Foto: All Over Press, PR
Celebrity style

Twiggy: ”Det var fire hektiske år som model, men der blev passet godt på mig"

af Louise T. Jakobsen 24/05/2016
Det er 50 år siden, at den ranglede, britiske arbejderdatter Lesley Hornby blev model ved et tilfælde, og selv om karrieren blev kort, er hendes look stadig kult i dag. ELLEs Elsebeth Mouritzen mødte den veloplagte, voksne blondine i London, som er blevet i modebranchen på sine egne præmisser.

I ELLEs juninummer bragte ELLEs faste skribrent Elsebeth Mouritzen et personligt interview med Lesley Hornsby, som du nok kender bedre under navnet Twiggy.

Elsebeth Mouritsen mødte Twiggy i London til en snak om Twiggys modelkarriere og hendes seneste bedrift; en brillekollektion for Louis Nielsen, hvor Twiggy både har stået model og været med ved tegnebrættet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Britney is back! Dét beviste hun til årets Billboard Music Awards

Twiggy var kendetegnet ved, at hendes store, drømmende dådyr­øjne var indrammet af tung, sort mascara og på­malede vipper på huden. Og med hendes kort klippede garconnefrisure med sideskilning skabte hun et look, som ingen endnu havde set før.

I tiden hvor Twiggys modelkarriere tog fart, var det ikke normalt, at almindelige piger fra arbejdsklassen kunne arbejde som modeller. Det var ofte altid pigerne fra overklassen, som blev tilbudt en karriere indenfor den branche. Men Twiggy blev overrasket og fortæller: "Det var et job forbeholdt overklas­sens piger, indtil de fandt sig en rig mand eller en lord, men aldrig os fra arbejderklas­sen. Derfor blev jeg lige så overrasket som alle andre over, at nogen kunne se noget i mig. Ikke mindst fordi jeg var så tynd."

Det kom til at betyde, at Twiggy 1967 fik sit internationale gennembrud med forside-covers og 100 sider i amerikansk ELLE. Alle ville have en bid af Twiggy-kagen og efterlignede på bedste vis hendes look, både make-up og hår - et liv, der ikke altid var helt nemt for modeikonet: ”Det var fire hektiske år, men der blev heldigvis passet godt på mig, også når bølgerne gik højt om mit udseende."

Læs også: Britisk vogues 100 års fødselsdag: Se billeder fra den røde løber

Twiggys karriere kan bedst beskries som kort, men betydningsfuld.

Hun tilragte fire år som topmodel og blev hurtigt et verdenskendt stilikon. Efter fire år som model opbyggede Twiggy en ny karriere for sig selv i showbiz, hvor hun blandt andet var dommer i underholdningsprogrammet 'America's Next Top Model' i tre sæsoner og senere hen designede hun 'Twiggy-kollektionerne' med Marks & Spencer. Og nu har hun så også designet en brillekollektion for Louis Nielsen. Så alt i alt en pige med fart over feltet - og karrieren.

Selvom Twiggys modelkarriere er et overstået kapitel får den lyshårede skænhed stadig mange spørgsmål vedrørende tide og moden i 60'erne, hvor hun selv var på toppen af sin karriere:

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, når folk spørger mig, hvorfor 60’erne er tilbage i moden, og vil høre, hvor fantastisk det var. Var det det? Jeg tænkte ikke over det, jeg levede midt i det, og så var det sådan, det var. Jeg synes, tiden bliver meget romantiseret nu, men når jeg kigger tilbage, kan forklaringen på, hvorfor årtiet virker så sjovt og spændende, være, at det var en brydningstid. Det var vores momentum,” fortæller Twiggy til ELLEs skribent Elsebeth Mouritzen.

Der er ingen tvivl om, at Twiggy stadig er en af de personer, der kan kalde sig topmodel og modeikon på en og samme gang samtidig med, at hun er et ikonisk eksempel på en pige, der startede sin karriere helt fra bunden og som på imponerende vis har arbejdet sig op igennem masserne og skabt et solidt navn for sig selv i modeverdenen - selv den dag i dag.

I galleriet kan du få et gensyn med smukke Twiggy fra hendes ikoniske tid som model, herunder nogle af hendes fineste forside-coverr fra fransk ELLE.

Psst... Klik eller 'swipe' dig igennem galleriet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her