Mandagsmuse: Amber Valletta
Foto: All Over Press
Celebrity style

Mandagsmuse: Amber Valletta

af Elisabeth Uldall Juhl 1/05/2017
Amber Valletta er en kvinde med mange talenter og et imponerende CV, der omfatter titler som tv-værtinde, skuespiller og supermodel. I dag er hun selvstændig erhvervskvinde, og skal inden længe være værtinde til Copenhagen Fashion Summit. Bliv klogere på Amber Valletta, denne uges mandags muse, her…

Den 43-årige model Amber Valletta tilhørte i 90’erne eliten af supermodeller og har en imponerende lang modelkarriere bag sig. Gennem årene har hun prydet et utal af forsider, gået shows og skudt kampagner for branchens mest anerkendte magasiner og modehuse. I dag er hun selvstændig erhvervskvinde med en vision om en mere bæredygtig modeindustri.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem:

Amber Valletta født den 9. februar 1974 i Phoenix, USA.

Derfor skal du kende hende:

Amber Valletta voksede op i Tulsa, Oklahoma, og fik foden indenfor modebranchen, da hendes mor tilmeldte hende en modelskole i en alder af kun 15 år. Hendes modelkarriere tog hurtigt fart, og allerede et par år efter hendes debut arbejdede hun med nogle af branchens største navne. I løbet af 90'erne nåede Valletta status som supermodel og havde stor succes. Hun landede forsider hos branchens mest anerkendte magasiner, og prydede forsiden på amerikanske Vouge ikke mindre end 13 gange.

Den voksende karriere betød, at Amber Valletta sammen med modelkollegaerne Kate Moss, Eva Herzigová, Carolyn Murphy og Shalom Harlow blev en del af den næste generation af supermodeller. Og i samme periode skrev hun Giorgio Armani, Chanel, Louis Vuitton, Prada, Valentino, Gucci og Versace på sit i forvejen lange CV. Og så blev hun i november nummeret af amerikanske Vogue, 1999, hyldet som en af tidens ’Modern Muses’.

Men den blændende modelkarriere havde dog en bagside, og unge Amber Valletta kæmpede med både et stof- og alkoholmisbrug. Amber Valletta var på toppen af sin karriere og havde netop underskrevet en million aftale, men havde ikke viljestyrken eller overskuddet til at stoppe. Det var først i en alder af 25 år, at Amber Valletta besluttede at lave en radikal ændring i hendes liv og søge hjælp. I dag taler hun åbent om hendes misbrug og er en frontfigur i kampen mod en stoffri branche.

I starten af 2000 satte Amber Valletta modelkarrieren på standby og begyndte på et ny kapitel i sit liv. Hun prøvede kræfter af som skuespillerinde i filmen ’Drop Back Ten’, og fandt ud af at, hun kunne godt lide tanken om at arbejde med et andet udtryk. Sidenhen fulgte der roller i flere store Blockbusters såsom ’Raising Helen’, ’Hitch’ og tvserien ’Revenge’, men det viste sig, at supermodellen ikke var helt færdig med modebranchen endnu.

I dag er Amber Valletta hjemvendt til modebranchen, men har skiftet catwalken ud med et liv som selvstændig. Hun lancerede nemlig livsstils brandet ’Master & Muse’ i 2013, som har fokus på en bæredygtig og grøn i modeindustri. Hendes bæredygtige visioner har også gjort, at hun har fungeret som er jurymedlem for H&M Global Change Award 2015 og 2016. Det var derfor nærliggende, at Amber Valletta skulle deltage som værtinde i Copenhagen Fashion Summit 2017, som er verdens største konference indenfor bæredygtighed og mode. Konferencen byder hvert år på debat og sparring omkring bæredygtighed og mode med henblik på at inspirere og motivere modebranchen til nye bæredygtige løsninger, strategier og samarbejder på tværs af industrien.

Amber Valletta er i den grad en inspirerende kvinde, men også et stilikon, som vi beundrer. Hun tilfører et stilrent og feminint udtryk til alt, hvad hun ifører dig. Vi ser hende ofte i klassiske silhuetter holdt i simple farver, som fremhæver hendes smukke figur. Det er nemlig ikke til at se, at Amber Valletta har en 27 års lang modelkarriere bag sig. Og hun er derfor stadig kendt for hendes lange graciøse lemmer, drømmende øjne og gyldne hår.

Højdepunkter:

1989: Amber Vallettas mor tilmelder hende en model skole på Linda Layman Agency.

1993: Som 18-årig var hun på forsiden af amerikanske Vouge for første gang

1999: Blev hun udnævnt til en af ’Modern Muses’ af amerikanske Vouge

2000: Er hun med i sin første film ’Drop Back Ten.

2004: Spiller hun ’Martina’ i ’Raising Helen’.

2005: Spiller Amber Valletta sin første store rolle i komedien ’Hitch’.

2011: Var hun med i sin første tvserie: ’Revenge’

2013: Lancerede hun den online livsstils butik Master & Muse.

2015-2016: Var hun jurymedlem til H&M Global Change Award

2017: Deltager hun for første gang som værtinde i Copenhagen Fashion Summit

Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Amber Vallettas bedste stiløjeblikke...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her