Shopping

Vælg den rigtige udskæring

af Nina Bendixen, NewsDesk 13/07/2012
Udskæringen på din kjole eller din top betyder meget for, hvilke dele af din krop, man kigger på.

Tag et godt kig på dig selv i spejlet. Hvilke dele af din krop kunne du godt tænke dig at fremhæve? Udskæringen på din kjole eller trøje kan gøre underværker, hvis du ved, hvor der skal sættes ind. KK.no har snakket med to eksperter på området og lavet en guide til den rigtige udskæring.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

V-hals
- Næsten alle kan bære en V-hals. V-hals er flatterende, fordi man ser smallere ud i ansigtet. Det tager også fokus væk fra livet, siger Lene Idsø fra Vero Moda til kk.no.

Har man en kort hals, vil denne udskæring også være god, forklarer hun, og hendes kollega fra H&M istemmer.

- Denne form for halsudskæring giver indtryk af en længere hals og taljen ser mindre ud, fordi kroppen ikke er så kompakt, V-hals er også godt, hvis man er smalskuldret og ønsker at give indtryk af bredere skuldre, siger Susann Leikanger i H&M.

Dyb V-hals
Jo dybere udskæringen er, jo mere bryst vises der, og jo længere vil halsen se ud. Men det kræver en pæn barm at gå med dybe udskæringer.

- Den dybe V-hals fungerer især godt, hvis man har en slå-om-bluse på, men undgå de alt for dybe udskæringer, så det ikke tipper over til at blive vulgært, siger Lene Idsø.

Den dybe V-hals fjerner også fokus fra eventuelle brede hofter op til hals og barm.

Rund hals
Denne udskæring nær kravebenet klæder bedst folk, som har en lang hals.

- Er man høj og slank, er rund hals en god idé, men jeg vil ikke anbefale det til folk med store bryster, da det bare vil fremhæve dem yderligere, siger Lene Idsø.

Dyb rund eller firkantet udskæring
Derimod kan både den dybe runde og den firkantede halsudskæring være en idé for storbarmede kvinder.

- En dyb rund eller firkantet hals på kjoler og toppe trækker øjet opad til ansigtet og gør, at skuldrene ser smallere ud, forklarer Susann Leikanger.

Bådudskæring
Dette er en perfekt hals for kvinder med smalle skuldre.

- En klassisk bådudskæring får skuldrene til at virke bredere, siger Susann Leikanger.

- Så hvis du er bredskuldret, bør du ikke bruge bådudskæringen. Så bør du hellere gå til V-hals, siger hun.

Rullekrave
Det mest moderigtige for tiden, mener Lene Idsø, er rullekraven.

- Dette medvirker til at forlænge halsen, så du ser højere ud. Du får lige et par ekstra centimeter i højden. Det bliver en stor trend til efteråret, siger hun.

Victoriansk krave
Den tilknappede skjorte er også en af efterårets store trends.

- Vi ser det på skjorter. Halsen er høj, og det får én til at se lidt højere ud, men man skal nok være temmelig slank for at bære denne, siger Lene Idsø.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her