Sundhed

Gør din krop bikinilækker

af Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media 21/03/2013
Er du klar til bikinisæsonen? Så er det nu, du skal tage kampen op og blive bikiniklar

Lige pludselig er den der. Bikinisæsonen. Som et lyn fra en klar himmel kommer solen og inviterer din vinterblege hud ud at lege i meget lidt tøj. Er du klar, eller er din krop lidt for slatten? Så er det nu, du skal tage kampen op og blive bikiniklar

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Anne Bech, der er personlig træner med egen træningsmetode og kendt fra bl.a. TV2s Go' Morgen Danmark, udgiver i april måned en ny bog med titlen Bikini Bootcamp - kickstart din strandform på 28 dage. Hun fortæller til Alive.dk, at det bestemt ikke er for tidligt at gå i gang, hvis du vil kunne præsentere en slank og trimmet krop, når bikinisæsonen sætter ind om et par måneder eller tre. Det er nemlig bedst, hvis du starter op i god tid.

"Hvis du har meget kort tid til at skabe resultater, kan du ikke undgå at efterlade ar i din krop, fordi din indsats skal være så ekstrem. Du kan nå meget på få uger, men det er mere sikkert og sundere for kroppen, at du har bedre tid til det. Ellers giver du din krop et chok. Hvis du fx lever på et meget lavt kalorieindtag for at tabe dig hurtigt, mister du også muskelmasse undervejs," siger Anne Bech til Alive.dk.

Vægttabet er dog helt essentielt ifølge Anne Bech, når du skal få din krop til at fremstå flot og trimmet i en bikini.

"Den største forskel med din krop opnår du med et vægttab. Selvom du træner din muskulatur, vil den ikke kunne ses, hvis der er et fedtlag uden på. Du skal dog træne samtidig med, at du ændrer på din kost. Du skal ikke blot være tyndfed. Dine muskler skal også trimmes," siger Anne Bech.

Giv din krop de bedste betingelser for et vægttab

Der er også et tredje aspekt, som den personlige træner har med, når hun rådgiver om at optimere kroppen. Hun betegner det samlet som livsstil, da hun påpeger, at livsstil dækker over meget andet end kost og træning.

"Kroppen skal have de rette betingelser, for at du kan tabe dig. Det betyder bl.a., at du skal have den optimale mængde søvn, og at du ikke må være stresset. En stresset krop har sværere ved at tabe sig, da den lettere omdanner kulhydrater til fedt, fordi stressen får kroppen til at tro, at den er i undtagelsestilstand," siger hun.

At gå i bikini-bootcamp er faktisk ikke så drastisk, som det lyder. Anne Bech giver dig her sine bedste råd fra bogen til, hvordan du kan lave en plan for at komme i bikini-topform allerede nu.

Din kost

Det skal du spise: Alle grøntsager og tænk ikke over mængden, da det er svært at få for mange. De grønne er de mest effektive - broccoli, kål, agurk osv. Spis også rigeligt kød, da det mætter godt og giver både proteiner og aminosyner, du skal bruge til at genopbygge dine muskler. Bælgfrugter indeholder også proteiner, og selvom der er flere kulhydrater i end kød, er det okay at spise dem. Husk også sund fedt, da alle cellemembraner i kroppen består af fedt. Det kan være fra nødder, mandler, sunde olier, avocado og lidt økologisk smør.

Det må du ikke spise: Rør ikke kornprodukter og sukker, hvis dit mål er at opnå en slank figur.

Din træning

Kredsløbstræning: Ud over at du opnår en bedre kondition er kredsløbstræning også med til at forbrænde dit fedt. Derfor skal du træne, selvom kosten står for størstedelen af dit vægttab. Løb er helt perfekt til formålet, og det behøver ikke at være på tid og distance. Det må gerne kombineres med gang, hvis du ikke er vant til at løbe. Du får et fint udbytte selv ved let løb, og så former løb dine lår rigtigt flot.

Styrketræning: Kvinder er generelt ikke så store tilhængere af styrketræning. Men det behøver ikke være forbundet med tunge vægte og store svedige mænd i et fitnesscenter. Gør det derhjemme og gerne efter din løbetur, og brug gerne din egen kropsvægt som modstand i stedet for forskellige redskaber.

I alt anbefaler Anne Bech, at du træner 3-4 x 45 minutter ugentligt. Det vil give gode resultater på omkring 12 uger.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her