MØ
Foto: PR
Sundhed

MØ: "Sådan holder jeg mig i form"

af Maria Harder 5/07/2016
Som musiker er det hårdt fysisk arbejde at være på scenen. Derfor er det vigtigt at holde sig i form, både fysisk og mentalt, og for MØ er der én træningsform, der slår alle de andre. Læs hvordan MØ holder sig fysisk og mentalt fit.

Hun har lige lukket Orange scene på årets Roskilde Festival med et brag, hvor hendes optræden var fuld af energi. Men hvordan holder man sig i form, både fysisk og psykisk, når man hedder MØ? I et interview til Nike.com har MØ fortalt om den træningsform, hun sværger til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Kronprinsparret på forsiden af Vogue

Det kan være svært at komme afsted til et fitnesscenter, når man er så meget på farten som MØ. Men ét sted har altid åbent, og det er naturen. Siden MØ var helt lille, har hun haft et helt særligt forhold til naturen, hvor hun sammen med sin far har udforsket de fynske skove.

Hun er kendt for sine vilde dansemoves på scenen, og sceneshowet kræver en god fysisk form. Derfor er MØ i fritiden en vaskeægte løbeentusiast. For hende er løb mere end blot kalorieforbrænding, det er nemlig også en terapeutisk pause fra tankerne og arbejdet med musikken.

Fra MØ var otte år gammel, løb hun og hendes far sammen to gange om ugen i området omkring barndomshjemmet. Løbeturene var træning til weekendernes orienteringsløb, som MØs far elsker:

"Hver weekend stod vi super tidligt op og kørte til en skov langt væk, hvor der var et orienteringsløb. Jeg lå altid på bagsædet og sov, indtil vi var fremme og bandede, når bilen stoppede. Men ligeså snart jeg kom op og fik mit kort og mit kompas, og indåndede den friske luft, så var jeg frisk igen."

Læs også: adidas lancerer ny løbesko med fokus på komfort og præstation

MØ mener selv, at løbet har bidraget til noget meget vigtigt i hendes liv:

"Jeg tror, at det at løbe med høje ambitioner i en tidlig alder, har hjulpet mig til at blive ambitiøs i livet. Løbet lærte mig at arbejde hårdt, ikke at stoppe, ikke at give op, men blive ved med at presse på."

Løbets rolle har dog ændret sig i takt med MØs alder:

"Når jeg løber nu, så slapper jeg af og lader tankerne være. I mit arbejde er jeg altid inde i mit hoved, altid fokuseret. Det er godt, men nogle gange har du brug for en pause for at kunne fungere. At løbe, især i naturen, er den bedste pause, jeg kan give mig selv. Jeg elsker lyden af skoven, vinden på en åben mark, ja selv regnen. At løbe i naturen oplader mig på en måde, som intet andet kan – nulstiller mit sind og fornyer min kreativitet og optimisme."

Læs også: Roskilde Festival 2016: Dét har vi i tasken

Selvom MØ altid har løbet, så har hun aldrig løbet hverken et halvt- eller helt Marathon, men det er hendes mål at gøre det en dag.

Det er ikke kun MØ, der får forbrændt en masse kalorier, når hun er på scenen. Mick Jagger fra 'The Rolling Stones' er i en alder af 72 somre indbegrebet fysisk fit, og det kan han bl.a. takke sit erhverv som sanger for.

På en enkelt koncert får Mick Jagger nemlig løbet, gået og danset sig igennem en distance på ca. 20 km! Det kræver en god kondition at performe på scenen, og derfor træner og løber Mick Jagger også i sin fritid.

Trænger du også til en pause fra din travle hverdag? Så snør løbeskoene og gør som MØ. Tag en løbetur i den smukke natur og få klaret hovedet!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her