Bente Lundquist: "Nogen ville have en uddannelse, jeg ville være model"

Tekst af Rebecca Laudrup / Bragt i ELLEs januarnummer 2017

Indehaver af modelbureauet Scoop Models Bente Lundquist har selv en fortid som model i 1970'ernes Paris og har gået show for modehuse som Kenzo og Chloé. Bente Lundquists modelkarriere startede ved et tilfælde, men endte med at gøre hende kendt som 'Newton-pigen' efter et særligt job sammen med mesterfotografen Helmut Newton.

ELLE har mødt den den tidligere model, der nu driver et af de største modelbureauer i Skandinavien.

Hvordan var du som barn?
”Jeg har altid været interesseret i sport, jeg dansede, fra jeg var seks år gammel, og spillede badminton på professionelt plan. Sideløbende med det havde jeg atletik i skolen, som gjorde, at jeg var med til en masse stævner. Jeg elskede det, og jeg tror, det er noget, jeg altid har haft i mig – måske er man født med et konkurrence-gen. For mig handlede det om at opnå et fedt resultat, som kunne give mig et kick, og det har fulgt mig hele livet. Jeg måtte så stoppe med sporten, da jeg blev model, for man måtte ikke have stærke benmuskler.”

Hvordan blev du model?
”Jeg blev stoppet af en fotograf, da jeg arbejdede i en butik ved siden af min skole inde på Strøget. På det tidspunkt var jeg 16 år gammel. Et halvt år efter tog jeg til Paris, og den første dag skød jeg med Helmut Newton for Vogue. Så var min karriere ligesom grundlagt.”

Hvordan var Paris I den tid?
”Paris – for mig – var fantastisk, fordi jeg mødte så mange forskellige mennesker fra mange forskellige kulturer. Det var meget mere blandet, end det var herhjemme. På den måde var det vildt fedt, da der jo også var en kultur inden for restauranterne, som jeg ikke havde prøvet på samme måde i København.”

Hvordan var modebranchen I 70’erne?
”Der er selvfølgelig flere modeller i dag, end der var dengang. Men der er også flere designere og mange flere fotografer og alle mulige slags job – reklamejob, catwalk, osv. – der er meget mere af alting i dag, end da jeg var model. Så derfor har jeg det også sådan, at i mit bureau prøver vi at holde det nede, og derfor vil vi ikke have for mange modeller.”

Er der et modeljob, som du Husker tydeligt?
”Ja, det var i Paris hos Helmut Newton i hans studie. Vi lavede en sag for Nova Magasin, som nu kommer op igen, hvor verdens største stylist, Maria-Amelie, står for at genstarte det. Grunden til, at jeg kan huske den skydning, var, fordi jeg skulle have hovedet ned mellem benene hele dagen og så kaste håret op i luften, så Helmut kunne tage billedet. Jeg blev så dårlig, at jeg var ude og kaste op. Jeg fik så også et glas champagne i hovedet samme dag, som jeg ikke vidste var planlagt, men han fik billedet og undskyldte pænt bagefter. Så jo, den fotoskydning husker jeg tydeligt.”

Hvilke af de store modehuse arbejdede du med dengang?
”Det var Karl Lagerfeld for Chloé, og det var Kenzo – det var nogle af de shows, jeg gik. Så lavede jeg kampagner, blandt andre for Rodier. Åh, jeg kan dårligt nok huske det, men jeg skal hjem og kigge i bøgerne!”

Bliver du stadig genkendt den dag i dag?
”Ja, mærkeligt nok, for jeg prøver ellers at gemme mig. Men det bliver man jo en gang imellem, endda også af folk, som er 10, 15 og 20 år yngre end mig selv. Sidst var det i lufthavnen, hvor jeg stod med min kreative direktør, Sune, og en af vores modeller. Vi var lige gået igennem, og så var der en af de kvindelige toldere, der råbte op: ’Jeg ved, hvem du er! Det er noget med model og mutter, hvad er det nu?’ Så det sker indimellem. Men heldigvis ikke så meget mere. Jeg kan godt lide at leve lidt i det skjulte – derfor er jeg heller ikke på Facebook.”

Hvilke værdier skal man have for at arbejde i den branche?
”Jeg fik lov at tage til Paris som 16-årig, hvis jeg stoppede med at komme sammen med en fyr, der var 13 år ældre end mig selv – min far vidste så bare ikke, at jeg smuglede ham med til Paris, men han skulle jo passe på mig. Dengang havde man ikke mobiltelefoner og computer, så det var ikke så nemt at ringe hjem. Nogle ville have en uddannelse, jeg ville være model. Jeg har en stærk psyke, og det, tror jeg, er en stor fordel, hvis man gerne vil være model og rejse rundt i verden. Jeg elsker selv at opleve og at møde mennesker – så jeg syntes, det var enormt sjovt at være model. Selvfølgelig er der altid nogle job, som er mindre sjove, men jeg fik så mange nye venner fra forskellige steder i verden, som jeg stadig har i dag.”

Var det derfor, du startede dit eget modelbureau?
”Nej, det kom ikke sådan, det kom senere hen. Efter at mine forældre, venner og bekendte blev ved med at sige: ’Skal du ikke snart have en uddannelse?’, besluttede jeg mig for, i en alder af 30, at melde mig ind på Margrethe Skolen (designskole, red.), og så tog jeg to år der. Jeg savnede modelbranchen, så jeg lavede en modelskole, hvor jeg fandt piger på gaden og trænede dem. Det holdt så i to år. Efter det startede jeg faktisk Unique Models og fik derefter lyst til at starte mit eget bureau; det skulle bare være et lille bureau… I dag sidder vi 14 mennesker og er et af de største bureauer i Skandinavien. Det har jeg selvfølgelig ikke kunnet gøre alene, min mand Jesper skal også have meget af anerkendelsen og det fantastiske team, som jeg arbejder sammen med. Jeg går meget op i, at alle har det godt med hinanden – jeg er vokset op med en meget kærlig familie, og den kærlighed føler jeg selv, at jeg giver videre til mine medarbejdere og mine modeller. Det får jeg også at vide, og det tror jeg også er rigtig vigtigt i den her branche: at man har hjertet med sig. Det er også derfor, at jeg går helhjertet ind for hver eneste model – uanset om det er en topmodel eller en kommerciel model eller en, der måske ikke helt når dertil, så får de samme behandling alle sammen.”