bikini

Leder du efter den perfekte bikini? Her på ELLE har vi samlet alle vores artikler om bikinier. Se de bedste tilbud, den mest moderne bikini, og de bikinier de kendte ifører sig.

Bikini – find det perfekte badetøj til dig

Her er nogle råd til dig der skal til at købe en ny bikini, alt efter hvilken type krop du har.

Timeglasformet – stor barm, brede hofter, smal talje:

  •  Første prioritet er at vælge en top, der støtter dine bryster
  •  Halternecks løfter, holder og fremhæver din barm
  •  Trusser med høj beskæring vil få dine ben til at længere ud – og leder opmærksomheden væk fra dine brede hofter
     

Pæreformet – lille overkrop, bred underkrop:

  •  Målet er at lede opmærksomheden mod din slanke overkrop, og væk fra din underkrop
  •  Vælg en top med lyse eller stærke farver – evt. med push-up
  •  Vælg trusser i diskrete farver
     

Æbleformet – stor overkrop, smal underkrop:

  •  Din top skal kunne støtte din barm – halterneck eller bikini med bøjle vil egne sig
  •  Vælg trusser der leder opmærksomheden mod din smalle talje og lille bagdel
     

Lige op og ned – små bryster, smalle hofter, ingen talje:

  • Målet er at skabe talje og former
  • Flæser og mønstre kan få din barm til at se mere fyldig ud
  • Vælg push-up eller en vatteret top, hvis du ønsker flere former
  •  Vælg trusser der sidder lavt, eller som er brede, for at give mere fylde til din talje og bag.

 

bikinier - find den perfekte bikini

Gør kroppen bikiniklar

Det gælder om at være klar til at tage bikinien på, så snart solen kommer frem. Er din krop lidt for slatten, eller kan du ikke helt klemme dig ned i din nye, flotte bikini? Ingen grund til bekymring. ELLE har lavet en guide til dig, der gerne vil være bikiniklar.

Bikiniens historie

Bikinien har været at finde som beklædningsstykke i mere end et årtusinde. Det er dog først i det 20. århundrede at den har fundet bred popularitet. I 1946 blev bikinien første gang lanceret for den brede befolkning, af den franske ingeniør Louis Reard. Han gav sit nye design navnet bikini, ud fra øen Bikini, hvor de første atombombesprængninger fandt sted. Reard havde dog ikke den store succes med sin kampagne – folk var dybt forargede over et beklædningsstykke, der viste navlen frem. Det var først da stjerner som Marilyn Monroe og Rite Hayworth begyndte at bære dem, at bikini for alvor fandt vejen til folks hjerter. I dag kan vi ikke leve uden!