Annonce

Adax viser ansigt i ny kampagne

af redaktionen 25/02/2017
Adax, der er kendt for deres gode lædervarer, viser nye sider af sig selv i den SS17 kampagne, der netop rulles ud nationalt. De ønsker at vise det stærke i mennesker fra flere vinkler og fremhæve personer med noget på hjerte. Og de starter med sig selv...

I foråret 2017 kommer Danmark til at se en helt ny side af det ellers så velkendte taskebrand, Adax. I en ny kampagne tager lædervarermærket tidsånden tro fat i et tema, der er på alle agendaer for tiden: Stærke kvinder. Men Adax har fortolket temaet på en ny og original måde. De starter nemlig med at sætte sig selv i front, som eksempler på stærke kvinder i dagens Danmark.

"Vi ønsker at fortælle historien om den stærke kvinde, og hvorfor ikke starte med os selv", siger marketingchef Anne Grundahl omkring første del af kampagnen, hvor hun selv ses storsmilende side om side med Cecilie Hammer, der er designer for Adax.

Men hvad er det, der gør netop Anne og Cecilie til forgangsfigurer for stærke kvinder? ELLE.dk har mødt de to nyslåede kampagnemodeller til en snak om at være ansigter for Adax i mest bogstavelige forstand.

De to er med til at illustrere, at det at være stærk ikke nødvendigvis hænger sammen med om man er hård i kanten eller kan klare 50 benpres med 100 kg. "Jeg er mere 'hverdags-stærk'!" siger Cecilie Hammer, der fortæller, at hendes styrke ligger i de små hverdagshelte-gerninger, der kan synes små, men som har stor effekt, som når hun hjælper en blind mand godt ind i toget. "Det er de små øjeblikke, hvor jeg gør en god ting for andre, der får mig til at føle mig sej, overskudsagtig og stærk!"

Og det er netop det, der er meningen med kampagnen: At vise diversiteten i ordet stærk. Derfor har Cecilie Hammer og Anne Grundahl også flere bud på, hvilke kvinder, de allerhelst ville udstyre med en taske fra SS17-kollektionen, som for alvor ville sætte (girl-)power bag det stærke budskab.

"Det kunne være så sejt at se Madonna med en Adax-taske. Hun er skæv og provokerende. Hun sprænger netop de rammer, der gennem tiden har skabt nye højder for kvinder over hele verden. Eller Beyonce!" siger Anne Grundahl, og Cecilie Hammer fortsætter:

"Ja, Beyonce er en kvinde med nosser. Derudover er Hella Joof og Michelle Obama nogle af de kvinder jeg synes er allersejest! De har altså forstået hvad det hele går ud på! De er lige præcis både vidende omkring deres værd, samtidig med at de virker som så sjove, varme og rummelige mennesker. Det er så vigtigt at være rummelig (det gælder også tasker!)".

Og netop det rummelige er jo essentielt at komme ind på, når det handler om tasker, og derfor synes det oplagt at høre de to taske-kyndige kvinder om, hvad de mener stærke kvinder altid bør have med sig i deres (Adax) taske. Og til det findes der i følge Marketingchef Anne Grundahl kun én ting: En Mars-bar. "Man ser de værste sider af kvinder, når de er gået sukkerkolde!"

Første led i Adax' kampagne med Marketingchef Anne Grundahl og designer Cecilie Hammer i front kan opleves i ELLEs april-magasin, der er på gaden 23. februar. Kampagnen fortsætter de kommende sæsoner med nye spændende profiler, der bidrager med deres personlige vinkel på at give begrebet "stærk" diversitet.

Læs mere om Adax' kampagne og se hele SS17 kollektionen på Adax' website.

I forbindelse med kampagnen har Adax desuden skudt en kampagne-film, der slår stemningen an, og som du kan se lige her.