Opskrift: Rawkage med avokado-kakaocreme

Rawkage med avokado-kakaocreme
Foto: Urtekram

Du behøver hverken være den største haj i et køkken eller være vinder af ’Den Store Bagedyst’ for at kunne lave denne lækre og smukke rawkage. Det eneste det kræver, er et par gode køkkenmaskiner og gode smagfulde ingredienser. Og selv et lille stykke rækker langt med denne fyldige rawkage, som har en dejlig intens kokos-kakaosmag. Mums!

Fredag, 21. oktober 2016 - 10:34 - af Emilie Bech Zerlang

I samarbjede med ELLE & Digs partnere:

Du er sikkert stødt på Urtekrams genkendelige logo på dine ugentlige indkøbsture i dit lokale supermarked. Der er nemlig stort set ikke den ting, som Urtekram ikke har at finde i deres brede økologiske sortiment, der rummer alt fra nødder og kikærter til glutenfri havregryn og veganske pestoer.

Urtekram har siden 1972 arbejdet for at gøre økologien til noget, vi helt naturligt vælger til. For ifølge Urtekram handler økologi om vores fælles fremtid, vores natur, vores sundhed og den verden, vi efterlader til vores børn.

Nu tager Urtekram skridtet videre med deres nye kogebog ’Mere smag – Hver dag’, hvor formålet er at inspirere til en mere økologisk hverdag, hvor det velsmagende måltid og samværet med de nærmeste er præget af den omsorg, der ligger i at tilberede god mad, man kan mødes omkring.

ELLE har bogstavelig talt spist sig igennem bogen, som guider til gode hverdags(liv)retter, der også nemt kan serveres for gæsterne i weekenden.

ELLEs Health Editor Stephanie Bang har udvalgt sine favoritter, og den første på listen er den lækreste rawkage, som har en dejlig intens kokos-kakaosmag. Mums!

Ingredienser (10-12 personer)

Bund:

  • 70 g mandler
  • 280 g dadler, uden sten
  • 40 g kokosmel
  • 1 knsp. salt
  • 1 tsk. stødt kanel

Fyld: 

  • 3 stk. modne avokadoer; det er vigtigt, at de er modne
  • 80 g kakao
  • 1 dl kokosmælk
  • 6 spsk. kokossirup, evt. mere, hvis fyldet ønskes sødere
  • 1 tsk. vaniljepulver eller korn fra en ½ stang vanilje

Pynt: 

  • Ristede kokosflager
  • Frysetørret granatæble
  • 2 kiwier skåret i tern

Fremgangsmåde:

  • Blend mandler, dadler, kokosmel, salt og kanel til en findelt masse. Det tager nogle mi­nutter at blende massen i en foodprocessor. Fordel nødde-dadelmassen i en springform foret med bagepapir eller film. Pres massen godt ned i formen, og lav så glat en overflade som muligt.
  • Sæt bunden på køl, mens cremen laves.
  • Blend ingredienserne til fyldet til en jævn masse. Fordel avokado-kakaocremen oven på nødde-dadelbunden. Sæt kagen på køl i mindst to timer, før den skal spises.
  • Pynt toppen med kiwi, kokosflager og tør­rede granatæblekerner lige før servering. 

Kunne du tænke dig endnu flere opskrifter med lækre produkter fra Urtekram? 

Mød Urtekram og få fingre i bogen til vores store læserevent ’ELLE & Dig’, der finder sted i København den 30. oktober og i Århus den 6. november. Her vil du kunne opleve en bred vifte af Urtekrams produkter, og blive guidet til hvordan du kan bruge dem i hverdagen til at skabe nye sunde livretter.