Mandagsmuse: Hailee Steinfeld
Foto: All Over Press
Celebrity style

Mandagsmuse: Hailee Steinfeld

af Elisabeth Uldall Juhl 15/05/2017
Det unge multitalent Hailee Steinfeld er kun 20 år, og kan allerede kalde sig sangerinde, skuespiller og model. Hun bevæger sig med lynets hast mod stjernehimlen, og er i øjeblikket over alles læber, som Hollywoods nye it-girl. Bliv klogere på Heilee Steinfeld, som er denne uges mandagsmuse her…

I en alder af kun 20 år, har Hailee Steinfeld allerede opbygget en karriere som både skuespiller, model og musiker, og kan derudover prale med både en Oscar- og Golden Globe-nominering. Der er dermed ikke nogen tvivl om, at man i den grad skal holde øje med dHollywoods nye it-girl, Hailee Steinfeld.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem:

Hailee Steinfeld, født den 11. december 1996 i Tarzana, Los Angeles, USA.

Derfor skal du kende hende:

Allerede fra barnsben af var Hailee glad for at optræde, så da kusinen True O’Brien pludselig optrådte i en tv-reklame, blev hun inspireret til at starte på hendes egen skuespillerkarriere. Med støtte hjemmefra tog 8-årige Hailee, derfor hul på sin skuespillerkarriere og deltog i adskillige kortfilm. Men hendes første store scenedebut var i kortfilmen ’She’s a Fox’ i 2009.

Flere af filmbranchens nøglepersoner fik hurtigt øjnene op for det unge talent, og hun blev derfor håndplukket til at medvirke i Coen-brødrenes genindspilning af westernfilmen ’True Grit’. En rolle, som blev helt afgørende for Hailees karriere. Hendes filmpræstation endte med at blive en stor succes og vakte således stor opsigt i Hollywood, hvilket kom til at betyde, at den unge Hailee blev en eftertragtet og i den grad anerkendt skuespillerinde.

Hailees rolle i filmen ’True Grit’ gav hende en Oscar-nominering i 2011, og siden hen har Hailee skrevet en lang række filmtitler på sit imponerende CV, herunder film som ’Begin Again’, ’Romeo & Juliet’, ’Perfect Pitch 2’ og naturligvis ’The Edge af Seventeen’, som Hailee lige nu er aktuel i, og som ovenikøbet førte til hendes første Golden Globe-nominering i år.

Men filmindustrien er ikke de eneste, der har fået øjnene op for det unge talent. Hailee blev, kun fem måneder efter hendes optræden i ’True Grit’, valgt til at optræde som det nye ansigt for det italienske modehus Miu Miu og deres A/W-11 kampagne. En kampagne, der vakte stor opmærksomhed, da kampagnebillederne delvist blev forbudt i England, fordi nogle mente, at kampagnebillederne indirekte opfordrede til selvmord, da Hailee poserede på et sæt togskinner i kampagnen.

I 2015 indspillede Hailee filmen ’Perfect Pitch 2’, som gav hende inspiration til at udforske et endnu uafprøvet talent – nemlig sangkarrieren. Og der gik da heller ikke længe, før Hailee udgav sin første EP ’Haiz’, der blandt andet bød på mega-hits som ’Starving’ og ’Love Myself’. Så Hailee Steinfeld må i den grad beskrives som et multitalent, der ikke er bange for at udforske nye talenter og sider af sig selv.

I månedens ELLE-magasin har vi mødt Hollywoods nye it-girl til et interview om hendes multi-karriere, og vi har desuden fået et lille indblik i den unge Hailees hverdag, hvor hun alene på Instagram hver dag kommunikerer til intet mindre end fem millioner følgere på Instagram. I interviewet i månedens magasin fortæller Hailee blandt andet om vigtigheden af at have venner, der kan relatere til, hvordan det er konstant at være i rampelyset:

”Det handler om at have så meget kærlighed til sig selv og være så selvsikker, at det udligner enhver form for kommentar, som andre måtte have. Det er noget, jeg konstant arbejder med. Det giver mig en hvis form for styrke, hvis jeg blot minder mig selv om, at jeg lægger mit billede ud, fordi jeg selv er godt tilpas og synes, at jeg ser godt ud. Og så er det lige meget, hvad alle andre siger.”

Højdepunkter:

2005: Deltager Hailee Steinfeld i sin første kortfilm.

2009: Har Hailee sin første store scenedebut i kortfilmen ’She’s the Fox’.

2010: Bliver hun udset til at være med i westernfilmen ’True Grit’, som samme år giver anledning til, at Hailee bliver nomineret til en Oscar.

2011: Hailee bliver valgt som Miu Mius nye kampagne ansigt, og samme år spiller hun med i ’Romeo and Juliet’.

2013: Spiller Hailee en af hovedrollerne i det romantiske drama ’Begin Again’.

2015: Færdiggør Hailee filmen ’Perfect Pitch 2’, som inspirerer hende til at starte sin sangkarriere, og hun udgiver samme år sin første EP: Haiz.

2016: Spiller Hailee hovedrollen i filmen ’The Edge of Seventeen’.

2017: I år er Hailee igen aktuel med en ny single ved navn: ‘Most Girls’.

Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Hailee Steinfeld bedste stiløjeblikke...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her