Ugly is the new black ifølge topstylist Veronika Heilbrunner
Foto: All Over Press
Modeugen

’Ugly is the New Black’ ifølge topstylist Veronika Heilbrunner

af Sarah Emilie Aagaard 14/08/2017
Det er kontrasten mellem det smukke og det grimme, som inspirerer stilikonet Veronika Heilbrunner, der blandt andet kan skrive moderedaktør for tysk Harper’s Bazaar på CV'et. Vi mødte hende under modeugen til Holzweiler's SS18-show, hvor vi fik en snak om sæsonens trends og tendenser!
Hun har en fortid som model, har været stilredaktør på tysk Harper’s Bazaar og moderedaktør på MyTheresa.com, hun er grundlægger af onlinemagasinet Hey Woman, og ikke mindst er hun international anerkendt topstylist. Den tyskfødte Veronika Heilbrunner har med en alder på 36 år opnået en behørig succes i modeverdenen. Specielt er hun populær i skandinavien, og under den netop afsluttede modeuge, var Veronika stylisten bag det norske brand Holzweiler's SS18-show, som havde debut på den danske modescene denne sæson. Stjernestylisten har været bag Holzweiler fra begyndelsen, og har med sin kreative og legende tilgang i høj grad skubbet til brandets udvikling. Fra et univers bestående af eksklusive tørklæder i silke og cashmere til en gennemført tøjlinje med finurlige farver og prints. Læs også: Interview: Elaine Hersby er den danske designer, du skal holde øje med lige nu Vi fangede den 186 cm. høje skønhed backstage til et interview om modens tendenser, hvor hun fra start sikrede os eventyrlige trends til efteråret: ”Festen er tilbage, vi skal have det sjovt igen. Den sikre og minimalistiske stil er passé. Folk vil gerne have et vildere look. Mærkelige lynlåse, store halskæder alla gangsta-stil, prints, en masse logoer, en masse farver… Det må gerne være lidt beskidt, forstyrrende og mærkeligt. Faktisk synes jeg, at det er super interessant, at vi ser ting komme, som vi egentlig synes er lidt grimme – det er forfriskende for øjet.” Det er ikke en ny historie, men der er ingen tvivl om, at 90’erne er tilbage, og at efteråret byder på et mix af elementer i en cool nyfortolkning, hvor træernes visne blade og skyggernes grå nuancer får modspil af efterårsmodens eventyrlige univers. Selv har Veronika taget tendenserne til sig og ladet sig inspirere til garderoben: ”Altså før hadede jeg prints, blomster, logoer – men nu elsker jeg det. Store blomster og vilde prints, både tiger-, leopard- og zebraprints. Og jeg kan slet ikke vente med at gå i farverige, fluffy pelsjakker til efteråret!” Læs også: Top 10: Her er de mest solgte styles i 2017 Tænker man på Veronikas hjemby, de berlinske gader og den underground og punkede berlinerstil er kontrasten stor. Men berliner-chicken har da heller ikke sluppet rødderne helt, når det kommer til musthaves i garderoben denne sæson: ”Voldsomme støvler som Dr. Martins eller Big Climbing Boots – altid! Eller fra Valentino, der laver nogle virkelig seje støvler. Og så er smykker et musthave denne sæson, hvor selvfølgelig øreringe er en uundgåelig trend, men også halskæder, der bruges som en talisman. Smykker du ikke skifter for hvert outfit, men som du hele tiden har på.” Veronikas succes har taget fart, lige siden hun solidt plantede de tyske rødder i modeverdenen, og som anerkendt stylist har man hele verden som arbejdsplads. Det er en verden til inspiration og svaret spænder lige fra croissanter og franskmænd til berlinsk kunst og kultur, når vi taler om stylistens inspirationskilder. Til gengæld er hun klar i mæglet, når det kommer til dansk mode: ”Nu har jeg lige været i både Stockholm og Oslo før jeg landede i København – og stilen er meget forskellig. I Norge er de meget naturlige og har sporty-looks. I Sverige er de super smukke, stilede og rock-and-roll, men stadig meget minimalistiske. Mens de klart er vildest i Danmark, synes jeg. De er modige, rock-and-roll og virkelig inspirerende – og det elsker jeg!” Læs også: Holzweiler SS18: 3 hurtige til modelveninderne Aia Busk og Nina Marker Med de pæne ord om danskernes stil og modige looks kan vi ikke vente med at pryde gadebilledet med SS18-items - og så krydser vi fingrer for, at Veronika Helbrunner snart igen lægger vejen forbi Danmark til endnu et inspirationsmekka. Pssst... Kan du heller ikke få nok af stjernetalentets fornemmelse for stilsikre looks båret af det legesyge og eventyrlige univers, så har vi samlet billeder fra Holzweiler-showet. Se med nedefor...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her