Natalie Portman
Foto: Trunk Archive
Trends

Natalie Portman: "Det føltes helt sikkert som den mest dristige rolle, jeg nogensinde har haft"

af Olivia Danneskiold-Samsøe 17/01/2017
I februarnummeret af ELLE, som er på gaden nu, kan du møde Natalie Portman, som er aktuel i rollen som Jackie Kennedy - den mest dristige rolle, hun nogensinde har spillet. Vi deler her et uddrag af det fulde portræt, som kan læses i månedens ELLE.

Hun er kendt for sine roller i Star Wars, Closer, V for Vendetta og Black Swan - og nu er Natalie Portman aktuel i "Jackie", hvor hun spiller den amerikanske First Lady over dem alle, Jacqueline Kennedy, En rolle, som hun selv kalder "den mest dristige", hun nogensinde har spillet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

ELLE har mødt den smukke skuespillerinde til en snak om udfordringen i at spille den amerikanske førstedame med majestætlignende status, som var kendt og elsket over hele verden.

Læs også: Se traileren til filmen "Jackie" med smukke Natalie Portman

Natalie Portman har vundet adskillige priser i sin karriere og er bestemt et kendt ansigt på det store lærred. Alligevel var det en stor udfordring for den garvede skuespillerinde at påtage sig det intense manuskript og rollen som Jackie. Hun havde blot en måned til at lære at tale den særlige sofistikerende og elitære accent, som kendetegnede den amerikanske førstedame:

"Det føltes helt sikkert som den mest dristige rolle, jeg nogensinde har haft, for alle ved, hvordan hun så ud, hvordan hun talte, og hvordan hun bevægede sig. Alle har en idé om, hvordan hun er, og jeg har aldrig spillet en lignende karakter."

Straks efter hun landede rollen, begyndte en intens research om kvinden med den næsten overmenneskelige status i USA. Men det var ikke kun det ydre, som blev studeret grundigt. Portman ønskede at komme under overfladen på den kvinde, som ellers havde fremstået meget privat, og en af de vigtigste kilder hertil var et interview fra 1964, som blev lavet kort efter hendes mands død.

For Portman var det nemlig en udfordring at studere en person, som var omgivet af en del mystik:

"Jeg prøvede at holde mig så meget som muligt til de fakta, jeg havde læst om i bøger, og betragtet hende bevæge sig og tale på video. Men jeg kender hende jo ikke. Jeg har aldrig haft en samtale med hende. Så der var meget, der var baseret på min forestilling om, hvordan det har været."

Se også: Se Natalie Portman i ny sensuel kampagnefilm for Dior

Trods de stilstiske udfordinger Natalie Portman mødte i sin skabelse og fortolkning af karakteren 'Jackie', var det i sidste ende muligheden for at få lov at portrættere en så stærk kvinde, som Jaqueline Kennedy var, der gjorde at hun takkede ja til rollen.

"Det er en gave at få mulighed for at skabe et komplekst kvindeportræt. Hun er ganske rigtigt et modeikon, glamourøs, værdig og elegant, og den side af hende viser vi også. Den offentlige mytologi af denne amerikanske royale prsona er også en del af filmen. Men der er også mange andre sider af hende. Hun er en kvinde, der ligesom alle andre mennesker er mange forskellige ting i mange situationer."

Natalie Portman er nomineret til en Oscar i kategorien "Årets Kvindelige Hovedrolle" for sin rolle i filmen 'Jackie'. Hvis hun vinder over Emma Stone til årets Oscaruddeling, der løber af stablen søndag nat d. 26. februar, er det anden gang hun kan tage den gyldne statuette med hjem. Hun vandt nemlig den prestigefulde award i samme kategori i 2010 for sin hovedrolle i den dystre 'Black Swan'.

Du kan læse meget mere om Natalie Portmans spændende liv og karriere, hvor hun fortæller om balancegangen mellem privatliv og et liv som offentlig person og sin holdning til den mandlige dominans i film i denne måneds ELLE, der er på gaden nu.

Vi har samlet nogle af Natalie Portmans bedste øjeblikke fra den røde løber i galleriet nedenfor...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her