Derfor er Gun-Britt Zeller et stilikon
Foto: ELLE
Celebrity style

Derfor er Gun-Britt Zeller et stilikon

Af 0 8/08/2016
Hun er en af vor tids mest populære frisører, og hun har i mere end fem årtier forskønnet os kvinder med sine fantastiske frisørkundskaber samt skønne produkter. Gun-Britt Zeller er et kæmpe stilikon, der med sin succes, sit hår og klassiske stil inspirerer kvinder i alle aldre. Mød stilikonet her.

Gun-Britt Zeller er muligvis en af de mest kendte danske frisører, og hun har i over 50 år gjort kvinder smukkere med sit håndværk.

Ud over at drive den succesfulde frisørforretning " Gun-Britt Coiffure", så er Gun-Britt, med sit sølvfarvede hår og klassiske stil, et stilikon for mange, og du kan lære hende meget bedre at kende lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem:

Gun-Britt Håkansson Zeller, født den 26. juni 1950 i Sverige.

Derfor skal du kende hende:

Gun-Britt har, siden hun valgte at blive selvstændig for mere end 40 år siden, opbygget sit eget imperium, og er i dag en af de mest eftertragtede og populære frisører i Danmark. Hun fungerer stadig som frisør, og har desuden skabt sin egen populære produktserie 'GB By Gun-Britt'.

Hun har selv et helt unikt varemærke – nemlig det blanke og tykke sølvfarvede hår, der beviser, at et aldringstegn som gråt hår kan være super flot – uanset hvilken alder du måtte have. På grund af sin gode stil, var Gun-Britt nomineret til prisen ’Årets stilikon’ til ELLE Style Awards 2016.

Gun-Britt Zeller blev udlært som frisør i Aalborg i 1968 og blev selvstændig otte år senere. Hun var ordblind og havde læsevanskeligheder, men besluttede sig fast på at komme til tops på trods af dette. Og til tops det kom hun, bl.a. har hun samarbejdet med L'Oréal og Vogue, hvilket har ført hendes arbejde til storbyer som New York, Paris, London og L.A og gjort hendes navn til et internationalt brand.

I dag ejer og driver Gun-Britt sin egen salon i Ny Østergade 23 i København K., hvor hun på daglig basis forskønner de danske og udenlandske kvinder, der gæster den populære frisørsalon. På et tidspunkt havde hun hele fire saloner, men da hun ikke er glad for kæder, valgte hun at skære ned på antallet. Gun-Britts ansatte er alle blevet undervist af hende selv, dette for at sikre den høje kvalitet i salonen.

Privat er hun gift med skuespilleren Torben Zeller, som hun mødte i starten af 90'erne. De mødtes hos en bekendt og startede med at være løbemakkere, men det udviklede sig hurtigt. Fra et tidligere forhold har hun sønnen Jeppe, der også er marketing- og produktansvarlig i 'GB By Gun-Britt'.

Højdepunkter:

1963 - Kommer i frisørlære i en salon i Aalborg 1966 - Vinder DM i klipning 1968 - Bliver udlært frisør 1970 - Den nyuddannede Gun-Britt bliver ansat hos Frisør Helmersen i København 1976 - Åbner sin første salon i Skoubogade i København 1998 - Åbner salon nummer to 1998 - Modtager en ærespris af branchen for sin indsats i frisørfaget 2000 - 2005 - Står for Go’ Morgen Danmarks faste frisørindslag 2004 - Lancerer produktserien 'GB by Gun-Britt' og 2004 - Modtager den amerikanske pris 'Beauty Entrepreneur of the Year'. 2008 - 'GB by Gun-Britt' kåres af organisationen 'Super Brands' som et af Danmarks stærkeste brands. 2009 - Er aktuel med bogen 'Gun-Britt' af Karen Thisted, der handler om hendes hårde opvækst 2016 - Nomineret til prisen 'Årets stilikon' til ELLE Style Awards 2016 - Er aktuel med bogen '40 år med hår' (udkom den 20. september 2016)

Bonusinfo:

Gun-Britt var kun 25 år, da de første grå hår begyndte at dukke op, og i mange år farvede hun derfor sit hår mørkebrunt. Men da hun fyldte 50, stoppede hun helt med at farve håret efter at have set en smuk gråhåret kvinde på en restaurant i Sydfrankrig.

Læs også: Derfor er Mathilde Gøhler et stilikon

Håret, der naturligvis altid sidder som det skal, kombineret med Gun-Britts klassiske stil, der ofte er holdt i sort og hvid, har gjort hende til et kæmpe stilikon. I galleriet har vi samlet nogle af hendes bedste looks gennem årene.

Psst ... Klik eller 'swipe' dig igennem galleriet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her