELLE, men i dag mener vi ikke, det er ansvarligt sprogbrug.

Hvordan kan man som modemagasin både støtte det ansvarligere valg, men samtidig være et udstillingsvindue for tidens trends og tendenser?

Her kan jeg kan blandt andet nævne, at vi arbejder tæt sammen med Copenhagen Fashion Week, som fra i år sætter 18 minimumskrav til brands, der ansøger om at vise sin kollektion under modeugen. Det er vigtigt, fordi det i høj grad er disse brands – som fremviser kommende kollektioner for presse, influenter, indkøbere og andre modeaktører – der får omtale og bliver hypet. Når Copenhagen Fashion Week sætter minimumskrav indenfor bæredygtighed, kommer det altså til at gøre en positiv forskel i hele modeverdenens fødekæde.

Hvordan løser man bedst en tøjkrise?

Man bruger de ting, man har i sit skab på nye måder. En hvid skjorte kan styles med skjorte over bukser, nederdele, kjoler, som ærmeløs top og måske endda nederdel, hvis man er rigtig kreativ. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Sæt tid af til at gå på opdagelse i dit klædeskab, og prøv alverdens kombinationer af. Hvis man ser et outfit i et magasin eller på sociale medier, som man godt kan lide, kan man garanteret genskabe det med ting, man allerede har i sin egen garderobe. Og så løser man selvfølgelig let og elegant en tøjkrise ved at hoppe i det sikre valg. Vi har alle sammen den dér top, kjole eller et par jeans, som bare virker hver gang.

Hvilke emner tror du fylder siderne i ELLE og på elle.dk om 20 år?

Først og fremmest tror jeg, vi kigger ind i en digital fremtid, når det kommer til alle medier. Om ca. 20 år fylder ELLE 100 år, og jeg er stensikker på, at vores kerneområde – mode – stadig vil fylde. Mode er på mange måder et spejl af den tid, vi lever i, så det bliver spændende at se, hvordan moden kommer til at forandre sig med tiden, ligesom den altid har gjort. Det samme gælder skønhed, livsstil, interiør, mad og rejser, som også fylder i ELLE i dag. De seneste år har vi desuden set en enorm vækst i agenda-sættende og aktivistiske emner, ikke bare i ELLE, men i alle medier, så jeg forventer også, at det er en naturlig gren af ELLE, som kun vil vokse sig større med tiden.

Malene Høj Mortensen, miljøaktivist hos Plastic Change

Hvorfor er bæredygtighed en mærkesag for dig?

Det er mig en gåde, hvordan vi – med al den viden vi har i dag – stadig kan have et samfund, der tager så lidt hensyn til planeten og de kommende generationer. Vores livsstil er fuldstændig uholdbar, både hvad angår klimaforandringer, miljøet, naturen og vores egen fysiske og mentale sundhed. Bæredygtighed gælder både planetens ve og vel, men også menneskers, og jeg tror på, at der er en vej til at sikre begge ting samtidig. Det er vigtigt for mig at bidrage, til at vi bevæger os i den retning.

Hvordan tager du ansvar i din dagligdag?

Jeg tænker over mit forbrug. Jeg køber helst brugte ting til mig selv, min søn og vores hjem, handler økologisk, cykler og tager toget i stedet for at have en bil, og så prøver jeg at undgå affald med emballagefri shampoo-barer og madposer, der kan bruges igen. Men selvom jeg forsøger at gøre noget, er jeg klar over, at mit CO2-aftryk langt fra er lavt nok; det er de færreste danskeres. Selvom jeg synes, at alle bør gøre, hvad de kan, så skal de store og vigtige forandringer ske strukturelt – og det kræver, at vi stiller højere krav til vores politikere og de store industrier.

Hvem har ansvaret for at rydde op?

Jeg mener, vi har et fælles ansvar for at rydde op, men det er endnu vigtigere, at vi sætter ind ved kilden og stopper forurening, skrald og andet, inden det ender i naturen.

Hvordan håber du, verden ser ud om 20 år?

Jeg håber, vi har indrettet os på en måde, som tager meget mere hensyn til vores egne og planetens grænser. Hvor miljøet, naturen og klimaet har lige så høj prioritet, som vækst og økonomi har i dag. Det betyder måske færre produkter på hylderne, men til gengæld er produkterne gennemtestede, og de er designet til at kunne repareres og holde i mange år. Fordi vi skal bruge færre penge på hele tiden at købe nyt, kan vi arbejde lidt mindre og bruge mere tid sammen med hinanden og i naturen.

Signe Brokjær, ledende projektkoordinator hos Hovedet i Havet ved Aarhus Universitet

Hvordan går det med havmiljøet i Danmark og globalt?

I Danmark går det rigtig skidt. Kun 5 ud af 109 havområder i Danmark er i det, vi kalder for ’god økologisk tilstand’ –altså hvor havet har det godt. Så mere end 95% af det danske hav har det dårligt. Det skyldes primært udledning af for mange næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra landbruget til vores vandmiljøer og et alt for intensivt fiskeri. Der er dog enkelte succeshistorier i det danske havmiljø. Et eksempel er, at den blåfinnede tun er vendt tilbage til de danske farvande efter at have været nærmest helt forsvundet siden starten af 1960’erne. Den forsvandt på grund afoverfiskeri, men nu er den vendt tilbage og kan ses springe rundt i Øresund.

Globalt finder vi også mange områder, der er påvirket af næringsstoffer og iltsvind. Overfiskeri, temperaturstigninger og forsuring af havet hører også til blandt problematikkerne. Havet bliver surere, fordi de stigende mængder CO2 i atmosfæren i en vis udstrækning optages i havet.

Hvad er det bedste, der er sket i bølgen blå de seneste 10 år?

Det lyder måske lidt hårdt, men i store træk er der ikke ikke sket så meget godt de sidste 10 år. Der er enkelte lyspunkter som den blåfinnede tun, der er vendt tilbage, og så er der sket en stor reduktion i mængden af nogle miljøfremmede stoffer. Heriblandt det kemiske stof TBT, som er så hormonforstyrrende, at det kan få havsnegle til at skifte køn. Men vi skal altså længere tilbage end 10 år for at snakke om noget rigtig godt.

Uden for Danmarks grænser, til gengæld, sker der heldigvis flere gode ting. Eksempelvis har EU lavet nogle skrappe reguleringer af havmiljøet, hvor medlemslandene forpligter sig til at få et bedre havmiljø. Desuden har FN udnævnt dette årti til havets årti, hvilket er med til at sætte fokus på de mange problematikker.

Hvad skal der til for at løse problemerne?

Kigger man på det danske havmiljø, skal vi primært begrænse mængden af næringstoffer, der udledes til havet. Det vil gavne både havmiljøet, klimaet og biodiversiteten på land og i vand. Desuden vil det være med til at skabe en masse fantastisk natur. Og så skal vi naturligvis bremse klimaforandringerne for at undgå, at havtemperaturen stiger endnu mere, end den allerede er steget.

Hvordan håber du, verden ser ud om 20 år?

Jeg håber, at både det danske havmiljø og verdenshavene har det godt om 20 år. Jeg håber, at livet under overfladen trives, og at vi som befolkning har et langt større kendskab til den fantastiske verden, der er under havets overflade. Vores havmiljø lider og kalder på nye initiativer. Jeg sætter min lid til, at den unge generation står vagt om havmiljøet, ligesom vi har set det på klimaområdet.

Sarka Heyna Fuchsova, direktør for Volvo Car Danmark

Hvad er Volvos perspektiv på den grønne omstilling?

Når man producerer biler, er det svært at råbe højt om klima. Vi prøver i stedet at fokusere på det, du kan kalde ‘det bedre valg’. Hvordan kan vi være med til at udvikle biler, der er et bedre valg, fordi klimaaftrykket er lavere? Det arbejder vi på med en række forskellige initiativer.

Hvordan kan man som bilbrand støtte den grønne omstilling – men samtidig være en del af problemet?

Volvo Cars har forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2040. En af løsningerne mod at komme i mål med den ambition er at omstille forretningen til at producere elbiler, og vi har en ambition om kun at producere elbiler i 2030. I Danmark har vi sat turbo på den udvikling, da vi sidste år besluttede kun at sælge Recharge-biler; altså biler der enten helt eller delvist kører på el.

Men udstødningsemissioner er kun en del af en Volvo-bils samlede klimaaftryk. Vi prøver hele tiden at minimere klimaaftrykket på drift, råmaterialer og i forsyningskæden. Et eksempel er brugen af stål i bilproduktionen, som faktisk står for omkring en tredjedel af bilens klimaaftryk. Vi arbejder på at mindske brugen af stål og genbruge mere stål – og bruge 'bedre' stål. Blandt andet arbejder vi sammen med stålproducenten Ssab, der producerer stål ved hjælp af brint, og det håber vi på at kunne skalere.

Vi er ikke i mål, og der er lang vej endnu. Vi lancerer snart vores nye model, Volvo EX30, der er en mindre, fuldelektrisk Volvo-SUV. Med den er vi lykkedes med at mindske klimaaftrykket med 25 procent i forhold til vores modeller Volvo C40 og XC40, fordi det er en elbil, og vi har arbejdet med alt fra genbrugt stål til designoptimering*.

Hvordan håber I, verden ser ud om 20 år?

Vi håber – og regner med – at Volvo Cars er nået i mål med at blive et klimaneutralt bilbrand i 2040, altså om lige knap 20 år. Men vi håber også, at Volvo – og måske resten af samfundet – er lykkedes med at redefinere ordet ‘premium’, så det ikke altid betyder nyt, meget og større. Volvo er en virksomhed, så vi skal gerne tjene penge, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal sælge mange nye og store biler. Vi ser blandt andet på en delebilsordning, Volvo on Demand. Det er en ændring i, hvordan vi tænker bilsalg.

*Beregningen, der resulterer i et CO2-aftryk på under 30 tons over 200.000 kilometers kørsel, hvilket svarer til en reduktion på 25 procent sammenlignet med de fuldelektriske modeller Volvo C40 og XC40, er baseret på forbruget af el-opladning fra EU27-elmixet.