Siri trollerød er denne måneds mandagsmuse
Foto: All Over Press
Celebrity style

Derfor er Siri Tollerød et stilikon

Af 0 11/01/2016
Hun er skandinavisk, er en absolut supermodel, og så har hun åbnet flere shows for de største modehuse. Nu har hun lagt modelkarrieren på hylden, men Siri Tollerød er stadig et stilikon, som det er værd at lægge mærke til!

Den 30-årige norske skønhed, Siri Tollerød, har arbejdet for nogle af de største modehuse, og før hun valgte at indstille sin karriere, var den smukke supermodel på alles læber!

Hvem:

Siri Tollerød, født den 18. august 1987, Norge.

Derfor skal du kende hende:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Siri Tollerød er en ægte nordmand. Som barn var hun en naturpige, som både red, fiskede, spillede håndbold og selvfølgelig var en kyndig skigænger på de norske løjper.

Men den fine skandinaviske skønhed kunne selvfølgelig ikke undgå at blive spottet, og det skete en dag i 2006, da hun shoppede i H&M.

Efter at have afsluttet gymnasiet underskrev den norske model sin første kontrakt med Donald Trumps modelbureau, Trump Models. Herefter gik det stærkt, og italienske Vogue bookede hende straks. Med drømmen om at leve som model flyttede Siri året efter til New York, hvilket gav pote. Hun blev kampagnepige for DKNY, åbnede og lukkede Dolce & Gabbana shows, var på forsiden af 10 magazine og skød en kampagne for Prada Sport.

I 2010 skiftede Siri modelbureau til DNA Model Management, og herefter har hun arbejdet med fotografer som Peter Lindbergh, Karl Lagerfeld og Steven Klein. Hun har været på forsiden af utallige Vogue og ELLE magasiner og har gået for blandt andre Max Mara, Alberta Ferretti, Christian Lacroix, Louis Vuitton og Prada. Hun er en af Karl Lagerfelds darlings, og da hun stadig arbejdede som model, var der næsten aldrig et Chanel modeshow der gik i luften uden Siri.

Læs også: Se de kendtes vilde babynavne

Højdepunkter:

2006: Spottes i H&M.

2007: Underskriver sin første modelkontrakt med Trump Models.

2008: Lægger ansigt til Gwen Stafanis parfume, World of Harajuku Lovers.

2009: Er kampagnepige for Valentinos parfume, Rock ’n Dreams.

2010: Skifter modelbureau til DNA Model Management.

2011: Spiller i reklamekortfilmen Matchstik Girl produceret af onlinebutikken Imagine Fashion.

2013: Siri beslutter sig for at flytte tilbage til Norge, og hun stopper arbejdet som model. I stedet vælger hun at studere PR og kommunikationsledelse i Oslo.

2016: Hun vender tilbage foran kameraet, da hun medvirker i modeserien ’Scandi Dreams’ i ELLE DK. Hun bliver også forlovet med sin kæreste, designeren Martin Steffensen.

2017: Den smukke model får et comeback på catwalken, da hun åbner og lukker et modeshow for den norske designer, Tine Mollat. 2017 bliver også året, hvor den smukke model viser sin gravide mave frem på Instagram. Hun føder i december samme år, og i dag har hun den smukkeste lille pige, Louise, sammen med kæresten Martin Steffensen.

Læs også: De 26 mest bizarre looks fra den røde løber nogensinde

Bonusinfo:

I 2011 teamede Siri op med blandt andre Christian Lacroix i samarbejde med den bristiske organisation Enironmental Justive Foundation og lavede en kampagne mod bomuldsindustriens brug af børnearbejdere. Well done!

Pssst... få et gensyn med smukke Siri Trollerød i galleriet!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her