Burberry
Foto: PR
Mode

Burberry gør op med modeugen: Her er deres første 'ready-to-buy'-kollektion

af Maria Harder 16/08/2016
Under Londons modeuge præsenterer Burberry deres første kollektion, der kan købes umiddelbart efter showet og bryder herved med den traditionelle modeuge. Læs mere om showet, få et sneak peek på Burberrys nye kampagne, skudt af Mario Testino, og læs om Burberrys nye spændende samarbejde ...

Burberry gør op med den traditionelle modeuge ved at skære deres oprindelige fire shows ned til to og ved at kombinere fremvisningen af deres herre- og kvindekollektion i samme show. Denne ændring træder i kraft fra september 2016, hvor Burberry viser deres første 'direkte-til-forbrugeren'-kollektion, som nu kan købes meget tidligere end førhen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Se den nye TommyXGigi-kollektion designet af Gigi Hadid og Tommy Hilfiger

Burberry har desuden løftet sløret for nogle af elementerne i deres nye kollektion, inklusiv en forsmag på den nye reklamekampagne, der lanceres lige efter Burberrys show den 19. september under Londons modeuge.

Kampagnen er lavet i samarbejde med Mario Testino, og den er skudt på 'Walker Art Gallery' i byen Liverpool. Til kampagnen har Burberry valgt nogle nye og britiske personligheder som modeller. Der er tale om modellerne Jean Campbell og Alex Dragulele samt musikeren Cavan McCarthy fra gruppen 'Swim Deep'.

Læs også: Prins Nikolai springer ud som model for Burberry

Kollektionen er en hyldest til alle de talentfulde håndværkere, der arbejder med Burberrys ikoniske produkter, og derfor har Mario Testino også taget en serie portrætter af Burberrys håndværkere som en del af den nye kampagne. Disse håndværkere er mænd og kvinder fra møller og fabrikker i England, Skotland og Italien, hvis passion og evner bidrager til at skabe Burberrys ikoniske produkter.

Burberry har allerede afsløret et portræt af italieneren Piero Calosi, som er manden bag mønstret til Burberrys nyeste taske, ’The Bridle’. Se portrættet i galleriet.

Læs også: Áeron: "Vi vil elske at se inspirerende og kreative danske kvinder i vores tøj"

Burberry er desuden stolte over at offentliggøre deres nye samarbejde med ’The New Craftsmen’, som forhandler produkter skabt af nogle af Storbritanniens bedste kunsthåndværkere.

Samarbejdet lanceres samme aften som Burberrys show, og vil vise nogle af Storbritanniens bedste kunsthåndværkere bringe inspirationen bag kollektionen til live, hvilket vil foregå på Burberrys nye showsted i London, kaldet ’Makers House’.

’Makers House’ er åbent for besøgende fra den 21. til den 27. september, hvor originale værker af en udvalgt gruppe af kunsthåndværkere vil blive vist. 'Makers House' ligger på 1 Manette Street i Soho London.

I galleriet nedenfor kan du se de første billeder fra Burberrys nye kampagne skudt af Mario Testino:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her