Mette Cornelius: "Jeg følte ofte, at jeg skulle bevise, at jeg faktisk vidste, hvad jeg talte om"

... JAA, JA, JA, JA – HUTTELIHUT!

Denne reaktion kan de fleste af os genkende fra EM-finalen i fodbold 1992. Og hvis du ikke var gammel nok til at se kampen live sammen med din familie eller venner, så har du helt sikkert genset de sidste par minutter af kampen i filmen 'Sommeren 92', i fjernsynet eller i skolen. For fodbold er en utrolig populær og helt særlig del af den danske kulturarv - og det gælder ikke kun for mænd.

Mette Cornelius er uddannet sportsjournalist og udlever i dag sin store drøm. Hun er den første kvindelige studievært til landskampene på Kanal 5, og dertil dækker hun også Superligakampene hver søndag på Canal 9. Allerede fra barnsben har Mette Cornelius haft et helt særligt forhold til den sorte og hvide bold. Hun har altid været omgivet af fodboldglade mænd, og i hendes barndom var familien altid nede i Roskilde Idrætspark og se kamp, når deres hold, RB, spillede hjemme.

EM-finalen i 1992 satte for alvor Mettes hjerte i brand, og allerede i 6. klasse tog hun en målrettet beslutning om at gøre fodbold til sin levevej. Hendes valg af uddannelse var derfor ikke en svær beslutning: Hun startede målbevidst på journalistuddannelsen på SDU og blev færdiguddannet i 2007.

Læs også: Bente Lundquist: "Nogle vil have en uddannelse, jeg ville være model"

At turde at kaste sig ud i sine drømme med et hovedspring fra 10-meter vippen, uden at ane hvordan det kommer til at forløbe sig, er en modig beslutning. Særligt, når man kaster sig ud i et fag, hvor man er en af de meget få – eller den eneste – kvinde.

Men er det udfordrende at være en af de meget få kvinder i en mandsdomineret branche? Og findes der nogle gode råd til de kvinder, der selv drømmer om at få en succesfuld karriere i en mandeverden? Det har ELLE taget en snak med den fodboldglade sportsjournalist om.

Kræver det noget specielt, at være kvinde i et mandsdomineret fag som indenfor fodbold?
"Det kræver i hvert fald, at man kan begå sig naturligt i miljøer med rigtigt mange mænd og meget få eller slet ingen andre kvinder. Og det kan man kun, hvis man er lidt hårdhudet, og hvis man ikke er for nærtagende. Men det lærte jeg jo ret tidligt i min barndom, hvor jeg hang ud med min storebror og mine fætre, og det er faktisk sjældent, at jeg tænker over, om jeg er eneste kvinde i et selskab eller til en begivenhed, der skal dækkes.”

”Og så kræver det nok i højere grad end for mine mange mandlige kolleger, at jeg har styr på mit stof, fordi der stadig er en udbredt opfattelse af, at kvinder ikke ved noget om fodbold.”

Når man er en af meget få kvinder i et fag, kan man få følelsen af, at man skal bevise sit værd – at man skal vise, at man er kompetent og har ret til at være der. At man sagtens kan konkurrere på mændenes niveau. Og det kan skabe udfordringer. Mette har selv følt, at hun, som eneste kvinde, har skulle bevise, at hun var en kompetent sportsjournalist i fodboldens mandeverden:

"I mine første år i faget blev jeg ofte testet af de folk, jeg interviewede, og jeg følte ofte, at jeg skulle bevise, at jeg faktisk vidste, hvad jeg talte om. Tit var de også overraskede over, at jeg rent faktisk interesserede mig for fodbold. Det var næppe et tema, de skænkede en tanke, når det var mandlige sportsjournalister, der stillede spørgsmålene. Men der er faktisk flere positive ting end det modsatte ved at være kvinde i mit job. Jeg fornemmer, at jeg i højere grad har held med at stille de sårbare spørgsmål til en spiller eller træner, end den gennemsnitlige mandlige journalist har. Jeg tror helt grundlæggende, at det er nemmere at åbne sig op over for en kvinde, end det er over for en mand.”

Selvom du er den del af en verden, hvor der ikke særligt meget fokus på mode, så er du altid meget stilfuldt og kvindeligt klædt – er det bevidst, og har du gjort dig nogle tanker om det?
"Både og. Når man står og laver mange timers udendørs studie på et stadion det meste af året i det danske klima, så handler det først og fremmest om at holde varmen, så man kan fokusere og præstere på skærmen! Men så handler det selvfølgelig om at finde noget varmt tøj, der er pænt.”

”Til vores landskampe har vi studie indenfor, og her har jeg langt mere fokus på tøjet. Jeg samarbejder med en rigtigt god stylist, der udfordrer mig til at vove mere, end jeg gør i min egen private garderobe. Før efterårssæsonen kom hun og lagde de vildeste farver på mit køkkenbord, og jeg tænkte, at jeg aldrig nogensinde ville komme til at bruge dem på skærmen, men det så jo overraskende lækkert ud, når det kom på. Det er fedt at blive udfordret, og jeg tør klart mere nu og går mere op i mit look, end jeg gjorde for bare få år siden, og at det mod så også har smittet lidt af på min stil udenfor skærmen, er jo bare en bonus.”

Se også: Farvel til USA's stilfulde og sympatiske førstedame Michelle Obama

Mette har i sandhed formået at opnå succes og anerkendelse indenfor sit fag som sportsjournalist. I dag har hun sit drømmejob, men der hersker ingen tvivl om, at det har krævet hårdt arbejde, dedikation, prøvelser og hård hud. Til spørgsmålet om, hvorvidt der findes nogle gode råd til de kvinder, der selv gerne vil gøre sig karriere indenfor de mere 'mandsdominerede' fag, er Mette ikke i tvivl. Det handler om at følge sin mavefornemmelse:

"For mig har det handlet om at være tro mod mig selv og at følge min mavefornemmelse. Mange kvinder har en veludviklet mavefornemmelse – den er vores gave, og den skal vi lære at bruge. Til at finde ud af, hvad vi vil, hvor vi gerne vil være, hvilke miljøer vi trives i, og allervigtigst: Hvad vi ikke vil være i. Det tog mig nogle år at lære og at stole på, at svarene findes inde i mig selv. Og at det er ok at sige nej eller at stille krav. Det tror jeg, er en svaghed blandt især unge kvinder, der kommer ud i en branche som min. Vi vil så gerne gøre tingene bedre end godt nok, og vi er bange for at skuffe andre, men midt i vores iver efter at opfylde andres krav og behov, glemmer vi os selv, og så ender mange af os med stress. Det gjorde jeg også selv i starten af min karriere, men så blev jeg heldigvis klogere.”