Foto: @sofiebentzen
Sundhed

Sofie Bentzen: Sådan holder jeg mig sund

af Emilie Bech Zerlang 5/01/2016
Du har måske set Sofie Bentzen, aka. Healthjunkie, i Go' Morgen Danmark eller fulgt hendes tips til sundhed og træning på Instagram, hvor hun har næsten 10.000 følgere. Lær Sofie Bentzen endnu bedre at kende, når vi har bedt hende færdiggøre 9 sætninger om sundhed og træning...

Når snakken falder på kvinder, hvor sundhed og træning har en ekstra høj prioritet, kommer man ikke udenom sundhedsbloggeren Sofie Bentzen aka. Healthjunkie.

Derfor var Sofie Bentzen også et oplagt valg til vores artikel-serie om danske kvinders forhold til sundhed og træning, som vi hver uge laver i samarbejde med ELLEs sundhedsskribent Sara Jin Smidt, aka. Healthy Skinny Bitch.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se også: Mie Juel: Sådan holder jeg mig sund

Sofie er 29 år gammel og uddannet cand. scient. i human ernæring. Til dagligt driver hun bloggen Healthjunkie, hvor hun deler ud af sin viden indenfor sundhed og træning sammen med en masse lækre (og sunde) opskrifter til hverdagen.

Vi har bedt Sofie færdiggøre 9 sætninger om træning og sundhed, og nedenfor kan du blandt andet læse hvad træning betyder for Sofie, og hvordan hun vil beskrive den perfekte lørdag formiddag.

Navn: Sofie Maria Rasbech Bentzen

Alder: 29

Job: Medejer af nyopstartet fødevarevirksomhed, MÄT, og kvinden bag www.healthjunkie.dk

Færdiggør sætningen...

For mig er sundhed... en følelse af velvære i hele kroppen og hovedet… Kost og motion er selvfølgelig en vigtig del af det, men det skal ikke tage overhånd. For mig handler sundhed også om at have tid til at pleje mine relationer til venner, veninder og familie og andre ting, som gør mig glad.

Mit yndlingsmåltid... er morgenmad, hvis jeg har god tid og det ikke er alt for tidligt om morgenen. Jeg elsker min morgenmad i weekenden, hvor jeg har lang tid til at lave den og ikke mindst til at sidde og nyde den… Men generelt er jeg ret glad for alle måltider!

Ingen dag uden... kaffe. Jeg elsker min kaffe, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke drikker kaffe.

Jeg træner... Det meste... Jeg elsker at løbe og cykle, men jeg træner også core-træning, bl.a. på Healthy Skinny Bitch’s hold i Fitness World, og så træner jeg reformer i Powerhouse.

Træning gør mig... Glad og giver mig overskud. Jeg har en travlt hverdag, og jeg har brug for at få renset hovedet og brugt min krop. Hvis jeg ikke træner, mister jeg min energi, og det smitter af på mit arbejde osv.

Den perfekte dag starter med... at vågne i min venindes sommerhus i Hornbæk, hvor dagen starter med et skinny dip i havet efterfulgt af en tur i sauna og derefter at tænde op i pejsen og sidde og tulle ved morgenbordet i flere timer.. ahhhhh!

Lørdag formiddag kan man finde mig... i reformeren i Powerhouse eller på en lang gåtur med en veninde med en kop kaffe i hånden.

Min guilty pleasure er... chokolade. Jeg elsker elsker ELSKER chokolade! Og spiser stort set et stykke hver dag. For mig er sundhed en balance, og der skal derfor være plads til de ting, som gør mig glad, som eksempelvis chokolade.

Mit bedste sundhedsstip er... at sundhed skal være sjovt! Både når det gælder træning, og når det gælder kost. Bliver det en sur tjans, er der ingen der kan efterleve det i længere tid. Find en træningsform som du rent faktisk synes er sjov og træn eventuelt med en god ven eller veninde. Spis sundt, men lad være med at udelukke fødevarer - alt kan indgå i en sund og varieret kost - ALT MED MÅDE, både når det gælder det sunde og det usunde.

Vil du gerne læse endnu flere sunde tips fra seje og sunde danske kvinder?

... Så stay tuned og følg med på siden, når vi om en uge stiller skarpt på en ny person, der vil dele ud af alle sine gode tips til træning og sundhed.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her