Trends

Mød designerparret bag Sand Copenhagen

af 5/02/2015
Få timer før det succesrige designerpar bag Sand Copenhagen præsenterede deres AW15-kollektion under den københavnske modeuge, mødte ELLE.dk Lene & Søren Sand i deres palæ på Bredgade i indre København. Et interview, der kom til at handle om den kommende AW15-kollektion og det bedste minde fra den københavnske modeuge...

Det hele startede for snart 35 år siden i Randers, hvor det succesrige designerpar bag Sand Copenhagen, Søren og Lene Sand, har deres rødder. Nu sælger de deres designs i 32 lande, og har mere fart på end nogensinde før. ELLE.dk har mødt dansk modes vel nok mest internationale par i nyere tid, siden Erik og Margit Brandt, i deres nærmest majæstetiske palæ i indre København få timer før deres AW15-show til Copenhagen Fashion Week løb af stablen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da ELLEs udsendte træder ind i bygningen på Bredgade, er der stadig et par timer til det store show. Stemningen summer af liv og spænding, og det vrimler med stylister, modeller og makeup-artister. Midt i denne "rush-hour", træder Søren og Lene Sand frem på en af de øverste etager og byder os velkommen. Det lyser ud af dem, at de glæder sig til at præsentere deres AW15-show, som er deres første show ved den københavnske modeuge i to år. Noget andet der lyser ud af dem, er deres internationale tække og rækkevidde. Begge velklædt i sort har de en aura over sig, der signalerer design og passioner af international karakter.

Se også: Mød søskendeparret fra The Jewellery Room

Søren og Lene Sand byder os velkommen til et rum af nærmest majæstetisk karakter med stukloft, mørke gulve og guldbelagte stole i massevis. Det er i disse intime, personlige og smukke rammer, at designerparret har inviteret modebranchens absolutte inderkreds til fremvisning af den kommende AW15-kollektion. Og selvom showet kun er to timer væk, er der ikke den mindste form for stress eller nervøsitet at spore hos det danske designerpar. Der er uden tvivl tale om et par, der med baggrund i en næsten 35-årig lang karriere i modebranchen, ved hvor de står, og hvad de kan. Søren og Lene Sand er et par, der altid har vidst, at verden var større end som så - og derfor har parret heller aldrig været bange for at sætte deres præg udenfor de danske landegrænser.

Søren og Lene Sand var det første danske modebrand, der blev kendt for at tænke internationalt og stort. Et kendetegn, der har medført at Sand Copenhagen nu er repræsenteret i hele 32 lande verden over. Selvom Sand-parret har international format, og til dagligt bor i Italien, fortæller de begge, at den københavnske modeuge har en helt special plads hos dem. Den københavnske modeuge var nemlig den, der satte rammerne for et af Sand-parrets bedste minder fra modeugen: det første show.

Se også: Kom med backstage til By Malene Birger til CPHFW

"Vi troede, at når man holdte shows, så skulle det være helt super - ligesom man gør i udlandet. Der skulle være de største topmodeller, catwalk og hele setup'et. Vi fløj derfor modeller ind og lejede 75 værelser på Royal Hotel, og det var helt vildt. Og alle var sådan: "Hvorfor gør I det? Hvorfor skal det være så fint? Og vi var sådan - jamen gør man ikke det? Og folk sagde "Nej, det gør man ikke!", fortæller Søren Sand med et smil på læben.

Lene Sand supplerer: "Vi holdte showet udendørs, og vi kunne godt mærke på vejret, at der måske kunne komme lidt regn. Så derfor havde vi købt sorte paraplyer til alle gæsterne. Og da det så begyndte at regne, blev alle paraplyerne slået op, og folk de hujede og klappede - og det var simplethen så flot! Mange sagde også efterfølgende, at regnen måtte være bestilt, fordi der lige pludselig var sorte paraplyer over det hele. Det var så fedt!"

Søren stemmer i: "... Og det var med de store profiler som Alek Weg og Nadja Auermann - så det var bare toppen af poppen. Det var helt klart noget af det bedste, flotteste og dyreste vi har lavet i Danmark. Det er bare fedt, når det nærmest kommer helt udover scenen og ned på bagerste række!"

Og der er ingen tvivl om, at lige præcis dette show, må have været fantastisk. Det var nemlig den præcis samme oplevelse, som topmodel Louise P, også mindedes som det allerbedste modeuge-minde, da hun fik det samme spørgsmål af os.

Se også: Kom helt tæt på smukke Louise P

Sand Copenhagen er kendt for at skabe cool, klassisk og sexet tøj til både herrer og damer, og den kommende AW15 kollektion bærer netop præg af disse karakteristiska - denne gang med et særligt afsæt i 70'erne og med forbilleder som David Bowie og Andy Warhol:

"Kollektionen tager udgangspunkt i 70'erne blandet med rock'n'roll. Både til kvinderne og mændene. Til kvinderne er det fx lange silhuetter og blazere. Vores modelvalg bærer også præg af 70'erne, da vi har fået fløjet modellen Conor McLain ind fra L.A., som er den perfekte blanding mellem David Bowie og Andy Warhol; Helt blond, skarp og skulpturel", fortæller Lene og Søren.

Se også: Oplev Baum und Pferdgartens AW15-show backstage

Selvom Sand har gang i et stort eventyr udenfor Danmarks grænser, er det ikke længe siden, at parret købte det smukke palæ i Bredgade, hvor vi møder dem. Palæet er oprindeligt bygget af en købmandsfamilie, bestående af Søren Salomonsen og Lisbeth Salomonsen. Der var altså tale om en SS og LS - nøjagtigt som Søren Sand og Lene Sand. Parret fortæller, at da de kiggede op i loftet i stuen og fandt deres initialier, SS og LS, integreret i loften - ja så var de solgt! Og det forstår vi godt. For en smukkere ejendom i København findes næppe.

ELLEs backstage-fotograf Luka Roné var med på besøg, og i galleriet kan du se en masse backstage-billeder fra showet, bygningen og generelt få et indblik i livet behind the scenes før et stort modeshow som Sand Copenhagens AW15-fremvisning.

Psst... Sidder du ved mobilen, 'swiper' du bare!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her