Prinsessesyge - syletynde celebs

Konstant tilstedeværelse på de sociale medier gør, at 'almindelige' kvinder i højere og højere grad lider af det, der ellers traditionelt har ramt prinsesser og andre i mediernes fokus: trangen til at være 'perfekt'. Vi træner mere end nogensinde før, er bevidste om at spise rigtigt og lægger stor vægt på at opretholde det rette image online. Men et overdrevent fokus på sundhed kan også blive skadeligt i længden.
ELLE undersøger de nye faktorer, som holder 'tyndetrenden' i gang.

Der har altid eksisteret kropsidealer, som man stræbte efter.
Regelen er enkel: Jo sværere at opnå, desto bedre; fra 1800-tallets rundere former til 1950'ernes hvepsetaljer. Dagens tynde ideal er ikke noget nyt fænomen. Problemet er, at det ikke synes at ville forsvinde. Undersøgelser viser, at vore dages modeller vejer 23 procent mindre end den gennemsnitlige kvinde sammenlignet med for 25 år siden, hvor de 'kun' vejede otte procent mindre. I dag er det svært at finde en kendt skuespillerinde eller model, som ikke efterstræber det ideal.

Hvor sørgeligt var det f.eks. ikke at se den fantastisk smukke 'plus size'-model Crystal Renn, som længe har haft spiseforstyrrelser, først blive berømt for sine runde former og siden tabe al vægten for at blive syletynd?
Man skulle tro, at vi var blevet trætte af dette ideal. Og heldigvis virker det, som om der begynder at ske noget i modeindustrien.
Reklamekampagner ses nøjere an, og store modemagasiner som Vogue tager initiativer som 'The Health Initiative', der arbejder for bedre vilkår for modeller og agiterer for et sundere kropsideal. Men samtidig kan man ikke skyde al skylden på modeindustrien - der er opstået nye årsager til, at 'tyndetrenden' holder stand.

"Medierne og modeindustrien er uden tvivl store medskabere af dagens kropsideal, men lægger man al skylden på dem, ser man ikke det store billede," siger den danske, internationalt baserede trendforsker Anne Lise Kjaer (Kjaer-global.com), som har mere end 20 års erfaring inden for trendforskning. Ifølge hende er kroppen i dag blevet en slags investering. Hun kalder det for 'body capital' (kropskapital).

"Det er noget, som vi i højere og højere grad kan styre, og det er blevet en måde at signalere personligt velbefindende på. Vi ser vores kropskapital som en måde at sikre det rigtige job eller partner: en måde at signalere fremgang på."
Og med tanke på, hvor positivt vores samfund synes at se på attraktive mennesker, er det ikke så mærkeligt, at mange stræber efter at være perfekte.
"Forskning i USA viser, at når det kommer til løn, så tjener en tredjedel af de mest attraktive kvinder otte procent mere end kvinder med mere 'gennemsnitligt' udseende, mens de mindst attraktive får fire procent mindre end den 'gennemsnitligt smukke' kvinde. Det egentlige problem opstår, når samfundet eller folk selv begynder at anvende 'kropskapitalen' som en målestok for selvværd, kontrol og social status i livet," påpeger Anne Lise Kjaer.

Carolina Lunde, forsker ved Institut for Psykologi på Göteborgs Universitet, er enig:
"En 'veltæmmet' krop kan signalere, at vi har tid og penge til at tage os af os selv og er karakterfaste nok til at gøre det, mens f.eks. den overvægtige krop anses for at signalere en 'tagen for let på tingene', en mangel på selvkontrol."
For det er ofte netop kontrol, det handler om; følelsen af, at man har styr på sit liv gennem at have styr på sin krop. Eftersom vi sjældent kan få fuld kontrol over andre områder, såsom relationer og job, kan al fokus havne på kroppen. Gennem mad og træning forsøger vi at skabe den 'perfekte krop', i forventning om at den kommer til at gøre livet lettere.

Sundt er trendy
"I dag kæmper vi mod maden, men for ikke så længe siden var det en kamp for at kunne få tilstrækkeligt af
den. At være tyk signalerede engang rigdom og høj social status - i dag er det forbundet med fattigdom og lav social status," siger Anne Lise Kjaer. Som en modreaktion på det 'usunde' synes der at være opstået en trend med fokus på, at vi skal være så sunde som muligt: spise økologisk, gå til yoga flere gange om ugen og bestille morgenkaffen med minimælk i stedet for standardmælk. Vi ser, hvordan yogakæder og rawfood-restauranter spreder sig, selv i en finanskrise. Det er helt enkelt blevet trendy at være sund.

Og det er vel kun godt, så længe det at have en sund livsstil handler om at få det bedre og få øget sit velbefindende. Men er det altid sådan?
Ifølge dr. Phillippa Diedrichs, forsker i sundhedsspsykologi ved Centeret for Udseendeforskning på University of the West of England, afhænger det af ens forhold til træning og mad.
"Ofte siger folk, at deres grund til at træne er at have det godt, men det handler snarere om at ændre eller opretholde sit udseende. Det farlige bliver, når det 'sunde' bliver til en mani - den centrale drivkraft bag ens værdi som person."

Vi har alle sammen en veninde, som nøje holder sig fra at spise for mange kulhydrater og satser på en 'sund' salat i stedet. Eller kollegaen på jobbet, som gang på gang takker nej, når der bydes på chokolade. Og selvfølgelig er det bedre at spise salaten end at vælte sig i chokolade, men i længden kan et alt for stort fokus på at se godt ud føre til stress og skabe angst.

"Føles det stressende, bliver det til en kedelig pligt," siger livscoach Anna-Lena Tegebro (Coachkonsulten.se).

Læs meget mere om prinsessesygen og kroppen i det hele taget i ELLE, som er på gaden i nu.
Vi har nemlig kroppen i fokus i denne måned!