ELLE x Fiat 500 C sommerroadtrip: Rejseguide til Viborg, Nordjylland og Læsø
Foto: Stephanie Bang
Annonce

ELLE x Fiat 500 C sommerroadtrip: Rejseguide til Viborg, Nordjylland og Læsø

af Annonce 7/08/2017
Som en del af vores ELLE x Fiat 500 C sommerroadtrip i hele Danmark, besøgte ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, Niels Bugge i Viborg, Nordjylland og den skønne ø, Læsø. Her har hun samlet alle sine bedste tips til de mange stops i Midt- og Nordjylland...

I juli måned var ELLEs Project Manager & Health Editor Stephanie Bang på et fire uger langt ELLE x Fiat 500 c roadtrip rundt i det danske sommerland, hvor hun under hele turen kørte i en lille og rap rød Fiat 500 Cabriolet.

Turen havde over 15 stop, som hver især havde noget forskelligt at byde på, og ruten strækker sig helt fra Bornholm til Grenen i Skagen og inkluderer ø-hop som Vejrø, Ærø og Læsø.

Turen inkluderede nlandt andet et stop i Viborg på Niels Bugges Kro, fire stop i Nordjylland og et stop på den smukke Læsø - og lige præcis de oplevelser kan læse om i denne guide, hvor Stephanie har samlet alle sine bedste tips til de smukke byer og øer.

Tekst: Health Editor, Stephanie Bang

1. stop: Niels Bugge i Viborg

Niels Bugge, som ligger ved Hald Skov i Viborg, lægger både navn til Niels Bugges Kro og Niels Bugges Hotel, et anneks og et yndigt lille havehus, der står i baghaven bag kroen. Med andre ord, så bestemmer du selv hvordan du vil bo under dit ophold, men hvad end du vælger garanterer vi, at du ikke bliver skuffet.

Vi ankom fra Aarhus, og havde derfor en kort køretur til Niels Bugge, hvor vi var spændte på, hvad der ventede os. Niels Bugge er en gemt perle, omringet af smukke grønne og historiske omgivelser, som hurtigt får dig til at miste pusten for et øjeblik. Vi blev indlogeret i deres charmerende lille havehus i baghaven, hvor vi kunne se frem til to uforglemmelige sommerdage med god mad, vildmarksbad og sauna, sø-badning og afslapning, når det er bedst.

Vores to dage endte med, at blive ren balsam for både krop og sjæl. I kroen kan du spise på bistroen, hvor du får klassiske franske retter helt, som de skal være og med stort fransk ostebord, hvis der er plads til det før desserten.

Se også: ELLE x Fiat 500 C sommerroadtrip: Hotel Danmark

På hotellet, som ligger 15 minutters gang fra kroen, ligger Restaurant Skov, som har et nordisk køkken med udgangspunkt i den danske sæson og med inspiration fra omgivelserne omkring restauranten: skoven, heden, søen og markerne og tilsat krydderurter fra egen have.

Morgenmaden har alt, hvad hjertet begærer, og særligt den hjemmelavede nutella gør din start på dagen ekstra god. På anden dagen var der arrangeret frokost for os i det fri, og aldrig har jeg smagt så lækkert og delikat smørrebrød – fremover kan jeg kun spise min æggemad med rømørejer og revet trøffel.

Vi brugte mange hyggelige timer i haven, hvor vi frit kunne plukke friske ribs, nyde en stille stund i havestolen, drikke lækre hyldeblomst Gin & Tonics i havens hottub, efterfulgt af en dukkert i Hald Sø og en tur i den udendørs sauna.

Næste gang vi besøger Niels Bugge, vil vi sejle en tur langs søen i en af deres små både og gå endnu flere ture i det naturskønne område, som Niels Bugge er omringet af.

2. stop: Strandhotellet i Blokhus

Efter to dage i skoven hos Niels Bugge i Viborg glædede vi os til, at komme til det livlige Vesterhav i Blokhus, hvor vi skulle bo på byens nyåbnede strandhotel. Strandhotellet Blokhus har store ambitioner, hvilket kan ses, smages og mærkes, især i restaurantens detaljer og dens kræsen for maden på tallerken. Vi startede vores ophold med at nyde en god frokost i hotellets hyggelige gårdhave, med lokale søde sommersafter, efterfulgt af te og kagekort, som var du på besøg hos din seje og meget overskudsagtige bedstemor. Favoritten blandt det søde blev uden tvivl hotellets hjemmelavede flødebolle med marcipanbund, som var så god, at vi hver især måtte spise to.

Vores værelse havde terrasse med udkig til gårdhaven, og her var det hyggeligt, at sidde om aftenen og fornemme solen gå ned i det fjerne, under en lyserød pastelhimmel. Til dig der synes, at Vesterhavet er for friskt til en dukkert, er der indendørs pool på hotellet, hvor du efterfølgende kan tage en timeout i en af liggestolene, eller gå en tur i sauna i hotellets wellness-område. Blokhus er en sjov, men lille by, som har en god blanding af det hele og foruden, at gå forbi Paradis til en is, foretrak vi, at bruge det meste af vores tid ved vandet.

Dagens efter gik turen til Løkken, hvor vi tilbragte en hel dag med høj sol hos North Shore Surf. Det blev vores første gang på et surfbræt og takket været stedets ejer Kasper bestemt ikke den sidste. Det var en fantastisk oplevelse, og vandet var (fik vi fortalt) perfekt til begynder-surfing den dag. North Shore Surf er et lille community i Løkken, som med sine gode og stærke lokale initiativer må siges at være med til at højne niveauet og humøret i byen. Når du har surfet, skal du spise frokost fra stedets fine foodtruck, som laver rigtig gode fiskefrikadeller og køle ned med kolde lokale øl i solen, før du om aftenen skal gå i sauna – midt på stranden – og nyde den smukke solnedgang.

3. stop: Fem festlige dage i Skagen

Skagen er berømt og velbesøgt i uge 29, og vi forstår det godt. For Skagen har det hele, hvad enten du er til hyggelige feriedage i naturskønne omgivelser, eller til festlige dage med god mad, sommerdrinks og høj musik. På vores ELLE x Fiat 500 c roadtrip blev det fem festlige dage i et sommerhus i Gl. Skagen, hvor vi fik set og oplevet lidt af det hele på toppen af Danmark.

Skagen er charmerende, med sine gule huse med røde teglstenstage, flagrende Dannebrogsflag, som står i de fleste haver og frisk havluft fra Vesterhavet. Når du besøger byen i Ny Skagen vil vi anbefale dig at købe frisk fisk på havnen, spise fiskefrikadeller på Pakhuset (deres er de bedste), spise is hos Ismageren (den med kokos og sojamælk er god), se på Skagensmalerier på Skagens museum og spise smørstegt rødtunge på det historiske Brøndums Hotel.

Du skal også besøge Grenen, som er spidsen af Danmark og hvor du, hvis du er heldig, kan se synet af en sæl. Hvis du holder til i Gl. Skagen vil vi anbefale dig at drikke drinks og spise skaldyrstårn på det berømte og meget velbesøgte Ruths Hotel, hvor der i uge 29 er linet up med DJ på terrassen til frokost og kaldt ekstra – og dygtige – bartendere på arbejde. Om morgenen skal du starte dagen med en frisk dukkert i Vesterhavet, og om aftenen skal du se solnedgang på stranden – den vil du sent glemme. Hvis du aflægger visit i uge 29 skal du booke billetter til Verdensballetten, som finder sted under åben himmel ved Den Tilsandede Kirke, hvor du kan opleve nogle af verdens dygtigste balletdansere.

4. stop: 24 timer på skønne Læsø

Vi nænnede ikke at tage til Nordjylland, uden at tage færgen fra Frederikshavn til Læsø – en ø vi aldrig havde besøgt før. Da vi kun havde 24 timer til at opleve øen, fik vi som noget af det første en flyvetur af øens pilot og havnefoged Alex. Den guidede tur i luften gav os et godt og meget smukt indtryk af øen, som ligger i Kattegat. Læsø er meget grøn og har især en stor andel af skovområder.

Læsø er nok mest kendte for deres sydesalt, hvorfor vi selvfølgelig skulle besøge Læsø Salt, hvor vi fik fortalt historien om det berømte sydesalt, der er blevet sydet på Læsø siden 1100-tallet. På køreturen derud fik vi set nogle af øens 19 tangtage, der er kåret til en af Nordjyllands syv vidundere, og som minder om noget, der kunne være med i en Ronja Røverdatter film.

Se også: ELLE x Fiat 500 C sommerroadtrip: Rejseguide til Bornholm

I Vesterø tæt ud mod Kattegat ligger en gammel kirke, som i dag er lavet om til Læsø Kur. Her kan du foruden at gå i saltbad, sauna og dampbad, nyde den smukke udsigt på en af kirkens terrasser, gå på opdagelse i det gamle kirketårn, eller give dig en selv en skøn behandling hos en af kurbadets behandlere. Vi fik en afslappende ansigtsbehandling efterfulgt af en tur i kurbadets saltkar, som er med saltvand fra Læsø Salt. Vandet er spækket med mineraler og behandlingen kan bruges til at kurere hudsygdomme som bl.a. psoriasis. Læsø Kur laver også deres egne skønhedsprodukter, der også indeholder de sunde salte og mineraler fra sydesaltet.

Om eftermiddagen besøgte vi Storhaven, en gård på øen, som har fritgående dyr og en café med lækre Læsø-specialiteter og is. Vi valgte deres kartoffelmad med mayo og sydesalt, birkesaft og sluttede selvfølgelig af med en stor is toppet med hjemmelavet solbærsoftice.

Læsø er ikke kun kendte for deres salt, men også for jomfruhummere, som vi selvfølgelig måtte forbi Læsø Spisehus og få til middag. Turen gennem Danmark havde budt på mange skaldyr, men det er helt sikkert, at dem fra Læsø vil blive husket bedst. Lørdag den 5. august afholdes der Jomfruhummerfestival på øen, hvor fem af Danmarks store kokke deltager i kampen om, at vinde ’Den gyldne Jomfruhummerklo’.

Læs også: ELLE x Fiat 500 C sommerroadtrip: Vejrø

Vi skal helt sikkert tilbage til Læsø, så snart vi får muligheden for det.

I galleriet har vi samlet en masse billeder og tips fra vores ophold I Viborg, Blokhus, Løkken, Skagen og på Læsø.

Psst... Du kan se alle billeder fra turen og lade dig inspirere under #ELLExFiat500croadtrip på Instagram.

I samarbejde med Fiat 500 cabriolet